Kunstig befrugtning holder befolkningstallet stabilt

Ufrivillig barnløshed er udbredt. »De fleste undersøgelser viser, at 3-6 pct. af alle 45-årige kvinder er ufrivilligt barnløse«, siger Lone Schmidt, læge og lektor, dr.med. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

I de yngre grupper har op mod hvert fjerde par oplevet, at de i en længere periode forsøgte at få børn, uden at det lykkedes.

For de fleste lykkes det på et tidspunkt - og i stadigt flere tilfælde skyldes det såkaldt assisteret reproduktion.

Hvert tiende barn er hjulpet på vej

Andelen af ufrivilligt barnløse har stort set ligget stabilt lige så længe, som det er blevet undersøgt, fortæller Lone Schmidt, der gennem et par årtier har forsket i emnet.

Det nye er, at mulighederne for at afhjælpe problemet er blevet så gode, at det kan få - faktisk har fået - en synlig demografisk effekt.

I Danmark kommer 5.700 børn hvert år til verden som følge af kunstig befrugtning. Det svarer præcist til antallet af danske ansatte hos vindmøllegiganten Vestas - inden den seneste fyringsrunde.

For 30 år siden forudsagde en dansk lærebog i gynækologi og obstetrik, at den såkaldte in vitro-fertilisering (IVF) var så resursekrævende, at metoden næppe ville vinde større anvendelse. Siden er antallet af årlige fertilitetsbehandlinger steget til over 30.000, så den profeti føjer sig smukt til den lange række af andre fejlslagne spådomme: I dag undfanges næsten en tiendedel af en fødselsårgang ved hjælp af såkaldt assisteret befrugtning.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger - der har fertilitetsbehandling som videnskabeligt tema - gør en række ledende forskere på området status. De er enige om i hvert fald én ting:

»Assisteret reproduktion er af betydning for at opretholde den demografiske stabilitet«, som det udtrykkes af overlæge Jakob Ingerslev, fertilitetsklinikken i Skejby.

»Få børnene tidligt«

Når det gælder chancerne for at blive gravid, er kvindens alder en af de allervigtigste parametre:

»Kvinder går i gennemsnit i overgangsalderen som 52-årige, men evnen til at få børn ophører ca. ti år før. Antallet og kvaliteten af æggene daler med alderen, og omkring de 42 år er mange kvinder infertile«, siger Anja Pinborg, overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik og formand for Nordisk Fertilitetsselskab.

Fra litteraturen ved man, at risikoen for spontan abort, graviditets- og fødselskomplikationer stiger med den fødendes alder, med alt hvad det indebærer for barnets prognose. En undersøgelse af sammenhængen mellem kvindens alder og risiko i forbindelse med graviditet og fødsel efter assisteret befrugtning står på listen over ting, Anja Pinborg gerne vil undersøge.

Og apropos prognose: Store svenske nationale undersøgelser viser, at prognosen for børn, der fødes efter assisteret reproduktion, er blevet bedre:

»De svenske tal peger i retning af, at der fødes relativt færre børn efter assisteret befrugtning med misdannelser. Enkeltfødte efter assisteret reproduktion fødes stadig lidt tidligere end baggrundsbefolkningen. Men på alle parametre ser det ud, som om det går børnene bedre i de yngre kohorter«, siger Anja Pinborg.

Hun peger på to mulige årsager: Den allervigtigste årsag er, at der fødes meget færre tvillinger, end der gjorde for ti år siden. Men for enkeltfødte er prognosen også optimeret gennem de sidste år.

»For det andet er vores patienter blevet mere reproduktivt raske: Da vi behandler langt flere, fylder de svære tilfælde relativt mindre end for ti år siden. Som helhed er populationen blevet raskere. Desuden er den gennemsnitlige varighed af infertilitet blevet kortere: To år imod tre-fire år for ti år siden«, siger Anja Pinborg.

Også når man taler med professor Jakob Ingerslev ved Fertilitetsklinikken i Skejby, dukker alderstemaet op med jævne mellemrum. Han vil gerne frem med budskabet om, at de førstegangsfødende bliver ældre og ældre, og at IVF-teknologien - selv om den hele tiden gør små fremskridt - ikke bør blive en sovepude eller et påskud til at vente alt for længe med at få børn.

»Man skal altså helst have sine børn, fra man er midt i 20'erne til senest midt i 30'erne«, siger han.

Ikke et livsvilkår men en sygdom

Både Lone Schmidt fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og andre forskere betegner ufrivillig barnløshed som »en reproduktiv sygdom«. Er det ikke sygeliggørelse af et almindeligt forekommende livsvilkår?

»Nej«, svarer Lone Schmidt. »Der er snarere tale om anerkendelse. Hvis vi f.eks. har nogle celler i bugspytkirtlen, der ikke kan lave insulin, og vi derfor får sukkersyge, er alle enige om, at man er syg. Hvorfor er det så pludselig problematisk at tale om en sygdom, hvis det er nogle celler i testiklerne, der ikke kan producere de sædceller, der skal laves«.

Hvorfor er det så vigtigt for mennesker at få børn?

»Eksistenspsykologien udpeger fire menneskelige livsvilkår: Livet i sig selv er meningsløst - vi skal selv skabe en mening med livet; vi har frihed til at gøre, hvad vi vil, vi har en eksistentiel isolation - og vi ved, at vi alle skal dø«, siger Lone Schmidt.

»Disse livsvilkår gælder for os alle. Men når man ikke kan få børn, konfronteres man meget direkte med dem, for med børn får man meget forærende: rytme, kronologi, mening i livet, slægt følger slægt. Man får også sat rammer for sin frihed - og at have totalt frie rammer på alle hylder året rundt kan også være ret skræmmende«.

Og Lone Schmidt tilføjer, at 95 pct. af alle 25-årige svarer bekræftende, når man spørger, om de forventer at skulle have børn.

»At få børn er en helt almen forventning til livet«, siger hun.

Nye trends

Mens behandlingsresultaterne ikke er meget bedre i dag end for ti år siden, peger Jakob Ingerslev på en lovende tendens. Nemlig, at det kan blive muligt tidligt i et forløb at udskille de mest lovende æg og fravælge æg, der har mindst chancer for at resultere i et levendefødt barn.

Forsøgene går dels i retning af at finde de biomarkører, der kendetegner de bedst egnede æg. Og dels - hvor der er flere befrugtede æg at vælge imellem - at dyrke embryonerne i fem døgn for så at sige at lade biologien om at udskille de mest duelige, fortæller han.

En anden trend er vitrifikation, som er en ny metode til nedfrysning af overskydende æg:

»Den giver både en markant bedre overlevelse af æggene og en markant bedre graviditetschance. Det vil blive en støtte for os fremover - også i forhold til at begrænse antallet af patienter, der bliver behandlet med to æg. For hvis vi nærmer os en ligeværdig graviditetschance ved oplægningen af de vitrificerede æg, så kan det muliggøre, at man udtager æg hos yngre kvinder og nedfryser dem med henblik på graviditet i en senere alder«, siger Jakob Ingerslev.

Det er en metode, som ifølge Jakob Ingerslev deler fertilitetsspecialisterne - personligt er han ikke ubetinget begejstret ved perspektiverne. Og det skyldes især aldersaspektet:

»Det kræver temmelig mange æg. Og man risikerer at stikke folk blår i øjnene, så de tror, at de har bevaret deres fertilit et, mens de faktisk kun har 30-60 pct. chance for at få en graviditet ud af det, de har liggende i fryseren«, siger Jakob Ingerslev.

Den omtalte metode, som kaldes social freezing, anvendes uden lægelig indikation i flere lande, men er indtil videre ikke lovlig i Danmark. Herhjemme anvendes vitrifikation kun som et tilbud til kvinder med en alvorlig kræftdiagnose.

Langt færre tvillingefødsler

Kunstig befrugtning resulterer i dag i langt færre såkaldte flerfoldsfødsler (tvillinger eller trillinger) end for ti år siden. Det skyldes først og fremmest, at Sundhedsstyrelsen i 2005 ændrede retningslinjerne: Tidligere lød anbefalingen på at tilbagelægge to befrugtede æg, men i dag anbefales oplægning af ét, hvis kvinden er under 37 år, og der kun er tale om første eller anden behandling, samt at der i øvrigt er æg nok af en kvalitet, som gør, at mindst ét kan fryses ned.

Resultatet har været en halvering i antallet af flerfoldsgraviditeter og dermed langt bedre prognoser for graviditet og de resulterende børn efter assisteret befrugtning:

»Risikoen ved en tvillingegraviditet er langt større end ved enkeltfødsler«, siger overlæge på Rigshospitalets fertilitetsklinik Anja Pinborg.

»Tvillinger fødes i gennemsnit tre uger for tidligt, og den gennemsnitlige fødselsvægt er næsten et kilo lavere end hos enkeltfødte børn«.

Ifølge Anja Pinborg har Sverige og Finland færre tvillingefødsler efter assisteret befrugtning, nemlig 5-10 pct., end Danmark, hvor tvillingefødsler udgør 16-17 pct. af fødselskohorten efter assisteret befrugtning.