Kunst på sygehuse: Rikshospitalet i Oslo

I serien om kunst på sygehuse vender Ugeskriftet denne gang blikket mod nord, nærmere betegnet mod det nye Rikshospitalet i Oslo. Her har kunsten en ganske særlig position, fordi den blev inddraget allerede i planlægningen af sygehuset på lige fod med arkitekturen. Målsætningen var et samspil mellem arkitektur og kunst, som skulle resultere i et humanistisk sygehus til glæde for ansatte og patienter. Dette ud fra en overbevisning om, at et godt fysisk miljø bidrager til patienternes selvhelbredende evner.

Resultatet blev et topmoderne sygehus, opført som en analogi til en landsby med hovedgade, torve og sidegader. Kunsten afløser i høj grad »landsbyens« skiltning, idet store forskelle i stil og farvesætning markerer særlige områder i sygehuset.

Varm velkomst

Rikshospitalet ligger smukt placeret på et højdedrag uden for Oslo med udsigt til Oslofjorden. De varme gule mursten og de bare tre etager i højden bidrager til den intime følelse af landsby. Ved ankomsten til sygehuset får besøgende og patienter en varm velkomst med udstrakte arme af bronzeskulpturen Tre gratier, af den norsk-ungarnske billedhugger Istvan Lisztes (f. 1942).

De tre kvinder i skulpturen er stort set identiske, blot med små variationer i hændernes positioner, og de udstråler - trods et mystisk arkaisk ansigtsudtryk - kærlighed og omsorg. Istvan Lisztes er professor ved Kunsthøgskolen i Oslo, og hans primære udtryksform er skulpturer af menneskekroppen i et strengt stilistisk formsprog.

Ved planlægningen af Rikshospita-lets udsmykning blev der givet 44 opgaver til kunstnere. Tre af disse er vindere i en åben idekonkurrence om de største og mest centrale udsmykningsområder. Tre gratier er en af de tre vindere.

Hovedgaden

Når man træder ind ad hovedindgangen, kommer man ind på hovedgaden også kaldet Glassgatan, fordi taget er i glas langs hele gadens længde. Glassgatan er sygehusets trafikale hovedåre, og fra den afgår sidegader ud til de forskellige afdelinger. Det naturlige ovenlys og de tilstødende facader i tre etager medfører en autentisk følelse af at gå på en rigtig bygade. Med passende intervaller breder gaden sig ud i en plads, et torv, hvor der er mulighed for at sidde på en bænk og betragte trafikken, som passerer.

Alle torve er udsmykket med karakteristisk kunst, som derfor samtidig virker som pejlemærker. Det største af disse er Kjell Mardon Gunvaldsens (f. 1950) tekstilarbejde Balanse, som hænger ned fra taget over det store torv, hovedvestibulen, og derfor er synligt på lang afstand. Tæppet har spændende skift i form og farvespil, alt efter hvilket udsigtspunkt beskueren vælger. Vævningen i tæppet er så luftig, at det fra nogle vinkler bliver transparent og dermed let trods det store areal.

Tværgående »vinger« bryder de vertikale farvebaner og afbalancerer værket, så det virker selvfølgeligt, at det svæver i rummet. Det var kunstnerens håb, at værket skulle bibringe beskueren en smule af den balance, som er indlejret i tæppet. Balanse blev ligesom Tre gratier valgt ved åben konkurrence.

Symfoni mod syd

Det sidste af Rikshospitalets tre hovedværker er glasmaleriet Symfonia, som helt bogstaveligt afslutter Glassgatan mod syd, idet værket breder sig over hele den sydvendte gavl. Kunstneren er Odd Tandberg (f. 1924), som var blandt forkæmperne for abstrakt kunst i efterkrigstidens Norge.

Odd Tandberg er desuden kendt for sin store udmykning af Regeringsbygningen i Oslo. Symfonia er et moderne glasmaleri konstrueret med silketryksteknik ud fra fotografisk forstørrede cirkelmotiver.

De mange cirkelformer skaber liv og boblende bevægelse i motivet og står i fin kontrast til de rette linjer i byggeriets arkitektur. Værket filtrerer det skarpe dagslys fra syd og kaster bløde farvetoner ind over Glassgatan. Værket har sin egen døgnrytme og trækker sig tilbage til sin egen flade, når solen går ned, og eneste belysning er den elektriske fra Glassgatans mange lamper.

Kunst som skilte

Som allerede nævnt er det tanken, at kunsten på sygehuset skal fungere som en form for skilte, pejlemærker, som gør det lettere for patienterne at orientere sig i sygehuset. Den stilistiske tone som slås an uden for den enkelte afdeling, fortsætter indenfor og er tilpasset det enkelte afsnit. Således finder man på børneafdelingen et kunstnerisk univers i leg og fantasi, blandt andet en spruttende løvefontæne af Finn Hall og muntre abekatte af Lars Elling.

I forskningsafdelingerne er det primært avantgardistisk kunst, der udsmykker rummene. Dette er ud fra en tankegang om, at kunsten skal være en parallel til den medicinske spidsforskning ved sygehuset.

Lån et maleri

Kunsten på Rikshospitalet er ikke en stationær størrelse, som eksisterer uafhængigt af brugerne.

Som patient er det muligt at låne et kunstværk på sygehusets artotek og dermed indrette sin sengestue med den kunst, man godt kan lide. Artoteket er, som navnet antyder, et bibliotek, bare med kunstværker i stedet for bøger. Artoteket råder over mere end 200 kunstværker, som kan lånes under indlæggelsen. Når kunstværkerne ikke er udlånt, pryder de væggene langs artoteket i en konstant foranderlig udstilling. En sådan låneordning er en indlysende ide, og lignende burde være en mulighed på alle sygehuse, hvor patienter ligger gennem længere tid.

Forud for arbejdet med denne artikel købte jeg et brugt eksemplar af bogen Rikets kunst, som er en gennemgang af den kunst, som findes på stedet. Af en håndskrevet norsk hilsen forrest i bogen fremgik det, at den tidligere var blevet givet i julegave, og derefter følgende opfordring fra giveren til modtageren: »Det går an å svinge innom Riksen på vei hjem fra marka-tur (f. eks.) og ta en kunst-tur i tillegg. - Det er verdt en rundtur, selv om man ikke er pasient eller pårørende der«.

Og jeg kan kun lade opfordringen gå videre: Er du i Oslo, bør du bestemt slå et smut omkring Rikshospitalet; det er hele turen værd.

Fakta: RIKSHOSPITALET I OSLO

- Det nye Rikshospitalet stod færdigt i 2000 og er siden da tilbygget to gange.

- Arkitekter: Arkitektkonkurrencen om det nye Rikshospitalet blev i 1991 vundet af en gruppe, som bestod af fem arkitektfirmaer fra Norge, Sverige og USA. Forud for byggeriet samlede de fire skandinaviske medlemmer aktiviteterne i arkitektkontoret Medplan AS. Den amerikanske del af vindergruppen var arkitekterne Ellerbe-Becket.

- Rikshospitalets hovedopgaver er patientbehandling, forskning og undervisning. Sygehuset har et samlet brugsareal på 136.000 m2, heraf er 27.000 m2 forbeholdt universitetsfunktioner.

- Der er gjort indkøb og bestillinger af kunst for 15 mio. kr.

- Den samlede pris for det nye Rikshospitalet beløb sig til 5,7 mia. kr. ved færdiggørelse i 2000.

- Studier har vist, at det tager lige så lang tid at flytte en sengeliggende patient en etage op med elevator, som det tager at trille patienten 80 m horisontalt i en korridor. En tæt, lav bebyggelse kombinerer behovet for effektiv logistik me d ønsket om en menneskelig målestok. Dette er grundlaget for Rikshospitalets bare tre etagers højde.

- Farvesætningen er styret af Goethes farvelære, med udgangspunkt i dennes teori om farvernes indvirkning på sindet:

-Varme, beroligende farver er valgt til patienternes senge- og venteområder.

-Fysisk aktiverende farver præger arealer for fysio- og ergoterapi.

-Kontraster og signalfarver, som virker intellektuelt stimulerende, er brugt i arealer for forskning og undervisning.

Supplerende litteratur