Kvalitet skal aftales og måles

Her gik man lige og troede, at kontraktpolitik var blevet passé i Danmark, og hvad sker der så? Regeringen smækker sit første oplæg til kvalitetsreform af den offentlige sektor, som har begrebet »kontrakt« som omdrejningspunkt, på bordet.

Som det står på side 1 i det første af de i alt syv deloplæg, skal danskerne »kende vore rettigheder og vide, hvad vi kan forvente af den offentlige service«, samtidig med at vi har »pligt til også selv at tage et ansvar og møde de forventninger, der er enighed om«.

Opkvalificeringen af den offentlige sektor er altså ikke nogen envejsøvelse. Og dette forhold mellem borger og offentlig service skal i visse tilfælde tages helt bogstaveligt. Der skal laves klare aftaler i fremtidens offentlige sektor - herunder sundhedsvæsenet.

Det er dog ikke lagt i så faste rammer, at hver eneste lille institution skal lave skriftlige »aftaler« med hver eneste bruger. Ofte vil det handle om at sikre, at borgerne bliver gjort bekendt med deres rettigheder og altså ikke forventer hverken mere eller mindre.

»Rettigheder« er således også et omdrejningspunkt i reformen. På sundhedsområdet introduceres der f.eks. et nyt klagesystem, hvis detaljer dog stadig skal justeres - se leder i dette nummer.

Dokumentation

Regeringen introducerer et væld af initiativer - og for at holde fast i dem, så de ikke løber ud i sandet sammen med de gode intentioner, fokuserer den også kraftigt på gennemførelse ved at opstille en række mål.

For eksempel skal den kommende nationale handlingsplan for forebyggelse etablere »klare mål« for indsatsen, og her i efteråret vil regeringen forsøge at få opstillet »konkrete mål« for bedre telefonadgang til de praktiserende læger.

Det siger sig selv, at en proces frem mod diverse mål skal evalueres og dokumenteres for at give mening, og det bliver der en masse af i den offentlige sektor fremover.

Blandt andet vil regeringen udsætte landets sygehusafdelinger for »systematiske undersøgelser af brugertilfredshed og måling af faglig kvalitet«.

Også selve arbejdspladserne skal vejes, vægtes, måles, vendes og drejes - f.eks. ved undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed, evalueringer af deres indsats og ikke mindst måling af sygefravær.

Regeringen tilegner dog et helt deloplæg »afbureaukratisering« og nævner også, at undersøgelser og målinger ikke bør opfattes som kontrol.

Ikke desto mindre er sådanne tendenser ikke populære - i hvert tilfælde ikke hos landets læger.

»Det kan jo ikke passe, at vi skal skrive fire A4-sider med, hvad vi har sagt til patienten, hvornår og så bagefter skal have vedkommende til at sige god for det. Det er ved at drive folk til vanvid«, siger FAS-formand Poul Jaszczak om dokumentationsvældet.

Men regeringen vil jo samtidig afbureaukratisere?

»Ja, det har de skrevet. Men belært af erfaringen vil jeg gerne se det først«, siger han.

Gulerødder

Men hvis et bastant dokumentationspres kan opfattes som en slags »pisk«, er der også en del »gulerod« at hente for de folk, der arbejder i det offentlige.

Innovationsnørder og »Ole Opfinder«-typer i hospitalsbranchen kan f.eks. glæde sig. Regeringen vil have, at landets hospitalsafdelinger næste år kappes om at blive »spydspidsafdelinger«, som bl.a. skal eksperimentere med nye former for finansiering af sygehusenes aktiviteter.

Og det er ikke det eneste sted, regeringen tænker i nye finansieringsmetoder. Andetsteds lægger den gedigen distance til det nuværende drg-system, der præmierer produktion, og ønsker sig i stedet et system, der tilskynder til »at tilrettelægge gode og sammenhængende forløb for patienterne«.

Spydspidsafdelingerne skal også tænke innovationstanker om arbejdstilrettelæggelse og skal bl.a. se på »faggruppers kompetencer«. Samme ånd genfindes i regeringens forslag om en task force, som inden udgangen af næste år skal komme med en strategi for, hvordan f.eks. behandling presses nedad i systemet på så lavt et »specialiseringsniveau« som muligt. Med andre ord skal f.eks. læger ikke lave ting, der kunne udføres af en sygeplejerske, som i sin tur ikke skal påtage sig opgaver, der lige så godt kunne løses af en social- og sundhedsassistent.

En sådan omdefinering af opgaver vil efter regeringens opfattelse være med til at gøre arbejdspladserne mere attraktive. Og det samme formodes et øget fokus på arbejdsmiljø at gøre, som netop er blevet aftalt i de såkaldte trepartsforhandlinger - se kort nyt i dette nummer.

Men alle gode intentioner om reformer er ikke meget værd uden gennemførelse og dermed begrebet ledelse, som også er et af de store temaer.

Den del af reformen kan FAS-formand Poul Jaszczak godt tilslutte sig.

»De konstaterer et behov og er villige til at afsætte midler til at opfylde dette behov. Det er et klart signal«, siger han og glæder sig ikke mindst over den nye fleksible mastergrad i offentlig ledelse.

»Den skal være fleksibel for at være brugbar. Hvordan skal folk ellers få tid?« siger han.

Måske til nogens lettelse konstaterer reformplanen også, at lederne i det offentlige skal belønnes. Det skal efter regeringens mening ske med udgangspunkt i deciderede evalueringer mindst hvert tredje år, hvor såvel ledere som medarbejdere skal give deres besyv med.

Og lønnen i det offentlige skal i højere grad afspejle resultater. I øjeblikket er det kun 14 pct. af medarbejderne inden for bl.a. sundhedsområdet, som får resultatløn, »selvom det har været muligt at anvende resultatløn i næsten ti år«, som der står.

Makroplan

Det er dog ikke kun internt i de offentlige institutioner, regeringens kvalitetsreform rammer ned. Det gør den også på makroplanet. I sundhedssektoren ved at sende et kraftigt vink med en vognstang om, at den samling af specialer - inkl. akutmodtagelserne - som Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger til, og som regionerne p.t. er ved at tage politisk beslutning om, er alvorligt ment.

Danmark skal have færre og bedre hospitaler, basta.

Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er en opkvalificering af almen praksis - se nedenfor.

Altså mange ord, ideer og tanker vedrørende kvalitet og ikke mindst, hvordan den måles. Oplægget skal nu pudses af, og regeringen ventes at fremlægge en endelig plan til august.

Hvis du er borger/patient

• Du får længere til hospitalerne - herunder akutmodtagelser - som til gengæld bliver af bedre kvalitet, fordi de forskellige specialer samles. Samtidig skal almen praksis udvikles - se side 2500.

• Du får en rettighedspakke med f.eks. det frie sygehusvalg, en kontaktperson på sygehuset og en genoptræningsplan. Du får også en kommunal borgerrådgiver og et nyt klagesystem med en patientombudsmand som indgang - se leder.

• Måske vil der blive lyttet mere til dig. Danske Regioner planlægger f.eks. at udvikle en politik for, hvordan patienterne kan inddrages noget mere - f.eks. i form af sundhedsbrugerråd.

• Du vil komme til at håndtere mere af overvågningen og behandlingen af din sygdom, hvis du er kronisk syg. Men du vil også få mere sammenhængende forløb mellem praktiserende læge, sygehuse og kommune.

• Fra oktober får du ret til at blive behandlet privat, hvis et offentligt hospital ikke kan gøre det inden for en måned. Næste år får du også ret til at vælge privat behandling, hvis det offentlige hospital aflyser din operation.

• Er du barn eller ung og psykisk syg, får du ret til et privat tilbud, hvis du skal vente mere end to måneder i det offentlige system. Ordningen kommer dog gradvist - fra 2008 skal den gælde udredning og fra 2009 selve behandlingen. Senere er det meningen, at også voksne psykisk syge skal med.

• Der kommer en national handlingsplan for forebyggelse, som vil forsøge at påvirke dig til at spise mere sundt, holde op med at ryge, droppe alkoholen og røre dig mere.

Hvis du er praktiserende læge

• Du kan komme til at få patienter langt væk fra. Regeringen vil arbejde for, at patienterne fra foråret 2009 frit skal kunne vælge f.eks. en læge, hvor de arbejder. Lægerne formodes dog ikke at tage på sygebesøg længere væk end 5 km i hovedstaden og 15 km i resten af landet.

• Du skal være mere tilgængelig. Regionerne vil have, at dine åbningstider skal være mere fleksible, og at det skal være lettere at komme igennem til dig på telefonen.

• Du kommer med i systemet med indberetning af utilsigtede hændelser. Ditto med »stjernesystemet«, som forsøger at vise kvaliteten hos sundhedsvæsenets aktører i lettilgængelig form.

• I det hele taget vil regeringen, KL og Danske Regioner analysere almen praksis' rolle i fremtidens sundhedsvæsen med fokus på organisation og arbejdstilrettelæggelse samt ikke mindst finansiering.

Hvis du er sygehuslæge

• Du skal måle og registrere noget mere. Men regeringen vil samtidig sætte et »afbureaukratiseringsprogram« i gang, så dokumentationsbyrden ikke kammer over.

• Du vil også selv blive målt. Ikke bare i patienttilfredshedsundersøgelser men også via evalueringer foretaget af dine egne kolleger, foresatte og underordnede. Resultaterne kan gå hen og få indvirkning på din løn.

• Det bliver rarere at gå på job. Arbejdspladsvurderinger, tilfredshedsundersøgelser, MUS-samtaler og øget adgang til rådgivning skal gøre arbejdsmiljøet bedre.

• Du får måske nye - eller anderledes - arbejdsopgaver. Regeringen vil nedsætte en task force, som skal kigge på opgaveglidning.

• Du skal helst være mindre syg. Regeringen vil styrke arbejdet med at nedsætte sygefraværet.

• Ledelsen skal styrkes - bl.a. skal alle offentlige ledere have adgang til lederuddannelse, og der etableres en fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse.

• Du kommer - måske - til at arbejde et pænere sted. I hvert tilfælde vil der komme arkitektkonkurrencer om fremtidens nye sygehuse. Se i øvrigt tillæg til dette nummer om »fremtidens hospitaler«.

• Der kommer »spydspidsafdelinger« hist og pist på hospitalerne, som skal eksperimentere med arbejdstilrettelæggelser og finansieringsformer.

Læs mere på WWW

www.kvalitetsreform.dk

Jensen JW. Patienten i kvalitetscirklen. Ugeskr Læger 2006;168:4163

Bundgaard B. Lad os få en patientombudsmand. Ugeskr Læger 2006;168:4165

Jensen JW. Hold nu fast Fogh. Ugeskr Læger 2006;168:4275

Bundgaard B. Hvem skal nu betale hvor meget for hvad? Ugeskr Læger 2006;168:4382-6

Jensen JW. To skridt frem og et tilbage. Ugeskr Læger 2007;169:183

Bundgaard B. Brugerens sundhedsvæsen i søgelyset. Ugeskr Læger 2007;169:185

Jensen JW. Rettigheder som omdrejningspunkt. Ugeskr Læger 2007;169:471

Jungersen D. »Det frie valg udvikler ikke den offentlige sektor«. Ugeskr Læger 2007;169:473

Jensen JW. Lighed og rettigheder. Ugeskr Læger 2007;169:659

Andersen M. Lægeforeningen ønsker patientombudsmand. Ugeskr Læger 2007;169:1085

Jensen JW. Minimumsstandarder versus kvalitet. Ugeskr Læger 2007;169:1187

Bundgaard B. Når ret skal være ret. Ugeskr Læger 2007;169:1490-1

Jensen JW. Et trespring mod verdensklasse. Ugeskr Læger 2007;169:1531

Steenberger A. Patientmøde i cyberspace. Ugeskr Læger 2007;169:1606-7

Steenberger A. T>Minister vil nyudvikle almen praksis. Ugeskr Læger 2007;169:1753

Bundgaard B. Regeringen: »Kan vi få fem af dem, tak«. Ugeskr Læger 2007;169:2173