»Så er vi nået til budgettet«.
Ordstyrer Anna Engell Holm kigger på sin computer, scroller ned til punktet på dagsordenen, og de andre kvinder rundt om bordet samler sig oven på et grin.
Der er sat hindbærsnitter og kanelsnegle frem, der er kaffe i kopperne, og rundt om bordet sidder seks bestyrelsesmedlemmer, der alle er omkring 30 år, tæt.
Blikkene bliver fokuseret, minerne seriøse. Der er dyb koncentration, imens de taler om budget og derefter oplægsholdere, mentorer, hjemmeside, SoMe-strategi, Instagrams muligheder og begrænsninger.
»Hvordan er det nu, man linker til en hjemmeside fra sin story?«, vil en af lægerne vide.
De seks læger holder møde på Amager i en smuk lejlighed med dæmpet belysning, kunst, kultur og kirurgi på vægge og reoler – langt fra sygehusafdelingernes skarpe lys og praksis’ kliniske rum.
De taler heller ikke om de emner, som læger normalt taler om, når de er sammen i faglige sammenhænge. Men Women In Medicine Copenhagen (WIM CPH) gør heller ikke, som de fleste læger plejer at gøre. De har en ambition om at forme lægelivet anderledes end det, de som unge læger ser og møder i dagligdagen.
#GALLERY
Tal fra Lægeforeningen viser, at der i 2021 er 16.876 kvindelige medlemmer, 16.243 mandlige. Blandt de yngre læger under 40 år er 6.555 kvinder, 3.787 er mænd.
Kvinder er altså kommet i overtal i lægefaget, hvis man tager udgangspunkt i medlemstallene, især blandt de yngre læger, ligesom kvinder siden senest 2009, hvor Københavns Universitet begyndte at opgøre kønsfordelingen, har været i overtal på medicinstudiet.
»Under min KBU var jeg ansat på en medicinsk afdeling, hvor en kvindelig ledende overlæge meget tidligt i min ansættelse sagde, at jeg skulle have lidt spidsere albuer, hvis jeg skal klare denne branche«, fortæller Anna Engell Holm om årsagen til, at hun for nogle år siden fik idéen til at forme WIM, som også findes i USA.
Den danske udgave af WIM begyndte som et græsrodslignende netværk i 2019, men hundredvis af kvindelige læger viste hurtigt interesse for netværket, og WIM er i dag en etableret forening, hvor andre læger kan søge medlemskab, få medlemsfordele, komme til fredagsbar og springe køen til billetsalg over ved faglige arrangementer.
»Jeg svarede den ledende overlæge, at jeg ikke troede, at hun havde ret. Jeg havde et godt ophold med mange andre kvindelige KBU-læger, og det endte med, at den samme overlæge skrev til mig, at hun beklagede sin udtalelse, fordi jeg havde bevist, at man sagtens kan udvise sårbarhed og samtidig være en autoritet som læge«, fortsætter Anna Engell Holm sin fortælling.
Det var blandt andet den oplevelse, der satte tanker i gang omkring opfattelsen af, at man skal være på en særlig måde som læge. WIMs vision er at hjælpe hinanden med at skabe en meningsfuld karrierevej i en tid, hvor lægefaget er gået fra at være et mandefag til at være domineret af kvinder.
Ud fra jeres navn lyder det, som om I er i mindretal. Men det er I jo ikke?
»Nej, og fordi vi nu lige pludselig er i overtal, har vi et ansvar. Det er os, der kommer til at fylde mest. Hvordan vil vi gerne have vores arbejdsliv, og hvordan ser det ud, når kvindelige værdier skal fylde mere end klassiske mandlige værdier, fordi kvinder f.eks. tager mere barsel?«, siger Rikke Juelsgaard Petersen.
Det er ikke noget problem i sig selv, at majoriteten mødes, understreger Cecilie Riis Iden.
»Men det har tit været noget af det, vi har skullet forsvare«, indskyder Anna Engell Holm.
»Og det er ikke, fordi vi synes, at det synd for os. Det er det modsatte. Det er megafedt at være os, så hvordan kan vi hjælpe hinanden og tage ansvar for vores generation?«, spørger Rikke Juelsgaard Petersen.
Fra netværk til forening
WIM er ikke den første organisation for kvindelige læger; der findes blandt andet Danske Kvindelige Lægers Forening, en netværks- og interesseorganisation, som har forskellige projekter og blandt andet har undersøgt sexisme i lægefaget.
I dag har WIM over 2.000 følgere på de sociale medier en søsterorganisation i Aarhus (WIM AARH), og de har fået henvendelser fra interesserede kvindelige læger i Odense, Aalborg og Esbjerg
»WIM er hverken en professionel virksomhed eller en hyggeklub«, siger Amalie Bach Nielsen. »Vi er et professionelt og personligt netværk, hvor man kan dele erfaringer og få ny viden, som kan inspirere til nye ambitioner for karriere og lægeliv«.
»Ja, det er mindre professionelt og formelt, mere intimt og nært«, indskyder Cecilie Riis Iden.
Hvorfor er det nære og personlige vigtigt frem for professionelt og formelt?
»Det savner man lidt som læge«, svarer Cecilie Riis Iden. »I sit virke som læge har man kitlen på og er professionel. Med veninder og familie er man en helt anden person. WIM handler om at finde en fusion imellem det private og professionelle. Det skaber spændende samtaler, hvor vi kan være sårbare sammen og tør at tale om de svære spørgsmål om lægeliv og specialevalg, som man måske ikke tør at tale om til et event i Lægeforeningen eller med kollegerne til daglig«.
Lægerne oplever, at der ikke rigtig er rum til den type samtaler i hverdagen.
»I det daglige arbejde handler det selvfølgelig om patienterne, deres symptomer og behandlingsforløb. Det er dem, der fylder i hverdagen, og det er dem, vi taler om ved konferencebordet«, siger Christine Louise Krebs.
Samtidig er der en masse faglige organisationer, f.eks. selskab for yngre neurologer, onkologer og alle de andre specialer. Men ikke så mange, der bare mødes for at snakke om, hvordan det er at være læge.
»Og slet ikke på kryds og tværs specialerne imellem«, siger Rikke Juelsgaard Petersen.
At netværke er fremmet
Ifølge lægerne i WIM har der ikke været tradition for, at læger har netværket på samme måde før på tværs af specialer. Det er de bedre til i f.eks. businessverdenen, lyder det.
»Det kan være følsomt at spørge til f.eks. deltidsansættelse, fordi det kan give indtryk af, at du ikke vil specialet nok, og kan have konsekvens for den videre ansættelse«, siger Anna Engell Holm.
Og så er der noget særligt ved at mødes kun kvinder, siger Cecilie Riis Iden.
»Det giver en anden stemning, dialog og jargon, end hvis vi var alle køn. Hvis der kun er mænd i et forum, har de også en særlig måde at tale sammen på«.
WIM har en mentorfunktion, og til arrangementerne er der ofte inviteret ældre kvindelige læger med erfaring. Det kan være en hoveduddannelseslæge eller en med endnu mere erfaring, som kommer og deler ud og giver råd. Man kan være mentee for en aften og få adgang til en mentor.
Det er nyt at mødes i en netværkssammenhæng som yngre læger, men virkelig givende, påpeger Amalie Bach Nielsen, som under et forskningsår i Californien deltog i netværksevents af foreningen for kvindelige kræftforskere i USA.
»Det var nyt for mig, at man kunne mødes kønsspecifikt. Til et event delte ældre kvindelige kræftforskere deres karriereerfaringer med yngre. Og det handlede bredt om jobsamtaler, fondsansøgninger og personlige fortællinger om karriereveje. Da jeg gik derfra, havde jeg et brændende ønske om mere af den slags. Vi har ikke tradition for i Danmark at banke på hos en overlæge for at høre om erfaringer. Men de yngre læger hungrer efter det – og overlægerne deler gerne deres oplevelser«.
Forskning uden for lægefaget viser også, at kvinder generelt på arbejdsmarkedet er dårligere til at prioritere at netværke end mænd, påpeger Charlotte Havelund.
»Og det stiller dig alt andet lige dårligere, hvis du ikke kender dem, der skal ansætte dig. Derfor fokuserer vi på netværksdelen i vores forening. Derudover ser vi også på arbejdsmarkedet generelt, at lederstillinger i højere grad besættes af mænd. Folk har en tendens til at ansætte nogen, man kan spejle sig i, så mænd vil typisk ansætte andre mænd«, siger Charlotte Havelund.
Moderne tilgang
Inden for flere specialer hersker en jargon eller en væremåde, som er normen – måske fordi der er flere mænd på afdelingen, eller fordi kulturen er på en bestemt måde, påpeger Cecilie Riis Iden.
»Det kan være fint, hvis man kan se sig selv i det. Men nogle, både kvinder og mænd, kan ikke se sig selv i sådan en kultur. I nogle miljøer skal man råbe højt, fylde og være først hele tiden. For nogle falder det meget naturligt, men ikke for alle. Man kan være en dygtig kirurg, men ikke føle sig tilpas i et meget konkurrencepræget kirurgisk miljø, og så vælger man måske kirurgien fra«, siger Cecilie Riis Iden.
Er kvinder ikke også med til at opretholde den kultur?
»Kulturen er skabt af tiden. Vi kan se fra vores mentorer, at de er uddannet i en tid, hvor kvinder var i mindretal. Og derfor har de lært, at de skal tale højt og kraftigt, og for at få lov til at fylde i rummet skulle de tage plads«, svarer Anna Engell Holm.
På nogle afdelinger er der en retorik omkring, at kvinder skal gøre sig ekstra umage og fortjent til stillingerne, lyder det.
»Nogle steder er der også en umoderne og gammeldags kultur. Mange sidder fast i gamle roller. Det kan være vigtigt at vise autoritet og handlekraft over for patienterne, men når man er i rum med kolleger, er det vigtigt også at turde vise tvivl, stille spørgsmål, erkende, at man ikke ved alting, eller spørge, hvorfor vi gør, som vi gør. Og det kan læger være rigtig dårlige til. Nulfejlskultur blandt kolleger er ikke konstruktivt og en gammeldags måde at være på«, siger Amalie Bach Nielsen.
Derudover kommer de selv fra en perfektheds- og 12-talskultur, hvor man skal være dygtig til alt. Det er altså ikke kun de ældre læger, medgiver Amalie Bach Nielsen. Det går begge veje.
»Kvinder er nogle gange deres egne værste fjender«, påpeger Anna Engell Holm. »Kvinder har en tendens til at sætte ekstremt høje krav til sig selv, det ser vi allerede på medicinstudiet. Både til gode karakterer og til jobbet som læge og specialevalg«.