Kritisk læge giver Sophie Løhde endnu en opsang

Thomas Emil Christensen er lægen, der ikke er bange for at råbe op. Det har han gjort to gange allerede i forhold til Sundheds- og Ældreminister Sophie Løhde (V), i form af offentlige, åbne breve.

Nu har han sendt nummer tre.

Her efterlyser han endnu en gang prioritering.

"Jeg vil ikke acceptere, at du holder mine patienter for nar ved at love dem en behandling, som det offentlige sundhedsvæsen ikke er i nærheden af at kunne tilbyde. Og jeg vil heller ikke acceptere, at du lader mine kolleger i stikken ved at fralægge dig ansvaret for at nedprioritere og vælge fra", skriver han bl.a.

At der skulle være råd til alting, tror Thomas Emil Christensen ganske enkelt ikke på.

"Hvis du bliver ved med at gå og lade, som om det offentlige sundhedsvæsen kan behandle alle patienter efter behov, så kollapser vi inden længe", som han skriver.

Brevskriveren er skuffet over den sparsomme reaktion på de to tidligere åbne skrivelser men bemærker dog, at Sophie Løhde i en TV-udsendelse har sagt, at hun er "indstillet på at prioritere".

"Det er da et fremskridt. Nu mangler vi så at få at vide, hvad det er, du i den forbindelse vil nedprioritere og vælge fra. Det har jeg uden held forsøgt at få dig til at svare på. Formentlig er du ikke i stand til det", skriver Thomas Emil Christensen.

Svarene vil han nu forsøge at finde på anden måde, nemlig ved at søge aktindsigt i et væld af dokumenter om bl.a. behandlingsgarantier, medicinudgifter, nedlæggelse af sengepladser og initiativet med en behandlingsansvarlige læge for hver patient.

Læs også: Lægen, der råber op

Læs brevets fulde ordlyd her:

Kære Sophie Løhde

Jeg ved godt, at du igennem din politiske opdragelse har lært, at samfundsmæssige problemer af en vis størrelsesorden aldrig må erkendes offentligt af en regering. Jeg ved også godt, at det ikke er politisk gangbart at gå ud og erkende, at der er mennesker i vores samfund, som må undvære, fordi vi ikke har råd.

Derfor burde du måske være taknemmelig for, at jeg har valgt at sige det for dig. For hvis du bliver ved med at gå og lade, som om det offentlige sundhedsvæsen kan behandle alle patienter efter behov, så kollapser vi inden længe.

Lad os bare være helt ærlige: Menneskeliv kan gøres op i penge. Og det er en hverdagsopgave for fagfolk på de danske sygehuse at gøre det. Det ved vi begge to. For der er mennesker med en sygdomstilstand, som det af samfundsøkonomiske årsager ikke kan betale sig at behandle. Hvis vi i det offentlige sundhedsvæsen skulle behandle alle patienter efter behov, ville vi være nødt til at lukke folkeskolen og nedlægge politiet for at få råd til det. Hvis vi gjorde det, ville vi få råd til at redde langt flere menneskeliv. Men den pris vil vi - med rette - ikke betale. Så meget er disse ekstra menneskeliv simpelthen ikke værd. Derfor er vi nødt til at prioritere, herunder nedprioritere og vælge fra.

Men det tør du ikke stille dig op og sige offentligt. For det er ikke et idyllisk budskab, selv om det er notorisk rigtigt.

Jeg tiltror dig absolut ikke evner og format til at sætte dig ud over disse politiske konventioner. Men du er tilfældigvis ansvarlig minister for sundhedssektoren, som er mit fagområde. Og jeg vil ikke acceptere, at du holder mine patienter for nar ved at love dem en behandling, som det offentlige sundhedsvæsen ikke er i nærheden af at kunne tilbyde. Og jeg vil heller ikke acceptere, at du lader mine kolleger i stikken ved at fralægge dig ansvaret for at nedprioritere og vælge fra.

Det, som en politiker skal kunne, er lige præcis at gå forrest og træffe disse svære beslutninger. Hvis ikke du og dine politiske kolleger evner dette, er I helt uegnede til den opgave, I har påtaget jer.

Det har jeg meddelt dig i to åbne breve af henholdsvis 12. oktober og 5. november 2015. Det offentlige sundhedsvæsens tilstand synes imidlertid ikke at være et emne, der interesserer dig. Eller også har jeg simpelthen bare sat fingeren på så ømt et punkt, at dine evner ikke rækker til at forholde dig til det. Du har i hvert fald valgt at ignorere begge breve.

Du skal dog have en vis ros. I TV-udsendelsen Bag Borgen den 5. november 2015 gentog du flere gange, at du er indstillet på at prioritere. Det er da et fremskridt. Nu mangler vi så at få at vide, hvad det er, du i den forbindelse vil nedprioritere og vælge fra. Det har jeg uden held forsøgt at få dig til at svare på. Formentlig er du ikke i stand til det.

Nu vil jeg forsøge at finde ud af det på anden vis.

Derfor vil jeg i medfør af offentlighedslovens § 7 anmode om aktindsigt i alle dokumenter i Sundhedsministeriet, herunder al korrespondance med underliggende myndigheder, sygehuse, lægefaglige organisationer mv., som oprettet eller tilgået i 2015, og som indeholder oplysninger eller overvejelser om

1. Behandlingsgarantien for patienter med cancer og iskæmisk hjertesygdom, herunder hvilke andre patientgrupper sygehusene skal nedprioritere for at overholde den særlige behandlingsfrist.

2. Medicinudgifter, herunder hvilke andre funktioner sygehusene skal fravælge eller nedprioritere for at kunne dække stigende medicinudgifter.

3. Nedlæggelse af sengepladser og overbelægning, herunder hvilke indlæggelseskrævende patientgrupper sygehusene skal udskrive, når antallet af patienter overstiger antallet af sengepladser.

4. Én behandlingsansvarlig læge pr. patient, herunder hvilke andre opgaver lægerne i givet fald skal fravælge eller nedprioritere for at varetage de yderligere opgaver, som er forbundet med et egenhændigt behandlingsansvar.

Jeg skal for god ordens skyld henlede din opmærksomhed på den i offentlighedslovens § 36, stk. 2, nævnte sagsbehandlingsfrist på 7 arbejdsdage.

Mvh. Thomas Emil Christensen læge