Kvalitetsledelse

OLAU-kurset »Kvalitetsledelse - modul 2« udbygger emnet fra grundmodulet. Kurset fokuserer på monitorering af kvaliteten af resultater og på redskaber til implementering af resultaterne i egen afdeling. Prioriteringen og kvalitetsudviklingen ses ud fra en MTV-mæssig, en etisk og en legal synsvinkel. Og der ses på indikatorbaseret kvalitetsmonitorering, kvalitet af de bløde værdier og tilfredshedsundersøgelser.

Modulet er planlagt til to og en halv dag.

Tolv kursister deltog i programmet, og vi kom vidt omkring inden for prioriteringer, dataindsamling og de juridiske og etiske problemstillinger i forbindelse med håndtering af data.

Ordinationer

Vi lagde ud med at få et meget engageret og engagerende indlæg fra direktør Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse. Det enkle - og tilsigtet forenklede - budskab var »den rigtige pille i den rigtige mund«. Hvordan kan det være, at der efter passende korrektioner kan vises meget store spredninger, op til en faktor 7, på ordinationer af fx Cipramil hos en række læger? Meget tyder på, at der er en forskellig opfattelse af, hvornår en ordination er påkrævet. Dette udløser selvsagt en kvalitetsbetragtning af vores diagnostiske overvejelser. Arne Rolighed anlagde endvidere det synspunkt, at behandlinger er kommet for at blive, at det er lægens opgave at iværksætte behandlinger (selvsagt når der er evidens for effekt), uanset hvad det måtte koste. Økonomiske begrænsninger, indskrænkninger og prioriteringer er en opgave for politikerne.

MTV

Denne forenklede opfattelse af opgavefordelingen satte seniorkonsulent Niels Würgler Hansen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, spørgsmålstegn ved under sit indlæg om prioriteringer og tankegangen bag medicinsk teknologivurdering (MTV). Der er ingen tvivl om, at MTV betyder et kolossalt fremskridt i forståelsen af og baggrunden for at foretage prioriteringer inden for sygdomsbehandlinger. Centrets MTV-rapporter fremlægger baggrundsmateriale m.v., men indeholder ikke konklusioner; det overlades til læserne.

Ole Hartling var den udfordrende drillepind, som anlagde den etiske synsvinkel på prioritering og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Hvor er den etiske grænse for, hvor langt man kan gå over for individet, når samfundet kan opnå markante gevinster, fx i sygdomsbehandlingen?

Kvalitetsudvikling

Kursets næste modul var centreret om det legale grundlag for kvalitetsudvikling. Kent Kristensen førte os ind i og gennem lovjunglen og viste os, hvor kompliceret samspillet er mellem forskellige love. Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når man vil tilrettelægge kvalitetsstudier, hvor patientdata indgår.

Hans indlæg understregede vigtigheden af at alliere sig med specialister undervejs for at undgå faldgruber og for at udnytte de lovlige muligheder bedst muligt.

Agnes Hauberg fra Patientklagenæv-net fulgte efter (og havde ingen indvendinger mod Kent Kristensens fortolkninger af lovene). Herunder blev det bl.a. klart, at ved udlevering af patientjournaler skal alt, hvad der vedrører patienten, med - uden undtagelse! Patientens retsstilling er vigtig, og vi skal være opmærksomme på den.

NIP og tilfredsundersøgelser

Jan Mainz og Johan Kjærgaard gennemgik, med udspring fra det Nationale Indikator Projekt (NIP), den kvantitative tilgang til kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen: at anvende indikatorer og standarder (hvor den kvalitative indgang er akkreditering). Anvendelsen af indikatorer og standarder har en dokumenteret, positiv effekt på processerne og resultaterne. Man opererer med diagnosespecifikke standarder, der defineres som sundhedsvæsenets ydelser i forbindelse med specifikke sygdomme og tilstande. Og det er evidensbaseret, naturligvis.

Morten Freil var sidste oplægsholder over emnet »Kvaliteten af bløde værdier. Tilfredshedsundersøgelser«. Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem den tekniske og faglige kvalitet af behandlingen og patientens tilfredshedsoplevelse af behandlingen. Meget tyder på, at patienten bedømmer kvaliteten ud fra oplevelser af personalet og organisationen/sygehuset. Meget inspirerende gennemgik Morten Freil de vanskeligheder, der er med at gennemføre tilfredshedsundersøgelser, som holder vand ved en nærmere analyse.

Pædagogisk set var indlæggene hovedsageligt bygget op efter det deduktive princip, hvor oplægsholderne hælder på kursisterne. Det anses traditionelt for at være en potentiel dræber i undervisningen. Men emnerne og oplægsholderne holdt liv i os.

Oplægsholderne søgte meget at være interaktive i deres undervisning, og med godt resultat. Kurset med kursusleder Toke Bek i spidsen for underviserne fortjener stor ros for både indhold og gennemførelse.

»Kvalitetsledelse - modul 2« kan absolut anbefales. Det næste kursus holdes den 13.-15. marts 2006.

»Kvalitetsledelse - modul 3« er inden for samme emneområde. På dette kursus er hovedvægten lagt på det tredje element i kvalitetsledelse: processerne. Næste kursus afholdes den 3.-5. oktober 2005. Der er endnu nogle ledige pladser. Jeg ser frem til dette kursus.

Fakta

OLAU-kurserne, Overlægers Ledelse og Administrative Uddannelse, er lavet i et samarbejde mellem FAS og Amtsrådsforeningen. OLAU-kurserne er bygget op om fem ledelsesroller: personlig ledelse, ledelse i et politisk felt, kvalitetsledelse, forandringsledelse og ledelse af professionelle. Kurserne består af et grundmodul og ti overbygningsmoduler. Modulerne kan sammensættes efter behov. Mere information og tilmelding på:

www.dadlnet.dk/dadlnet_forside/index.html under Uddannelse/OLAU