Universiteterne i København og Aarhus har bl.a.
ved hjælp af økonomiske incitamenter forsøgt at bløde mandsdominansen på de højeste akademiske poster op. Det har virket.
Nu skal ordningerne, som er indført med dispensation fra ligestillingsloven, revurderes.
Overlæge, dr. med. Lena Specht blev ansat som professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet (KU) i 2009.
Dermed er hun en af de ca. 40 kvindelige professorer, som SUND har ansat siden 2008, hvor universitetets handlingsplan til at drive antallet op gik i gang. Dermed har hun også været med til at udløse endnu flere kvindelige professorater samt en »kvindebonus« til fakultetet for at have øget andelen af kvinder i professorstillingerne.
Det bryder hun sig bestemt ikke om.
»Jeg er meget stærkt modstander af en sådan politik. Hvis der skal være ligestilling, så skal det være konkurrence på lige vilkår. Det har det nok knebet noget med. Men kvinder skyder sig selv i foden, hvis de går ind for positiv særbehandling. Vi bliver bare regnet for mindre, og effekten vil være den modsatte«, siger hun.
Har du mødt den holdning?
»Da jeg fik min første overlægestilling – det var i 1994 på Herlev – blev kvinder og alle mulige andre opfordret til at søge. Tilmed stod der, at ved lige kvalifikationer ville man foretrække en kvinde. Det har ført til mange drillerier fra mandlige kolleger. Bare for sjov altså. Men alligevel. Det irriterer«.
Lena Specht har flere indvendinger mod særlige kvindefremmende tiltag.
»De cementerer også et gammeldags kønsrollemønster. Jeg lever i et lykkeligt og ligeberettiget ægteskab, men hvis jeg igennem min karriere havde fået særbehandling og var kommet lettere til det, så havde konsekvensen jo været, at jeg var nødt til at gøre mere derhjemme, fordi det så var sværere for min mand at komme frem«, siger Lena Specht.
»Og så får sådan en plan det til at lyde, som om at kvinder ikke kan klare det, men det kan vi udmærket godt«.
Samtidig tror hun faktisk ikke, at planen har betydet noget for hendes ansættelse.
»Konkurrencen er så hård inden for min branche, at jeg simpelt hen ikke tror, det kommer i betragtning overhovedet. Der ville rejse sig et ramaskrig, hvis nogen ikke blev tilgodeset efter kvalifikationer, fordi der var penge i halen på en anden kandidat«.
Faktaboks
Cand.scient., ph.d. Birgitte Mønster Christensen har et af de lektorater på HEALTH i Aarhus, der er etableret under universitetets ligestillingsinitiativ. Her forsker og underviser hun på Institut for Biomedicin.
Heller ikke hun mener, at de økonomiske incitamenter har været afgørende for hendes ansættelse, men hun er ikke imod selve ideen.
»Det er vigtigt for mig, at det er den bedst kvalificerede, der bliver ansat. Men jeg har slet ikke haft nogen skrupler med det. Jeg har arbejdet i mange år for at få denne her stilling, og jeg ved, at jeg er kvalificeret. Men om det er under det ene eller andet initiativ, er ikke afgørende. Jeg synes, det er godt, der kommer flere stillinger, og jeg er meget taknemmelig for ligestillingsinitiativet, som har sat skub i, at jeg fik den stilling, jeg ønskede. Det er et rigtigt godt initiativ«, siger hun.
Du kan ikke frygte, at økonomiske incitamenter kan få det til at se ud, som om nogen ansættes på grund af deres køn?
»Overordnet kan jeg godt være enig i det. Men når jeg ser på mit eget tilfælde, så ved jeg inderst inde, at jeg er kvalificeret. Og man bliver bedømt i et udvalg. De ser ikke på kønnet, og man bliver ikke fundet kvalificeret, bare fordi man er kvinde«.
Både KU og Aarhus Universitet (AU) – som har haft en lignende ordning med økonomiske incitamenter siden 2011 – forsikrer, at det netop er sådan, det forholder sig. Kønnet kommer ikke i betragtning ved ansættelser, selv om netop kønnet kan udløse potentielt millioner af kroner – eller ikke.
»Vi slækker ikke på kravene til kvalifikationer. Det er altid de bedst kvalificerede, der bliver ansat«, siger prodekan for forskning på SUND i København, professor, overlæge, dr.med. Birthe Høgh, der er med til at ansætte alle nye professorer på SUND.
Kan man overhovedet se bort fra økonomiske hensyn i en interviewsituation?
»Ja, det kan man sagtens. Jeg kan roligt sige, at det overhovedet ikke har nogen indflydelse på, hvem der får stillingen«, siger hun.
Ditto i Aarhus.
»Det er ikke sådan, at hvis man er kvinde, så er det nemmere at blive professor. Kvaliteten er i højsædet«, siger dekan for forskning på HEALTH, Ole Steen Nielsen, om den aarhusianske forsøgsordning.
»Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi ikke har taget nogen midler og lavet dem om til noget, der er øremærket til kvinder. Det har været ekstra penge – en central pulje med ekstra stillinger, som blev besat ud over de sædvanlige i et særligt ligestillingsinitiativ. De er ikke bare blevet besat med kvinder, men med kvinder, der opfyldte de krav, der var til stillingen«, siger han og mener, det kan være årsagen til, at der ikke har været den store kritik af ordningen i Aarhus.
Sådan har det bestemt ikke været i København, hvor der til tider har været heftig debat, både in- og eksternt. Også i lægekredse.
Videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger Jacob Rosenberg – selv professor på KU’s Institut for Klinisk Medicin – har f.eks. kritiseret ordningen i en af sine blogs på ugeskriftet.dk. Her kaldte han KU’s handlingsplan for »en pinlig affære«.
»Det er helt urimeligt at se på kønnet som en enkeltstående faktor, og dette sætter de kvindelige professorer i et rigtigt dårligt lys. Man kan ikke undgå at få en effekt, som at de nyudnævnte kvindelige professorer vil blive set på med en vis skepsis – blev hun kun ansat pga. de økonomiske incitamenter? «, skrev han bl.a.
Det mener han stadig, og den aarhusianske model er på ingen måde bedre.
»Min holdning til det aarhusianske initiativ er helt ligesom med det i København. Det er en for faget unødvendig kønsdiskriminering. Lige nu er der mange flere piger end drenge, som læser medicin, så om en årrække vil der måske være flere piger end drenge på de tunge akademiske poster, uanset hvad vi gør. Så man skulle måske så hellere favorisere de få drenge? Nej, vi skal simpelt hen bare ansætte de bedste«, siger han.
Begge universiteter står foran at skulle beslutte, hvad der videre skal ske med de kvindefremmende tiltag.
Ordningerne begge steder er oprettet med dispensation fra ligestillingsloven.
I København er dispensationen udløbet 1. juli, og i Aarhus sker det næste år.
I København kommer der senere på året et udkast til ny plan – se »Jeg synes, den har virket godt« – og i Aarhus er der et analysearbejde på vej. Universitetet vil gerne vide mere om, hvorfor der er så få kvinder i topstillingerne.
»Der er rigtig mange, der starter, som er kvinder, og man kan se, at der bliver flere og flere kvindelige kandidater,
men der sker slet ikke en tilsvarende stigning i kvindelige lektorer og professorer. Hvad er årsagen«?, siger prodekan for forskning på HEALTH, Ole Steen Nielsen.
»Der er rigtig mange ting, som kan ses som oplagte, men helt præcist har vi ikke en forklaring. Vi har tænkt både noget med, om der er forskel i de to køns syn på, hvad der meriterer. Ingen tvivl om at kulturen på universitetet spiller en rolle – en kultur, som kvinder enten presses ud af eller bevidst fravælger. Noget med den kønsrolle, man har derhjemme i familien, kan også spille ind, men er bestemt ikke hele forklaringen. Det ekstra ikkeløngivende arbejde, der er, når man skal forske i eliten – det er nok i 2013 stadig nemmere for mænd end kvinder. Det kan også ligge i kønnet, at man gør det valg«, siger han.
Det skal analysen være med til at afdække. Men universitetet kigger desuden på sig selv.
»Det kan også være på grund af den måde, vi har opbygget vores struktur. Et moderne menneske er måske ikke villigt til at bruge 60-70 timer om ugen men vægter andre værdier højt. Hvad kan vi så gøre med fremtidig kultur på universitetet, så vi tager hensyn til det«?, siger Ole Steen Nielsen.
Noget skal der ske, men de særlige stillinger, som udløser en bonus, hvis der ansættes kvinder i dem er han ikke sikker på fortsætter.
Sådan er det også på KU, hvor de økonomiske incitamenter ligeledes er i spil. De har ellers virket. På KU er f.eks. ca. hver fjerde nyansatte professor nu kvinde. Og på både KU og AU er den totale procentdel af kvindelige professorer steget. Begge steder lå den før incitamenterne på ca. 15 pct., og på KU var den sidste år på 20,6, mens den på AU var 16.
Se også »Flere kvinder bliver professorer i København« side 2306.
