Skip to main content

Kvindelig lægeforening vil have overblik over sexisme

Danske Kvindelige Lægers Forening starter indsamling af eksempler på seksuelle krænkelser over for kvindelige læger. Fremragende ide, siger overlægeformand.

Frederikke Madsen er medicinstuderende og sidder i bestyrelsen i Danske Kvindelige Lægers Forening, hvor hun er tovholder på indsamlingen af eksemplerne. Foto: Privat
Frederikke Madsen er medicinstuderende og sidder i bestyrelsen i Danske Kvindelige Lægers Forening, hvor hun er tovholder på indsamlingen af eksemplerne. Foto: Privat

Anders Heissel, ah@dadl.dk

21. dec. 2017
6 min

Danske Kvindelige Lægers Forening vil nu systematisk indsamle flere eksempler på seksuelle krænkelser blandt læger i Danmark.

Det sker bl.a. efter at læge Julie Mackenhauer i dette debatindlæg om #meeto i Ugeskrift for Læger beskrev sine oplevelser med upassende bemærkninger og diskrete berøringer, samt at Danske Kvindelige Lægers Forening den seneste tid har modtaget cirka 20 anonyme henvendelser om seksuelle krænkelser blandt læger og medicinstuderende.

Faktaboks

Fakta

“Vi aner dybest set ikke, om lægeverdenen er fyldt med seksuelle krænkelser læger imellem, men hvis det er et problem i andre faggrupper, er det svært at tro, at vi som læger ikke også har problemet. Derfor vil vi gerne have lægerne i tale og få dem til at fortælle om deres oplevelser om sexisme eller sexchikane i deres egenskab som læge. Hvis vi skal sikre, at dette ikke bare bliver et hashtag, er det vigtigt at vi har et mere struktureret materiale at debattere ud fra”, siger Frederikke Madsen, der er medicinstuderende og sidder i bestyrelsen i Danske Kvindelige Lægers Forening, hvor hun også er tovholder på indsamlingen af eksemplerne.

Formålet med indsamlingen er ifølge Frederikke Madsen at få eksemplerne frem i lyset, så både omfang og typer af seksuelle krænkelser kan blive diskuteret og debatteret. Det er ikke mindst vigtigt at få gråzonerne frem, fordi den berøring eller den joke, der for en læge er banal, kan være krænkende for en anden læge, siger hun.

“For nylig hørte jeg en kvindelig læge fortælle, at nogle af hendes mandlige lægekollegaer kalder hende skat eller lille mus. Det vil de færreste nok kalde chikane, og det vil sikkert ikke blive taget alvorligt, hvis hun brokkede sig over det. Men hvis man gentagne gange går rundt med en dårlig fornemmelse i maven, går det ud over arbejdsmiljøet. Vi vil ikke pege fingre ad nogen, men vil gerne have, at vi får diskuteret hvor grænsen går”, siger Frederikke Madsen.

Indsamlingen af eksemplerne sker i de næste par måneder med hashtagget #MDtoo i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), der fokuserer på den sexisme, som især kvinder og piger oplever i hverdagen. Ifølge Frederikke Madsen er ESPD den rette til at hjælpe, fordi organisationen har erfaring med systematisk at indsamle viden om emnet.

"ESPD har indsamlet historier om alt fra diskret hverdagssexisme til kønsbaseret vold siden 2013", siger hun.

De ca. 20 eksempler på seksuelle krænkelser, som Danske Kvindelige Lægers Forening har modtaget, stammer dels fra ESPD, dels fra den formular, som foreningen selv har lavet og som ligger på foreningens Facebook-side, hvor man ligesom ved ESPD er anonym.

Anonymitet er vigtigt

Foreningen har med vilje ikke stillet krav om detaljer som eksempelvis navn på afdelingen, fordi foreningen på den måde mener, at flere vil få lyst til at dele historien. De beder kun om navn og emailadresse, for at kunne se hvor mange forskellige personer historierne kommer fra. Informationerne bliver ikke brugt til at kontakte folk efterfølgende.

"Anonymitet er et vigtigt element for at få historierne frem, da vi ved fra andre brancher, at der er stor skam forbundet med at blive udsat for grænseoverskridende adfærd. Derfor er det op til folk selv at bestemme, hvad de har lyst til at dele. Det er vigtigere at skabe et trygt rum for at tale om tingene, end det er at kunne hænge bestemte afdelinger eller personer ud”, siger Frederikke Madsen.

Men hvordan kan I så være sikre på, at historierne er sande?

"Vi stoler på folk. Jeg er mere bekymret for, om folk faktisk vil dele de historier, de sidder med eller om de lader være, fordi det enten er skamfuldt eller de betragter deres oplevelser som noget de bare må leve med", siger Frederikke Madsen.

Hun håber, at Lægeforeningen vil gribe bolden og samarbejde om at få afdækket fænomenet og sikre et godt arbejdsmiljø for alle læger, uanset køn.

Ifølge Lægeforeningen er det ikke den, men de tre forhandslingsberretigede foreninger - Yngre Læger, FAS og PLO - der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø for lægerne.

Ifølge formanden for Yngre Læger, Camilla Rathcke, har foreningen blot fået to opfordringer til at lave en undersøgelse og generelt får foreningen under fem henvendelser om året, der relaterer sig til seksuelle krænkelser.

”Hvis en undersøgelse blandt læger skal være relevant for os, skal vores medlemmer efterspørge det, eller der skal være en mistanke om et særligt problem i sundhedsvæsenet, og nøgtern set er der ikke et stort problem rent antalsmæssigt, og med de få henvendelser, vi har fået, står en sådan undersøgelse ikke øverst på vores liste. Men dermed ikke sagt, at der ikke kan være et problem, selvom vi ikke hører så meget om det, og jeg vil ikke afskrive at lave en undersøgelse”, siger Camilla Rathcke.

Men overordnet mener hun, at problemet med seksuelle krænkelser ikke handler om læger eller andre specifikke faggrupper.

”Problemet er ikke branchebestemt, men handler nok generelt set om hvordan vi som mænd og kvinder behandler hinanden. Derfor synes jeg ikke, at indsamlingen af Danske Kvindelige Lægers Forening er formålsløs, men problemet er ikke isoleret til læger men til alle. Og derfor har alle – også læger - et ansvar for at sige fra overfor nedgørende bemærkninger eller andre krænkelser, også når de hører eller oplever det blandt kollegaer”, siger hun.

Fremragende ide

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, melder om, at ingen overlæger har rettet henvendelse til foreningen om seksuelle krænkelser.

”Vi har overvejet en undersøgelse, men jeg tror ikke, at det fylder meget blandt overlægerne. Der vil selvfølgelig være nogle, der har oplevet det og uanset omfanget er det et problem for den enkelte læger. Derfor synes jeg også, at det er en fremragende ide og i fuld overensstemmelse med deres formål, at foreningen gør det. Vi vil gerne dialog med dem om hvad de indsamler”, siger Lisbeth Lintz.

Hun understreger, hvor vigtigt det er, at overlægerne er bevidste om deres rolle i lægeverdenen.

”Overlæger er rollemodeller og skal derfor være ekstra opmærksom på, hvordan deres signaler – verbale eller fysiske – bliver modtaget. De har et stort ansvar for et godt arbejdsmiljø”, siger hun.

Klar til et manifest

Ud fra eksemplerne vil Danske Kvindelige Lægers Forening lave et slags manifest, som i ord vil tage afstand fra seksuelle krænkelser.

Lignende er allerede sket i både Norge og Sverige. I Norge har knap 4000 læger skrevet under på, at de kræver nultolerance over for seksuelle krænkelser, og i Sverige har over 10.000 læger sat deres underskrift som et udtryk for et opgør mod seksuelle krænkelser i lægeverdenen.