Kvalitetssikring af lægeuddannelsen i England

På Lægeforeningens uddannelseskonference den 14. april var hovedtaleren Peter McCrorie, der er professor ved University of London og chef for Centre for Medical and Healthcare Education. Blandt hans mange hverv er at deltage i General Medical Councils (GMC) kvalitetssikring af den medicinske uddannelse.

Hvorfor har England indført kvalitetssikring af lægeuddannelsen?

»I England er der 33 universiteter, som uddanner ca. 8000 læger om året. Der er meget stor variation i uddannelserne. Hvert af de 33 universiteter bestemmer selv såvel indhold af som afprøvning på det medicinske studium. Det betyder ikke, at der er eller skal være 33 forskellige uddannelser, men der er i hvert fald flere forskellige tilgange til uddannelsen. Antagelsen er, at alle de engelske medicinske lægeskoler lever op til at uddanne de studerende til et mindste niveau af kliniske og professionelle kompetencer, som er nødvendigt for at kunne få autorisation som læge«.

Peter McCrorie gav som eksempel på variationsbredden, at afprøvning med OSCE (Objective Structured Clinical Examination) varierer fra seks til 48(!) stationer og med meget forskellig tid afsat til de enkelte stationer.

Peter McCrorie fortsatte: »Anvendelsen af OSCE varierer også med hensyn til hvornår på studiet, at denne eksamensform bruges. Nogle steder bruger man den fra første færd, andre steder først på de senere semestre. Og så er der desuden to lægeskoler, som slet ikke har eksamen. Her sikres uddannelsen udelukkende ved kontrolleret tilstedeværelse, rapporter m.v.«

Hvor ofte vurderes uddannelsesstedet?

Peter McCrorie: »Vi opererer med, at en besøgsrunde tager ca. seks år. Et besøg er meget tilbundsgående, og alle områder bliver efterset. Det er et stort arbejde, som tager lang tid.«

Har det konsekvenser at få en dårlig evaluering?

»Ja, helt sikkert. Et af de største og ældste universiteter havde ved besøgsrunden flere kritisable forhold, og det medførte et genbesøg for at vurdere, om forholdene var blevet rettede. I yderste konsekvens kan GMC lukke et uddannelsessted, men det har hidtil ikke været aktuelt«.

Hvem indgår i panelet?

»Der indgår dels specialister, dels yngre læger og dels en student«, svarer Peter McCrorie og fortsætter: »sammensætningen er stort set den samme, men personerne kombineres selvfølgeligt således, at der aldrig bliver tale om gensidige besøg«

Hvordan ser lægeskolerne på at blive efterset og vurderet på denne måde?

Peter McCrorie: »De anser det nok som et nødvendigt onde. Men på den anden side har et veloverstået besøg også den betydning, at lægeskolen kan fremhæve, at den er blevet kvalitetssikret. Det er ikke uden betydning for universiteterne at kunne pege på det«.

Peter McCrorie afslutter: »Vi er meget stemt for, at vejen ad hvilken, man når målet, kan være forskellig, men målsætningen og -opfyldelsen for lægeuddannelsen må være ensartede således, at slutproduktet fra lægeskolen, ,basislægen`, er velbeskrevet og entydig. Uddannelsen er selvfølgelig ikke slut dermed, basislægen står ved en korsvej«.

Fakta

I Danmark er lægeuddannelserne i København, Århus og Odense kvalitetssikret gennem godkendelse af studieplanerne i Videnskabsministeriet og løbende af det landsdækkende censorkorps i forbindelse med eksaminer.