Kunsten at lande en Concorde på en sytråd

Den nye overenskomst har været længe undervejs og er stadig ikke helt »færdig«. Selve »eksamen« - de afgørende timer, hvor P.L.O.'s repræsentantskab skal tage endelig stilling, er endnu tilbage og finder sted den 30. november 2002. Det giver tid til, at der i de fleste amter vil være mulighed for at diskutere resultatet på efterårsmøderne, og denne direkte tilbagemelding fra medlemmerne ser bestyrelsen også frem til at få. Efter den lange øvelse føles det som at lande en Concorde på en sytråd - og vi vil gerne se, om tråden holder på hele landingsbanen.

Fornyelsen af Landsoverenskomsten indeholder en række nye muligheder, der vil få betydning for almen praksis' dagligdag. Blandt de mest centrale pejlemærker i forhandlingerne er arbejdsvilkårene og fleksibiliteten, som er vigtige i en tid, hvor praktiserende læger i tiltagende grad er en mangelvare. Økonomien spiller selvfølgelig en stor rolle i både rekruttering og fastholdelse, og det er derfor vigtigt for praksis, at vi økonomisk er en attraktiv arbejdsplads, der kan konkurrere med karrieremulighederne på sygehusene. Med det økonomiske resultat, der ligger i aftalen, er det vores opfattelse, at det er sikret, at vi bevarer muligheden for en rimelig indtjening. Det skal især fremhæves, at det er lykkedes at få sikret en pæn forhøjelse af vores vigtigste ydelse - konsultationen. Basishonoraret vil blive forhøjet. Det vil ske ved, at prisreguleringen i den kommende periode lægges på basishonoraret, men ikke mere end at basishonoraret øger sin andel fra ca. 26% til 28,6%. Sygesikringen har længe ønsket sig en anden balance mellem ydelseshonoraret og basishonoraret, og det har været bestyrelsens holdning - støttet af holdningsenquten - at en lille forhøjelse af procenten på basishonoraret var acceptabel.

Med aftalen er det også sikret, at den enkelte læge fortsat har stor valgfrihed i tilrettelæggelsen af sin klinikdrift, men der er nu en række nye muligheder, som den enkelte læge/klinik kan vælge at indføre. Lad os bl.a. fremhæve muligheden for at anvende klinikpersonale, e-kommunikation og netværkspraksis.

Derudover er der tænkt på rekrutteringen, ved at amanuensisansættelser kan udvides helt op til fem år. Det giver nogle muligheder for den gruppe yngre læger, der gerne vil prøve kræfter i almen praksis, men som endnu ikke er helt parate til at købe. Den kommende periode må bruges til at få erfaringer med denne model, men det er ganske bevidst, at der er en fast grænse på fem år. Partnerskab og ejerskab er fortsat det skab, der skal stå i almen praksis.

Uanset hvor stor styrke der lægges i rekrutteringen, vil behovet for at fastholde de ældre læger, være voksende. Hensynet til de ældre er søgt imødekommet ved at give amterne ansvar for lokale fastholdelsesordninger, men også ved at gøre det lidt nemmere at blive fritaget for vagt, og at åbne og lukke for tilgang.

Ud over en forbedret økonomi for almen praksis, er der også lagt op til en fortsat faglig udvikling. Vejen er banet for en særlig indsats over for depressive og demente patienter, og vi kan fortsætte med vores indsats over for patienter i risiko for hjerte- kar-sygdomme. Hjemmeblodtryksmåling indføres som ny ydelse.

It har også spillet en stor rolle i denne forhandling. Almen praksis har i mange år været på forkant med it-udviklingen. Med en tilslutning på 87%, som kan kommunikere efter MedCom-standard, er vi længere fremme end andre dele af sundhedssektoren. Vores placering medfører imidlertid også, at kommunikationen med de øvrige spillere i patientforløbet er essentielt. Det er i vores interesse, at it-udviklingen fortsat fremmes, men på præmisser vi kan være med til. Selvom der i aftalen ligger en forpligtelse for os til at kommunikere med MedCom-standarder og dermed anskaffe edb, er det samtidig slået fast, at den enkelte læge skal have støtte og hjælp, og at vi selv skal være med til at præge udviklingen. Internet, sundhedsportal, medicinprofil er spændende nye muligheder, men vi vil være med til at sætte tempo og vilkår.

Amterne har spillet en positiv rolle i overenskomstforhandlingerne, også selvom forhandlingerne har været præget af »tidens krav« - øget patientinformation, øget valgfrihed, mere decentralisering og forenkling. Sammen har vi måttet finde løsninger på disse områder, så de også tilgodeser lægens arbejdsvilkår. Det synes vi - i en frugtbar dialog - er lykkedes ganske godt. Vores grundholdning er jo, at tillid mellem læge og patient, er det der bærer læge-patient-forholdet, og at der derfor er god grund til at finde fornuftige løsninger på adgang til lægeskifte og valg af læge. Det har også været positivt at opleve, at amterne gerne vil støtte vores efteruddannelse, og at der nu er skabt fodslag om, hvordan der kan arbejdes videre på kvalitetsområdet.

Med den nye overenskomst finder vi, at der er lagt et godt fundament for de næste 3-4 års udvikling af almen praksis. Vi håber, at der vil blive taget godt imod den nye overenskomst.