Læge Alla Friis, Viborg

Da Alla Friis blev indskrevet på Ivan Petrovitch Pavlov Universitetet i Skt Petersborg i 1977 havde hun altid villet være læge men havde aldrig drømt om, at hun 30 år efter skulle arbejde på den psykiatriske afdeling på Viborg Sygehus.

Hun har egentlig speciale i infektionssygdomme, og da hun i 1983 var færdiguddannet som ung læge, kørte hun 12 år som ambulancelæge i Skt. Petersborg. I 1995 kom hun til Danmark, fordi hun blev gift med en dansk mand:

»Jeg fik et brev fra Sundhedsstyrelsen med alle reglerne for, hvordan jeg kunne videreføre mit arbejde som læge i Danmark, så det var bare at gå i gang. Ikke så meget snak«, fortæller Alle Friis.

»Først måtte jeg lære sproget grundigt og bestå danskprøven, inden jeg kunne regne med at blive optaget på de kurser, der giver adgang til at søge job. Først var jeg vikar på gynækologisk afdeling på Herning Sygehus, og ifølge Sundhedsstyrelsens regler skulle jeg bestå den supplerende eksamen efter 18 måneder for at autorisere mit russiske diplom. Frem til 2000 fungerede jeg både som vikar og tog de supplerende kurser, og i juni 2000 fik jeg autorisation A og allerede i december autorisation B«, siger Alla Friis på et meget grundigt dansk. Hun taler klart, konkret og grammatisk noget nær perfekt. Kun de kantede h'er og dybe, rummelige vokaler vidner om, at lægen er uddannet i et land, der ikke eksisterer mere.

Forskellen er ikke fuldstændig ubegribelig

For at nå frem til fast ansættelse i Danmark skal de udenlandske læger selv skaffe sig et seksmåneders turnuslignende ophold som erstatning for praktisk erfaring:

»Det var den næste store udfordring - efter sproget - for du er ukendt, når du først lige har bestået eksamen og endnu ikke har et netværk. Ventetiden, inden jeg blev optaget, var svær, men det lykkedes«, fortæller Alla Friis, der fandt tiden moden til at sætte nye, faglige mål:

»Jeg ville ikke starte inden for infektionssygdomme igen, da det her i Danmark er meget sammenflettet med andre discipliner, der ikke rigtig interesserede mig. Så jeg undersøgte alt, der havde min interesse, og arbejdede inden for reumatologi, radiologi, på tarmkirurgisk afdeling og fik introduktion til patologisk anatomi, men fra 2003 besluttede jeg, at voksenpsykiatrien var noget for mig på langt sigt. Så gik jeg i gang med en speciallægeuddannelse til, og mit ønske på langt sigt er at arbejde inden for retspsykiatrien«.

Uddannelsen tager i alt fire år, og Alla Friis er færdig om to år.

Umiddelbart er der jo langt fra infektionssygdomme til psykiatri?

»Ja, men det hele handler jo om mennesker, og infektionssygdomme påvirker også det mentale system, når de kommer uventet. Selvom du skal behandle selve infektionssygdommen, skal du også lytte til og forstå patienten rent følelsesmæssigt.

I løbet af kursustiden i Viborg skal jeg fungere i alle roller og på alle afdelinger, så jeg kan klare alle opgaver, både modtagelsen, intensivafdelingen og ældrepsykiatrisk afsnit samt almenpsykiatrisk døgnhus og distriktspsykiatrisk ambulatorium. Plus forvagt og bagvagt, selvfølgelig«, siger Alla Friis.

Selvom hun undrer sig over, at vi i Danmark ikke har deciderede sygehuse og skadestuer til børn, som man har i Rusland eller - på det politiske plan - at en sundhedsminister kan fungere uden nogen form for lægelig uddannelse, er det mere lighederne end forskellene, hun lægger mærke til:

»Generelt behandler vi patienterne ens i Danmark og Rusland; forskellen er ikke fuldstændig ubegribelig. Og lægeuddannelsen er universel; den kan bruges over hele verden, alle steder. De kulturelle forskelle er ikke væsentlige i en sådan grad, at de kan påvirke funktionen som læge. Ved lungebetændelse ordinerer lægen selvfølgelig antibiotika, uanset hvor«, slutter Alla Riis, Viborg.

Læs også historien om den russiske læge Tamara Bogdanova, der arbejder som læge i Vestre Fængsel: www.kvinfo.dk/side/539/?personId=47

Flere læger fra tredjelande

Hver tredje læge i sundhedsvæsnet i dag er ikke oprindeligt fra Danmark, og især antallet af læger, der stammer fra landene uden for Norden og EU, de såkaldte tredjelande, stiger: Siden 1990 er antallet næsten tyvedoblet, og ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen fik 164 tredjelandslæger autorisation i 2005, hvilket svarer til godt halvdelen af alle autorisationer, der blev givet til læger med udenlandsk baggrund. Af de 164 kom hver tiende læge fra Rusland.

I alt har 111 russiske læger autorisation til at arbejde i Danmark, oplyser Sundhedsstyrelsens Statistiske Kontor.

Med omhu og samvittighedsfuldhed

Midlertidig autorisation er nødvendig for at søge prøveansættelse. Sundhedsstyrelsen udsteder den for 24 måneder og kræver kun dokumentation for faglig uddannelse, ikke for danskkundskaber. Lægen skal »udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed«, hedder det.

Efter to prøveansættelser på hver tre måneder på to forskellige kliniske afdelinger samt en række faglige prøver kan lægen opnå varig autorisation. Danskkundskaberne indgår i bedømmelsen.