Antallet af kvindelige læger stormer frem og har givet faget en større talentmasse. Men når kvinderne for alvor overtager, risikerer den faglige udvikling at gå i stå, advarer fremtidsforsker.
En kvindelig læge er i dag det mest almindelige. I alt er ca. 51 pct. af de knap 24.000 erhvervsaktive læger kvinder, og de er også i overtal på medicinstudiet. I år var 924, svarende til 62 pct., af de optagne kvinder. Sådan har billedet set ud i en årrække, og det ser ud til at fortsætte. I 2040 vil næsten to tredjedele af den danske lægestand bestå af kvinder – det er forventningen i lægeprognosen, en rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen.
Men at kvinderne over de næste årtier bliver i så stort flertal er problematisk for den faglige udvikling, mener fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe.
»Jo større diversitet, jo større innovation. I de fag, hvor der er en jævn blanding af både køn, alder og etnicitet sker der mere. Jo mere diversitet, jo mere forandringskraft. Hvis en faggruppe bliver alt for ens, bliver der hurtigt en 'sådan plejer vi at gøre'-tilgang i stedet for et stort åbent mulighedsrum«, forklarer hun.
Liselotte Lyngsøe har gennem flere år undersøgt en lang række brancher og deres niveau af forskellighed sammenholdt med innovationen på området.
De dygtige kvinder
Kønsfordelingen, som den er i dag i almen praksis, hvor der er ca. halvt af hvert, er altså ret ideel. For lægefaget som rent mandefag var heller ikke ønskværdigt, og at lægefaget er blevet mere feminiseret har betydet, at talentmassen er blevet større, forklarer historikeren Birgitte Possing. »Kvinder repræsenterer jo talent og har vigtige erfaringer og synsmåder på lige fod med mænd«, siger hun. Kvinderne er altså ikke nødvendigvis dygtigere læger, men de er anderledes læger.
Birgitte Possing finder det samtidig påfaldende, at kvinderne generelt kommer ud med de bedste karakterer fra universiteterne, men i erhvervslivet er der meget få kvinder på topposter. »Vi tror, at vi har reel ligestilling. Men det har vi sådan set ikke. Måske formel ligestilling i et vist omfang, men når der kun er kvinder på en ud af fem bestemmende poster, er der jo ikke ligestilling«, fastslår hun, men glæder sig over, at billedet ganske langsomt er ved at ændre sig, og der blandt andet kommer flere og flere kvindelige overlæger. I år er 39 pct. af overlægeforeningens ca. 6500 medlemmer kvinder.
De historiske skridt
At kvinders blik og holdninger er ligeså relevante som mænds var en af grundtankerne bag, at kvinder fik adgang til lægegerningen – selvom det skabte lidt røre i begyndelsen.
Nielsine Nielsen, den første kvindelige læge i Danmark, måtte søge dispensation fra loven for at få lov til at læse på universitetet. Senere skulle hendes ønske om et embede også i høring. Dem der bestemte var naturligvis mænd, og de gav hende lov. Muligvis fordi de troede, at hun var en enlig svale, forklarer Birgitte Possing.
Der var dog en gruppe mænd i høringsprocessen, der var store modstandere og pure nægtede at arbejde på en afdeling, hvor der var kvindelige læger. En holdning der ændrede sig ganske langsomt, efterhånden som man kunne se, at kvinder faktisk var dygtige. I 1921 fik gifte kvinder også lov til at blive ansat i en offentligt embede, eksempelvis på et hospital. En post som kvinderne ellers før måtte forlade, når de blev gift.
