Kritisk lys på krisehjælp

Er det for meget eller ej, når samfundet i stigende grad tilbyder akut psykologisk krisehjælp? Gør vi det på den rigtige måde? Det skal der styr på, mener formanden for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, og formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaczszak. De opfordrer sundhedsministeren til en dialog om en plan for, hvordan der kommer struktur på området. Et videnscenter bør være en del af dette, mener de to formænd.

Initiativet kommer som en udløber af en konference om akut krisehjælp, som de to foreninger i fællesskab holdt i slutningen af maj. På konferencen stillede de to medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF) og Jens Peter Vernersen (S), sig positive over for ideen om et videnscenter.

Flere tilbud

Konferencen afslørede, at der i dag findes mange forskellige tilbud på hylden med mærkatet akut krisehjælp.

Der er den slags krisehjælp, mennesker i krise kan få hos en praktiserende psykolog; det kan for eksempel være efter et overfald, eller hvis man har mistet en pårørende. Sidste år gav det offentlige knap 100 millioner kroner i tilskud til den type. Man kan få tilskud til 12 timer. På voldtægtscentre ydes der også krisehjælp, og kommunerne har overtaget de gamle amters forpligtelse til tilbud til børn og familier i krise.

Andre typer findes også, men meget debatteret lige nu er den slags krisehjælp, som tilbydes i umiddelbar forbindelse med større ulykker eller katastrofer. For eksempel hører vi ofte, når pressen rapporterer fra en større trafikulykke, at både ofre, pårørende, tilfældigt forbipasserende og vidner bliver tilbudt krisehjælp fra et regionalt kriseberedskab. Vi oplevede det sidste sommer, da to biler - den ene fuld af bryllupsgæster - stødte sammen, og fire mennesker blev dræbt. Da blev der ydet krisehjælp til mere end 100 mennesker. Til vidner, ambulancefolk, pårørende og ventende bryllupsgæster.

Poul Jaszczak siger: »Vi har brug for at strukturere den hjælp, vi tilbyder; det mangler i dag. Ved en Seest-katastrofe for eksempel, skal beredskabet have helt klare planer, så vi ikke falder over hinanden for at hjælpe. Og så skal vi blandt de berørte mennesker kunne skelne mellem dem, der bare er naturligt kede af det, og dem, der er i fare for at gå i opløsning på grund af en depression, der sætter sig fast og bliver dyb og svær.«

Roal Ulrichsen supplerer: »Der er behov for at skanne gruppen af folk, der har været udsat for noget eller været vidner til noget. Skanningen skal foretages af psykologer eller læger. Blot det er en erfaren person, der kan finde dem, der er i fare for at udvikle psykotiske reaktioner.«

Skal der være retningslinjer for den skanning?

»Det kan man nok ikke; det skal gøres ved hjælp af en person med klinisk erfaring, der gør det muligt at vurdere, hvornår en person er i fare for, at personligheden falder sammen og trues med PTSD (post traumatic stress syndrome),« siger Roal Ulrichsen.

Udspil fra Sundhedsstyrelsen

Folketingets Retsudvalg kaldte sidste sommer indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd netop om spørgsmålet om psykologhjælp til vidner. Her sagde ministeren, at »nogle fagpersoner vurderer, at den-ne [kriseterapi ved psykolog] i bedste fald er harmløs, i værste skadelig. Sundhedsstyrelsen oplyser på den baggrund, at meget tyder på, at adgangen til psykologbistand ikke bør optrappes.«

Baggrunden for samrådet var en rapport, som det engelske kvalitetsinstitut NICE (National Institute for Clinical Excellence) sidste år udgav. Rapporten satte spørgsmålstegn ved brugen af den umiddelbare psykologhjælp i forbindelse med en krise- eller ulykkesituation, hvor der gives en enkelt omgang krisehjælp i en gruppe - også kaldet debriefing.

Sundhedsministeren oplyste i sit svar, at Sundhedsstyrelsen ville indlede en revision af området.

Marianne Jespersen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, oplyser, at Styrelsen har udarbejdet et udkast til en revision af håndbogen om sundhedsberedskab og arbejder med et referenceprogram om behandling af angstlidelser (herunder PTSD). De omhandler akut krisehjælp både i form af den, der gives umiddelbart efter en ulykke og lignen-de, og den psykologiske behandling, man kan få hos psykolog og psykiater med offentlig støtte. Det er ifølge Mari-anne Jespersen aktuelt uklart, hvornår der foreligger endelige udmeldinger. Men hun oplyser, at Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at tage de nyeste vurderinger med i deres materiale, herunder NICE-rapportens resultater.

Ingen af de to faggrupper - psykologer og speciallæger - er indtil videre blevet inddraget i Styrelsens arbejde. Men det bør den overveje, mener Poul Jaszczak:

»Vi synes, at det er en god ide, at Sundhedsstyrelsen inddrager os. Vi har ekspertisen, og vi har sammen taget nogle initiativer, der viser, at vi kan sætte os ned og blive enige om noget.«

Dokumentation

Den engelske rapport er en ret enlig svale. Området er præget af mangel på dokumentation. Politikerne efterlyser evidens - offentlige kroner skal gå til noget, der har bevislig effekt.

Formanden for sundhedsudvalget i Region Midt, Johannes Flensted-Jensen, udtrykker det fyndigt: »Hvad giver vi penge til? Kan psykologerne finde ud af det? Hjælper det? Ligesom når man indfører nye behandlinger, så skal der vel dokumentation for krisehjælp.«

Professor Jan Mainz, der har arbejdet i mange år med kvalitet, er enig: »Vi ved ikke, hvad der er det rigtigste for en person i krisesituation. Vi har brug for evidens. Men vi må ikke stille for store krav til det. Husk på, at der rent faktisk kun findes evidens for 20 procent af det, vi gør i vores daglige arbejde.«

Roal Ulrichsen peger på, at psykologi er et område, der er anderledes: »Evidens på dette område ikke er muligt som på andre områder. Her kan man ikke måle på samme måde som inden for naturvidenskab.«

Jan Mainz går ind for målrettet kvalitetssikring, også her: »Der skal laves regelrette retningslinjer på området, og det kan vi godt. Vi er i Danmark gode til kliniske vejledninger og indikatorer,« mener han.

Den bold har psykologer og speciallæger grebet, og foreningerne har formuleret et fælles høringssvar til forslaget om en dansk kvalitetsmodel, der netop har været i høring, hvor de anbefaler, at den sygehusbaserede kriseberedskab bliver omfattet. I den forbindelse bør der udvikles standarder, der med tiden også vil omfatte kriseberedskabet uden for sygehusene, mener de to foreninger.Videnscenter

Der endnu ingen udmeldinger fra Lars Løkke Rasmussen med hensyn til et videnscenter. Bliver det til noget, er det ham, der skal til lommerne, sagde den socialdemokratiske sundhedsordfører, Jens Peter Verner-sen, på konferencen i maj. Flere pegede på, at det er vigtigt, at centeret er uvildigt. Derfor bør det være offentligt finansieret.

Et videnscenter skal have flere funktioner. Poul Jaszczak: »Det skal samle dokumentation, og hvor der er huller, forsøge at skabe den. Det skal også foretage medicinske teknologivurderi nger, der kan pege på, hvad der virker, hvornår.«

Roal Ulrichsen: »Centeret kan også blive et talerør. Rent faktisk så gør vi en forskel. Vi gør folk raske og sender dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan informere, eksempelvis om symptomerne på PTSD.«

Er vi kommet det center nærmere?

»Ja. Jeg tror, sundhedsministeren vil reagere.«