Kræftpakker har skabt skannersucces

Allan Johansen er ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og kan konstatere, at selv om afdelingens fire PET/CT-skannere kører på højtryk, er grænsen ved at være nået.

“Med de nuværende fire skannere kan vi ikke klare det kommende pres fra både kræftpatienter og andre typer patienter, der skal have foretaget en PET/CT. Vi kan kun akkurat følge med i øjeblikket”, siger Allan Johansen.

Udviklingen i antallet af PET/CT'er hos Allan Johansen i Odense og for regionens to yderligere skannere i Vejle gået i nærmest raketfart. Antallet i regionen er steget fra blot 835 skanninger i 2006 til 10.754 skanninger i 2013 – og samme udvikling ses i resten af landet på de 13 afdelinger, der tilsammen huser 31 PET/CT-skannere.

Den markante udvikling i antallet af PET/CT'er får nu Region Syddanmark til at stoppe op og undersøge, om de bruger skannerne på den optimale måde, siger Jens Elkjær, sundhedsdirektør i Region Syddanmark.

”Vi tager fat i dette område, fordi det er vækstområde ud over alle grænser, og fordi det er en meget dyr funktion, som sidste år kostede alene Region Syddanmark 100 mio. kr. Men der er intet, der tyder på, at væksten på 20 pct. pr. år vil falde. Derfor er det vigtigt, at vi stopper op og spørger os selv, om vi bruger skannerne på den rigtige måde”, siger Jens Elkjær.

Da de knap 11.000 skanninger i 2013 for regionens nuværende seks skannere ligger tæt på det maksimale af kapaciteten, lægger Jens Elkjær op til, at regionen næste år køber både en ny skanner og en ny cyklotron, der laver det radioaktive stof, der sprøjtes i patienterne inden skanningen. Prisen er 15-17 mio. kr. for hver.

“En af ulemperne ved denne udvikling er økonomien. Hvis væksten af undersøgelser fortsætter i samme stil i de kommende år, og vi igen kommer til at skulle købe nye skannere og samtidig har nulvækst inden for sundhedsvæsenet, så skal pengene jo tages et andet sted fra. Også af den grund er vi nødt til at stoppe op og se, om de penge, vi bruger ekstra på drift af nye skannere, er en større forbedring end den forværring, vi skaber ved at tage pengene et andet sted”, siger Jens Elkjær.

Det er især kræftpakkerne, der har været med til at sætte turbo på skannerne, og de fleste er enige om, at grunden til den voldsomme vækst i antallet af PET/CT'er er, at skanningen helt simpelt giver bedre behandling. Ikke mindst for Liselotte Højgaard, professor og klinikchef for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet, der stolt viser hospitalets fem PET/CT-skannere frem.

“Skanningen er en såkaldt game-changer. Så alene skanningen ændrer altså behandlingen for 30 pct. af de skannede patienter. Det er en meget stærk kombination, når vi med PET med stor sikkerhed kan se, om der er tale om kræft, og med CT kan se, hvor kræften sidder. Skanningen kan forstås og bruges af klinikeren”, siger Liselotte Højgaard.

Hun vurderer ikke, at Rigshospitalet står over for at skulle have endnu en skanner, selv om antallet også på Rigshospitalet blot er steget og steget.

“På et tidspunkt kommer vi måske til at skulle bruge endnu en skanner, men lige nu vil vi kunne holde ekstra åbent, hvis vi får ventetid. Men internationalt bliver det kaldt the fastest growing technique ever, og i takt med, at flere kræftindikationer og andre sygdomsgrupper som hjertepatienter og patienter med infektionssygdomme støder til, handler det måske mere om at lave nationale kliniske retningslinjer og finde ud af, hvem der skal skannes”, siger Liselotte Højgaard.

Ifølge overlæge på Klinisk Fysiologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg og formand for Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Jørn Theil, er der tale om en mindre revolution inden for diagnostikken.

“I 2006 anslog vi i en faggruppe om PET, at der på sigt ville være behov for 20.000 skanninger årligt på landsplan, men enkelte i gruppen mente allerede dengang, at der ville blive behov for det dobbelte. Og det er både, fordi skanningen er så effektiv i diagnostikken, og fordi vi kan undersøge og kontrollere flere kræftsygdomme og på sigt mange andre sygdomsgrupper. Derfor er perspektiverne store for denne diagnostik”, siger Jørn Theil.

Han vurderer, at der ud over Region Syddanmarks nye skanner vil komme yderligere nogle få ekstra skannere.

“Men jeg tror, at selv om der kommer flere patienter, vil udviklingen være, at skannerne i langt højere grad bliver udnyttet mere. Planen for eksempelvis det nye hospital i Aarhus er at køre med længere åbningstid og dermed udnytte skannerne også i aftentimerne. Planen er faktisk er køre med færre skannere, men udnytte dem mere. Problemet bliver så at bemande skannerne med læger og andre faggrupper i den udvidede åbningstid, men økonomien i det regnestykke har jeg ikke set endnu”, siger Jørn Theil.