Kronisk obstruktiv lungesygdom synes at være væsentlig hyppigere end tidligere antaget

Antallet af patienter i Danmark med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har været estimeret til omkring 200.000 [1]. I undersøgelsen af Løkke et al i dette nummer af Ugeskriftet estimeres det, at antallet af KOL-patienter i Danmark er be-tydelig højere. Personer, der er over 35 år og har KOL, blev beregnet til at være 430.000 eller 14,3% af dette befolkningssegment [2]. Resultatet er i overensstemmelse med resultaterne af publicerede undersøgelser i primærsektoren i Holland [3] og England [4].

KOL udvikles langsomt som en irreversibel degeneration af lunger og luftveje, og resultatet er et øget tab af lungefunktion over tid. Patienterne tager ofte ikke notits af symptomerne og anser fremkomsten af åndenød, hoste og opspyt for at være noget normalt forårsaget af rygning eller alder. De fleste KOL-patienter søger ikke læge, før mere end halvdelen af lungefunktionen er tabt. I en engelsk screeningsundersøgelse, der blev gennemført i almen praksis, blev KOL påvist hos 13,3% af personerne over 35 år, og heraf havde 80% ingen tid-ligere erkendt lungesygdom. Blandt personer med svær og meget svær KOL havde mere end halvdelen ingen tidligere erkendt lungesygdom [4]. Det peger i retning af en indsats, hvor alle rygere over 35 år bør have foretaget en spirometriundersøgelse, uanset om de har lungesymptomer.

En tidlig diagnose er vigtig, idet der eksisterer flere effektive behandlingsmuligheder for at forebygge progression, mindske symptomer og reducere antallet af forværringer med rygeafvænning og medikamentel behandling. Ikkemedikamentel behandling spiller en meget stor rolle for behandlingen af KOL i form af patientuddannelse, selvbehandling, kostvejledning og fysisk træning som væsentlige elementer, som med fordel kan gives og vedligeholdes som KOL-rehabilitering i en samlet tværfaglig indsats.

Betydningen af KOL for befolkningen og sundhedsvæsenet er ikke alene relateret til forekomsten blandt nulevende. Data fra tværsnitsundersøgelser undervurderer betydningen af KOL især i de ældre aldersgrupper, da sygdommen er forbundet med en øget mortalitet. KOL forekommer ofte hos rygere, og rygere har en gennemsnitlig levetid, der er ca. ti år kortere end ikkerygeres. Desuden er dødsårsagen for patienter med svær KOL kun i en tredjedel af tilfældene registreret som KOL. Det er derfor yderligere vigtigt at vide, at KOL ofte forekommer sammen med andre alvorlige kroniske sygdomme, dels pga. den hyppigere forekomst af sygdomme hos ældre, og dels fordi udsættelse for luftforurening er en fælles risikofaktor for KOL, hjerte-kar-sygdomme, osteoporose, lunge-cancer, metabolisk syndrom, hypertension m.fl. [5]. Det betyder i praksis, at når en læge diagnosticerer en af disse kroniske lidelser, skal vedkommende samtidig vurdere og undersøge, om en eller flere af de andre kroniske sygdomme er til stede. Set med KOL-sygdommen som centrum betyder det, at alle patienter med hjerte-kar-sygdomme, osteoporose o.a. bør have foretaget en spirometri, for at man kan konstatere, om der samtidig er en udiagnosticeret KOL-sygdom til stede. Tilsvarende bør KOL-patienter vurderes med henblik på tilstedeværelsen af komorbiditet.

Den nyligt udarbejdede anbefaling fra Sundhedsstyrelsen [1] er et vigtigt dokument, som indeholder praktiske anbefalinger om tidlig diagnostik og varetagelsen af KOL. En efterlevelse af anbefalingerne vil have stor betydning på kort sigt, men mest af alt vil en effektiv forebyggelse kunne få betydning i et længere perspektiv.

Et afgørende skridt for at kunne bekæmpe KOL er, at befolkningen kender til sygdommen, og at praktiserende læger er opmærksomme på sygdommen så tidligt i forløbet som muligt, inden der er sket betydelig skade på lungefunktionen. Desuden er det nødvendigt, at administratorer og sundhedspolitikere forstår KOL-problemets omfang. I øjeblikket er den aktuelle sygdomsbyrde underkendt.

Varetagelsen af KOL er ikke en forbigående sundhedsopgave. KOL er en del af det kroniske sygdomsspektrum og udgør sammen med de mange øvrige kroniske lidelser dette århundredes store udfordring for en fornyelse af sundhedsuddannelserne og organisationen af sundhedsvæsenet. Derfor må der såvel generelt som specifikt fokuseres på kroniske sygdomme i form af forebyggelse, tidlig diagnostik, patientuddannelse og rehabilitering.

Korrespondance: Ronald Dahl, Lungemedicinsk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C.

E-mail: rdahl@as.aaa.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet