Kræftplan V – god, men også lidt for uambitiøs

Scenen var behændigt sat på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i slutningen af maj præsenterede Kræftplan V. Det var i den i mange sundhedssammenhænge så omtalte Region Sjælland og på en afdeling, der er langt fremme i skoene, når det gælder anvendelsen af AI i kræftdiagnosticering og behandling.

Planen er blevet til på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen (SST), og den holder sig i store træk til oplægget. Den indeholder i alt 36 initiativer, der skal være med til at sikre patienterne et bedre liv med og efter kræft, og den tilfører kræftområdet 600 mio. kr. om året med virkning allerede fra i år. Det er i kroner og øre det største enkeltstående løft i kræftpakkernes nu 18-årige historie.

»Kræftpatienter skal ikke bare overleve et sygdomsforløb, men kunne leve et godt liv med og efter kræft«, sagde Sophie Løhde ved fremlæggelsen, hvor hun også betonede, at kræft – trods den meget markante udvikling på området – fortsat er den sygdom, der årligt koster flest danskere livet.

Kræftpakke V har fået en generelt god modtagelse – og det får den overordnet set også hos Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG). Formand Camilla Qvortrup, der til daglig er overlæge og ph.d. på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet, siger, at man i DMCG »glæder sig over, at man politisk vedvarende har fokus på kræftområdet, og at man fortsat vil styrke og udvikle behandlingen af kræft i Danmark.

Vi synes, man langt hen ad vejen har hørt efter vores faglige kommentarer og ønsker. I planen er vi især glade for, at man vil styrke brug af vores sundhedsdata, så vi fortsat kan lære at udvikle kvaliteten for hele patientforløbet på tværs af sektorer«, siger hun.

Tid til differentiering

Da Camilla Qvortrup i Ugeskrift for Læger tilbage i januar kommenterede oplægget fra SST, efterlyste hun – som rigtig mange andre – fokus på forebyggelse:

»Indsatsen for forebyggelse havde slet ikke fået en plads i det faglige oplæg, så derfor er vi rigtig glade for, at forebyggelse faktisk har fået en plads i planen, så den dermed understøtter tiltagene i forebyggelsesplanen fra 2023.

Men vi kunne dog godt have ønsket os mere radikale tiltag i forhold til at forebygge unges brug af tobak – f.eks. at hæve priserne på tobak«, siger Camilla Qvortrup.

Hun og DMCG var også skeptiske over for SST’s manglende fokus på perspektiverne i individualiserede og differentierede patientforløb. Og det er afgørende at holde fast i det fokus i fremtidens kræftbehandling – ikke på bekostning af pakkeforløbene, men som en udvikling af dem, siger Camilla Qvortrup:

»Kræftpakkerne har været en af de medvirkende årsager til fremgangen på kræftområdet, men med den øgede viden, vi nu har på området, er tiden kommet til en fagligt baseret revision af pakkeforløbene, hvor der skal tages udgangspunkt i den enkelte patient.

Vi skal differentiere og tage højde for både patientønsker, patientens tilstand og et eventuelt behov for optimeringen med præhabilitering – samtidig med at vi også tager afsæt i den enkelte kræftsygdoms karakter og tumorbiologiske profil«, siger hun.

DMCG vil gerne i gang med at udvikle de overordnede kriterier for differentiering og udarbejde en generisk skabelon – men dog vil de specifikke kriterier være forskellige fra kræftform til kræftform, og det kræver, at den faglige ekspertise fra hver enkelt sygdomsgruppe er med til at definere de specifikke kriterier inden for deres område, understreger Camilla Qvortrup.

Det bliver, medgiver hun, en balancegang at sikre plads til både individualisering og samtidigt sikre, at det ikke bliver for administrativt tungt at håndtere i hverdagen.

»Men samlet set forventer vi, at en formalisering og anerkendelse af det nødvendige i at have fleksible forløb både vil kunne bedre forløbet for patienterne og mindske den administrative byrde omkring monitorering og behandlingstider. Det kræver selvfølgelig et tæt samarbejde mellem fagpersoner og myndigheder – og det arbejde ser vi i DMCG’erne frem til at indgå i«, siger hun.

Alle afdelinger skal have ressourcer nok

Og så er Camilla Qvortrup og DMCG som nævnt glade for, at Kræftplan V også adresserer »en af DMCG’s store mærkesager«, nemlig et bedre dataflow.

»Vi skal sikre brugen af data – igen i hele forløbet og på tværs af sektorer. Data skal bruges til både at sikre en vedvarende kvalitetsudvikling, innovation og forskning samt monitering af ibrugtagning af ny medicin. Samtidigt skal data også anvendes i og sikre overlevering af viden i det enkelte konkret forløb på tværs af sektorer«, siger hun.

Til gengæld skal der holdes godt øje med ressourcerne og det pres, der er på afdelingerne, understreger DMCG-formanden.

»I planen er der en opmærksomhed på, at presset på afdelingerne er tiltagende – både på grund af det stigende antal kræfttilfælde og på grund af de tiltagende behandlingsmuligheder. Og fokus er – helt relevant – på at sikre kapaciteten for alle de afdelinger, der er involveret i behandlingen.

Det er vigtigt, for behandlingen af kræft er multidisciplinær og tværfaglig, så hvis kapaciteten ikke er tilstrækkelig på bare én af de involverede afdelinger, får det betydning for alle øvrige behandlende afdelinger og dermed for patientens forløb.

Det ser vi en række eksempler på – f.eks. ved manglende kapacitet på de klinisk patologiske afdelinger, som skal levere tumorbiologiske profiler. Hvis et svar mangler fra dem, kan den rette differentiering eller rette behandling blive forsinket«, påpeger Camilla Qvortrup.

Derudover er det vigtigt at holde fokus på, at behandlingen og arbejdet rækker ud over det direkte patientrelaterede.

»Der skal være plads i systemet til at prioritere kvalitetsudvikling og klinisk forskning. Optimalt skal det være en integreret og naturlig del af det daglige arbejde med forankring i de faglige miljøer. Ud over udviklingen af nye tiltag kan det også på sigt betyde, at arbejdsgange kan gøres smidigere, og/eller innovative løsninger bliver udviklet – til direkte gavn for patienterne«, siger Camilla Qvortrup.

Større ambitioner, tak!

I Lægeforeningen glæder formand Camilla Rathcke sig som Camilla Qvortrup over, at der trods alt er nogle forebyggelsestiltag i den nu fremlagte plan. Men hun efterlyser også større ambitioner:

»Det er meget positivt, at man med Kræftplan V vil begrænse antallet af butikker, der sælger tobak og nikotin. At begrænse tilgængeligheden til sundhedsskadelige produkter er god strukturel forebyggelse og er dermed en del af løsningen.

Regeringen planlægger en oplysningsindsats om alkohol som risikofaktor for kræft. Men hvis der virkelig skal sættes turbo på at forebygge alkoholens skadevirkninger, skal der mere til. Højere priser på alkohol og en 18-års aldersgrænse for salg ligger ligefor«, påpeger Camilla Rathcke.

Hun noterer sig også med tilfredshed, at regeringen i planen har fokus på palliation:

»Det er både godt og tiltrængt. Fra lægeside har vi i årevis presset på for et markant løft af de palliative tilbud over en bred kam, for som samfund skal vi kunne tilbyde patienter med livstruende sygdomme lindring af høj kvalitet«, siger Camilla Rathcke.

Kræftplan V skal som sådan ikke forhandles yderligere politisk. Der er dog tiltag, som kræver lovændringer – f.eks. aldersgrænsen for solariebrug – og her bliver Folketingets partier selvfølgelig inddraget.