»Kreml«, kaos eller koordination

Dengang dansk medicins organisatoriske højborg, Domus Medica i det Plessenske Palæ i København, stadig var privatbolig, udgjorde det nuværende formandskontor Fru de Plessens private gemakker.

Her lå altså husets centrum, hvorfra de forskellige kommando- og ansvarslinjer styredes med bestemt hånd.

Den tidligere husfrue må korse sig over de noget mere løsagtige forhold i den gamle residens, når hun aflægger besøg i nutiden - fruen går jo igen, forlyder det, især nede i biblioteket, hvor hun har det med at smække med dørene.

Husets alfabetsuppe - DADL, FAS, YL, PLO - ser nok dekorativt ud på messingskiltene, men strømlinet er organigrammet ikke just.

På mange måder fungerer dette akronymvælde som bekendt udmærket og afspejler, at hver forenings medlemmer har særskilte interesser at varetage. Samtidig har de somme tider ting til fælles, bare fordi de er læger.

Og det er netop pointen. Gennem efterhånden flere års arbejde med fremtidens udfordringer og foreningens mulige svar har det ønske manifesteret sig, at Lægeforeningen tydeligere skal være i stand til at kommunikere lægestandens fælles holdninger. For eksempel på områder, hvor standen som sådan forventes at træde i karakter, eller på sundhedspolitiske områder af interesse for enhver læge.

Det er ikke bare foreningsfikserede medicinere, som har fået den tanke.

»Lægerne er ikke særligt gode til at markere sig. Det er sygeplejerskerne for eksempel. Men jeg synes ikke, at man hører lægernes stemme i den offentlige debat«, siger kontaktdirektør Hanna Lilienfeldt, som er ansvarlig for sundhedsområdet hos reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense.

»Der er enkelte profiler, som har en stærk holdning. Men foreningen markerer sig ikke særligt stærkt i den offentlige debat med hensyn til at varetage lægestandens interesser og profilere lægestanden«, siger hun.

Demokratiets form

Standsmæssige og sundhedspolitiske emner var netop de to felter, som sidste års Lægemøde definerede som indsatsområder, hvor Lægeforeningen gerne ses styrket.

Der blev nedsat tre arbejdsgrupper, som skulle kigge på, hvordan Lægeforeningens struktur kunne indrettes med forskelligt fokus på de tre kerneopgaver: standsspørgsmål, sundhedspolitik og forhandlingsopgaverne.

De tre grupper har formuleret modeller for, hvordan forholdet skal være mellem delforeningerne - måske flere end de nuværende tre - og den fælles Lægeforening. Men der er på nuværende tidspunkt ikke tale om eksakte forslag, som Lægemødet i år skal vælge mellem, selv om de vil blive diskuteret.

I stedet har arbejdet udkrystalliseret sig i, at repræsentanterne skal give et fingerpeg om, hvilken form for demokrati, Lægeforeningen skal praktisere.

Konkret skal der tages stilling til, om det skal forme sig indirekte som nu, eller om der skal satses på en anden form. For eksempel med direkte valg af formand.

Det er måske en overdrivelse at tale om en centralistisk, topstyret model »Kreml« versus anarkistisk kaos, men valget er fundamentalt nok. Skal de forhandlingsberettigede delforeninger også være de fora, som styrer det standsmæssige og sundhedspolitiske? Eller skal Lægeforeningen på disse punkter have sit mandat direkte fra medlemmerne?

Ingen forestiller sig at rokke ved det etablerede mønster med, at delforeningerne fortsat vil stå for egne forhandlinger på f.eks. overenskomstområdet, men overvejelserne vil formentlig blive præget af ønsket om at fremme samordning. For hvordan skal man ellers forene diverse delforeningers interesser og formulere samlede - og samlende - standpunkter?

Et eksempel på, hvordan koordination og samarbejde har båret frugt, er det nys overståede arbejde med at skabe en fælles holdning til, hvordan akutbetjeningen i Danmark efter Lægeforeningens mening skal organiseres.

Når repræsentanterne på Lægemødet er kommet med anvisninger til, hvilken model de foretrækker, og hvad de synes skal gælde i en ny lægeforening, vil der blive formuleret egentlige forslag til fremtidig struktur, som Lægemødet 2007 så forventes at tage stilling til.

Lægemødet - det i år - forventes for øvrigt også at drøfte andre måder at afholde Lægemøde på, som i højere grad fostrer diskussion. Nye principper med temamøder og parallelle sessioner prøves allerede af i år.

Meningen er, at møderne gerne skulle kunne interessere folk uden for de umiddelbare organisationsrækker. Ja sågar et og andet menigt medlem.

Fjernt fra medlemmerne?

For hvad kommer denne djøffer-drøm af en organisatorisk debat egentlig de såkaldt almindelige medlemmer ved? Er de ikke ret ligeglade?

Ikke nødvendigvis, viser det sig. Ganske vist bliver der tit temmelig stille, når man på tilfældig og komplet uvidenskabelig vis ringer rundt til nogle fortravlede læger og spørger dem, hvad de mener om Lægeforeningens fremtidige struktur.

Men rigtig mange læger er faktisk særdeles organisatorisk mindede. For eksempel er et FAS-medlem i gennemsnit medlem af hele tre videnskabelige selskaber. Og ved nærmere eftertanke viser læger sig ofte at have meninger om deres forening, som er særdeles relevante for en strukturdebat. »Strategisk skal Lægeforeningen være med til at skabe sundhedspolitikken i Danmark. Men vi taler ikke altid med en røst«, siger f.eks. læge Jens Peter Nørgaard, som er medicinsk chef for urologi hos lægemiddelfirmaet Ferring.

»Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at spille os ud mod hinanden i en eller anden kamp om ressourcer, så vi fremstår som utroværdige«, siger han. »Og så kan jeg også godt savne, at man værdsætter videnskaben noget mere i hverdagen. De videnskabelige selskaber burde bruges mere - det ville styrke det evidensbaserede grundlag«, siger Jens Peter Nørgaard.

Netop en tættere sameksistens mellem Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber er en øvelse, som også optager mange af de mennesker, der arbejder med organisationsspørgsmålene, og emnet er med i de tre arbejdsgrupper, som har diskuteret fremtidig struktur op til dette års Lægemøde. Debatten har allerede sat et vist aftryk. De videnskabelige selskaber er f.eks. for første gang inviteret med til Lægemødet i år.

Præ og Post Medlem

Fremtidens læger - altså de medicinstuderende - rejser også et tilknytningsspørgsmål. Helt usædvanligt for en faglig organisation er lægestuderende i øjeblikket forment adgang til medlemskab, men flere modeller opererer med at tilbyde dem en stærkere tilknytning, hvis de ønsker det. Det kunne f.eks. være i form af observatørposter til deres forening, FADL, i besluttende organer.

Lige så med de læger, der er gået på pension. De er stadig medlemmer og betaler nu halvt kontingent for privilegiet, hvilket de ikke gjorde før. Den form, som deres indflydelse i de bestemmende organer fremover skal have, står også på listen.

Og endelig er det et åbent spørgsmål, hvordan tidens regionalisering som følge af strukturreformen skal håndteres fra Lægeforeningens side.

Faldgruber

Mens spørgsmål og mulige svar om fremtiden tårner sig op, er der måske grund til at væbne sig med tålmodighed. Den ellers så udbredte fagforeningstræthed, som melder sig mange steder, har ikke indfundet sig i Lægeforeningen. Endnu da.

Indre reorganiseringer, der tegner sig som muligheder - f.eks. en omstrukturering af de grupperinger, der p.t. udgør FAS - behøver heller ikke nødvendigvis få udvortes ændringer til følge.

Der er heller ingen tydelige pres udefra, som nødvendiggør forandringer lige med det samme.

Og det kan være et problem.

»Det bedste middel til at ændre en organisation, er nød. Når den mærker modstand. Hvis der ikke er en åbenbart klar begrundelse, er forandring meget svær«, siger professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus.

»Erfaringen viser, at de fleste organisationer er ret døve over for de tendenser nede under overfladen, som peger mod forandringer, og som man burde opsnappe«, siger han.

Her kan man sige, at Lægeforeningen har vist forudseenhed ved at tage diskussionen op, før den bliver et spørgsmål om absolut nødvendighed og ligefrem overlevelse.

For faresignalerne er der.

I Sverige - et land, som Danmark ofte sammenligner sig med - er rekrutteringsproblemer f.eks. så småt begyndt at melde sig i lægernes forening.

Andre faremomenter ligger nærmest indbygget i det faktum, at en interesseorganisation varetager interesser.

»Der er en generel tendens til, at en organisation mister politisk fodfæste, når forudsigeligheden bliver for stor. Den bliver uinteressant. Hvis den f.eks. søger at besvare allehånde problemstillinger med, at der bare er behov for flere stillinger og højere løn, som om det løser alt«, siger Steen Hildebrandt.

Modtrækket for lægernes vedkommende synes at ligge lige til højrebenet. Nemlig fagligheden. Interessen for den ædle lægekunst til patienternes gode. Spørgsmålet er så, hvordan den mobiliseres.

Organisatorisk er der ikke nogen model, der passer alle og til enhver tid. Men i nutidens miljø er der en ting, der kendetegner de fleste succesrige grupper i samfundet: god kommunikation.

»Indflydelse afhænger af at have en tydelig, entydig kommunikation. Jo flere kokke, der er til at kokkerere - jo flere formænd, direktører, informationschefer, eller hvad man nu benytter sig af - jo mere internt splittet risikerer man at fremstå udadtil. Det kræver koordination at få samlet indtrykket på det faglige område«, siger Steen Hildebrandt.

Det er nu engang et moderne systems betingelser.

Og så må den enevældige Fru de Plessens gespenst smække så meget med dørene, som det vil.

Læs også lederen i dette nummer

To former for demokratisk repræsentation

Lægemødet 2006 skal drøfte to former for demokratisk repræsentation og derved give et fingerpeg om, i hvilken retning det fortsatte arbejde med at finde en ny struktur skal gå. Ifølge planen skal der fremlægges konkrete forslag til struktur for fremtidens Lægeforening på Lægemødet næste år.

De to alternativer er:

1. »De forhandlingsberettigede organisationers lægeforening«, hvor de foreninger, der har forhandlingsretten, som nu direkte indstiller til Lægeforeningens besluttende organer. Bestyrelsen udstyres med klare mandater til at forholde sig til stands- og sundhedspolitiske spørgsmål.

2. En Lægeforening, hvor de besluttende organer vælges af medlemmerne ved direkte valg. Bestyrelsen får således deres mandat til at forholde sig til stands- og sundhedspolitiske spørgsmål uden om de foreninger, der har forhandlingsretten.

Nye mødeformer indtager Lægemødet

For det første skal Fremtidens Lægeforening drøftes under dette års Lægemøde. Da punktet er essentielt for alle repræsentanter, har Hovedbestyrelsen fundet, at punktet bør drøftes på en måde, der giver alle repræsentanter lejlighed til at tilkendegive deres holdninger til de rapporter, arbejdsgrupperne vedr. Fremtidens Lægeforening har udarbejdet.

For det andet har Hovedbestyrelsen fundet, at Lægemøderne giver for lidt tid til at gå i dybden med de politikpapirer, der også skal fremlægges på Lægemødet. Det gælder punkterne om uddannelsespolitik, lægemiddelpolitik, akutpolitik og sammenhængende patientforløb.

På den baggrund har hovedbestyrelsen besluttet, at der skal afsættes tid på Lægemødet til at debattere under andre former end fra talerstolen.

Det betyder, at fredag formiddags gruppemøder bliver inddraget til at drøfte Fremtidens Lægeforening på tværs af foreningerne. Drøftelserne vil foregå som en slags cafemøder med forskellige temaer som udgangspunkt for diskussionerne.

Til fredagens drøftelser er alle repræsentanter på forhånd fordelt i tre grupper. De tre grupper vil komme til at gennemgå det samme forløb, så den gruppe, den enkelte er landet i, har altså ingen betydning for indholdet af diskussionen.

Lørdag morgen indledes med gruppediskussioner om de fire fremlagte politikpapirer. For disse drøftelser gælder, at repræsentanterne selv vælger, hvilken gruppe de ønsker at deltage i. Dette sker ved, at alle repræsentanter i løbet af fredag skriver sig på listen med det emne, vedkommende ønsker at deltage i drøftelsen af lørdag morgen. Der er kun plads til 40 repræsentanter i hvert grupperum, så det gælder om at skrive sig på så hurtigt som muligt, hvis man brænder for et særligt emne.

Drøftelserne i grupperne vil ligesom om fredagen foregå over forskellige temaer, som gruppens medlemmer igen selv vælger sig ind på.

Såvel Fremtidens Lægeforening som de fire politikområder bliver dog også debatteret i plenum, idet der afsættes tid til afrapportering fra gruppeseancerne i plenum med mulighed for efterfølgende debat.