Vanskeligere bliver det store antal afdelinger med blandede behandlinger. Her skal der aftales et nødberedskab.
”Vi har lavet aftaler om nødberedskab over alt i landet for så vidt angår de strejkevarsler, vi har sendt ud. Og vi er klar til at gå i gang med at forhandle med regionerne om et nødberedskab til en eventuel lockout, nu hvor undtagelsesaftaler er en realitet. Vi har en forhåbning om, at vi godt kan nå det, men lockouten er så omfattende, at vi er nødt til at gribe forhandlingerne anderledes an end for strejke-nødberedskabet,” lyder det fra Lisbeth Lintz og Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger, i en pressemeddelelse.
Principper for nødberedskabet
Parterne er blevet enige om nogle principper for nødberedskabet i forbindelse med lockouten.
”Det er en slags positivliste over hvilke opgaver, der skal varetages også under en konflikt. Vi håber, at det kan lette det meget omfattende arbejde med at få nødberedskaberne på plads”, forklarer Lisbeth Lintz.
På listen står fx vagthold.
”Hvis en afdeling har behov for et vagthold, er det fordi der er akutte og vigtige opgaver, der skal udføres i vagttiden. Det skal fastholdes i et nødberedskab”, siger Lisbeth Lintz.
Derudover er det canceroperationer, kemo- og stråleterapi, visse hjertebehandlinger, fx indsætning af pacemaker, trombolyse, kejsersnit, akutte operationer, hvor liv og førlighed er på spil, organtransplantationer. Læger omkring cancerudredning er også undtaget lockout, dog ikke screening på raske.
”Det bliver ikke nødvendigt i samme omfang at skræddersy nødberedskaberne som vi gjorde for strejken. Der vil med denne aftale være en lang række afdelinger, hvor det bliver langt lettere. Men nogle steder vil der blive behov for en mere detaljeret forhandling, regner jeg med”, siger Lisbeth Lintz.
Det kan fx være på medicinske afdelinger, hvor bemandingen skal forhandles.
”Her er rigtig mange akutte, ofte meget syge patienter og der vil være brug for en slags behovsstuegang. Jeg tror, at de fleste sengeafdelinger vil fungere som de plejer. Men på ambulatorierne ser det anderledes ud. Her vil det meste – på nær cancerudredningen – kunne udskydes.”
Lockoutvarslet, som Danske Regioner udsendte i midten af marts omfattede oprindeligt 9.800 læger. . Forligsmanden har i mellemtiden forlænget forhandlingerne i Forligsinstitutionen med 14 dage. Dermed kan en strejke begynde den 22. april og lockouten den 28. april. Hvis forligsmanden inden denne frist opgiver at finde et forlig, kan strejke og lockout med fem dages varsel træde i kraft – samtidig.
Læs mere på ugeskriftet dk tema OK18