»Det har været helt vildt svært at skaffe midler til forskningen. Jeg har søgt virkelig mange fonde – og fået ekstremt få midler. Man kan jo tænke, at det er fordi, at jeg skriver dårlige ansøgninger, men det tror jeg nu ikke. Jeg er helt overbevist om, at det handler om emnet. Det handler i høj grad om, at de fonde, der sidder og giver penge, ikke ved, hvor stort og udbredt et problem underlivsprolaps er. Det er svært at få forskningsmidler til områder, som i offentligheden ikke betragtes som problemer. Og der er rigtig mange kvindesygdomme, som i offentligheden overhovedet ikke bliver betragtet som problemer i så høj grad, som de faktisk er«, siger hun.