Kunsten bliver at sætte en stopklods

Formanden for Folketingets Videnskabsudvalg, Hanne Severinsen, Venstre, er klar til at tage en beslutning, der rækker langt, og som tager stilling til de syv spørgsmål, som Genteknologiudvalgets rapport stiller.

»Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det bør være tilladt at udtage stamceller fra befrugtede æg, som er tilovers fra en IVF-behandling. Et andet vigtigt spørgsmål er terapeutisk kloning. Jeg forsøgte på konferencen på Christiansborg i januar i år at spørge ind til dette, men det er som om, at flere forskere selv har valgt den holdning, at nu er det embryonale stamceller, der haster, og så tager vi spørgsmålet om terapeutisk kloning senere. Det er nok også nemmere at få en mere begrænset lovgivning vedrørende stamceller igennem i denne Folketingssamling. Selv tror jeg, at hvis den kommende lov virkelig skal fremtidssikres, så bør vi også tage stilling til spørgsmålet om terapeutisk kloning«, siger Hanne Severinsen. Hun er selv parat til at tage stilling til dette spørgsmål, men hvis andre foretrækker at tage stilling i etaper, så mener hun, at det er bedre med et skridt nu frem for at udskyde beslutningen endnu en gang.

»Vi har endnu ikke taget stilling i Venstres folketingsgruppe, men det gør vi inden for en måned. Jeg forventer, at vi tager en samlet beslutning, men derfor kan enkelte medlemmer godt tage forbehold og ved afstemningen stemme anderledes end et flertal i gruppen. Hvis vi nøjes med at tage stilling til stam-cellerne og importen af stamcellelinjer, og måske også ender med at indsnævre anvendelsen af de befrugtede æg til rene forskningsformål, så kunne jeg rent praktisk forestille mig, at der i loven bliver indført en revisionsparagraf, fordi vi allerede nu ved, at der ligger nogle spørgsmål, vi må tage stilling til om et par år«, siger Hanne Severinsen.

Hvis det lykkes at nå de resultater, som forskerne håber og tror på, vil der være tale om en revolution i sygdomsbehandlingsmulighederne, hvor vi på længere sigt kan håbe på færre udgifter til behandling og pleje, mener Hanne Severinsen.

Ned ad glidebanen

Nogle har i debatten ytret kritiske røster om, at vi er på vej ned ad en glidebane, og at ingen ved, hvad de næste ønsker fra forskerne bliver.

»De spørgsmål der bliver stillet i fremtiden, må vi tage stilling til, efterhånden som de kommer. Med hensyn til glidebanebilledet, så mener jeg, at vi allerede er på en glidebane og har været det lige siden, vi vedtog loven om kunstig befrugtning. Kunsten bliver at finde det rigtige sted at stille stopklodsen op. Er vi bange for glidebanen, så burde vi forbyde at bruge befrugtede æg til forskning i IVF-behandling. Et afgørende argument for mig er, at jeg synes, at det er uetisk over for alvorligt syge ikke at tage hensyn til de lovende resultater, der synes at være inden for områder som diabetes, sklerose og atzheimers sygdom«, siger Hanne Severinsen.

Gradueret samtykke

Grundlæggende har både Anne Grete Holmsgaard (SF) og SF Folketingsgruppe en kritisk holdning til forskning i stamceller. Deres holdning er, at det er vigtigt at tage få velovervejede skridt, så vi som mennesker ikke kommer i en situation, hvor vi har bevæget os for langt væk fra de grundlæggende etiske værdier, og hvor fx stamceller er blevet tingsliggjort.

»Vi kan godt acceptere, at de stamceller der er tilovers ved IVF-behandling, kan benyttes i forskningen, men vi kan ikke acceptere, at stamceller produceres alene til det formål. Hvis vi udvider tilladelsen, så bør vi nok også definere på hvilke områder, forskningen er tilladt«, siger Anne Grete Holmsgaard.

I dag kan et par, der er i IVF-behandling, give deres samtykke til forskning i de æg, der er blevet til-overs ved behandlingen. Men herfra er der et meget stort spring til at give et generelt samtykke, mener Anne Grete Holmsgaard.

»Det kan blive nødvendigt, at der indføres et gradueret samtykke, hvor parret giver tilladelse til forskning inden for nogle definerede områder«, siger Anne Grete Holmsgaard. Hun stiller endvidere spørgsmål ved om de videnskabs-etiske komiteer i deres nuværende form er klædt på til at håndtere de svære etiske spørgsmål, der kan følge med de nye teknologier, hvis der åbnes for ny forskningsområder i de kommende år.

»Jeg forstår godt forskernes begejstring over de muligheder, der er, men jeg deler ikke det synspunkt, at hvis vi begrænser mulighederne, så sker forskningen bare andre steder i verden. Debatten foregår i mange lande, og derfor er det vigtigt, hvilke signaler vi sender gennem vores beslutning. Jeg for-står også godt de pårørende til syge børn, der argumenterer for muligheder for at forske i embryonale stamceller, men der er også andre hensyn i så kompliceret en problemstilling. I den debat og afvejning fremstår vi politikere nemt som kynikere«, siger Anne Grete Holmsgaard. Det er hendes nuværende vurdering, at to medlemmer af SF's Folketingsgruppe tager et andet standpunkt end Folketingsgruppen ved den kommende afstemning. Dette skrevet med den usikkerhed, at der ikke endnu ikke foreligger noget lovudkast for gruppen at tage stilling til.

Fakta

I Genteknologiudvalgets rapport »Fremtidens bioteknologier - muligheder og risici«, fra efteråret 2002, stilles syv spørgsmål, hvor udvalget finder, at der er behov for en snarlig politisk stillingtagen. De syv spørgsmål er:

Skal det være tilladt at udtage stamceller fra befrugtede æg/tidlige fosteranlæg (embryoner), som bliver tilovers fra en IVF-behandling, for at muliggøre grundlæg-gende udforskning af stamcellerne og, i det omfang det viser sig muligt, udvikle nye behandlingsformer?
Skal befrugtning af æg med IVF-teknik være tilladt, selv om det ikke er et led i fertilitetsbehandling?
Skal dannelse af embryoner ved kernetransplantation være tilladt?
Skal der gælde særlige regler for anvendelse af embryonale stamcellelinjer?
Skal der gælde specielle regler omkring information og samtykke fra de par/kvinder, som måtte donere befrugtede og ubefrugtede æg?
Skal forskning på importerede embryonale stam-cellelinjer reguleres?
Skal anvendelse af voksne stamceller reguleres yderligere?

Det er nogle af de spørgsmål Folketinget vil forsøge at forholde sig til forud for arbejdet med de ændringer af lovgivningen på dette område, som der er bred enighed om er nødvendige.