Skip to main content

Læge i spidsen for Bornholm

Jens Stubkjær, journalist

2. nov. 2005
5 min.

Læge Thomas Thors , 52 år og socialdemokratisk borgmester i Rønne siden 1998, bliver den 1. januar Danmarks første regionsborgmester i den nye Bornholms Regionskommune. Regionsrådet blev valgt den 29. maj og fungerer året ud som »sammenlægningsudvalg« med Thomas Thors som formand. Så afløses amtet og de fem kommuner af regionskommunen med Thomas Thors i spidsen. Arbejdet med at forme den nye regionskommune er i fuld gang.

Som det eneste sted i landet samles bl.a. sygehus, primær sundhedstjeneste og ældreområdet i én politisk og administrativ enhed. Politikerne får enestående muligheder for at samtænke og koordinere de traditionelt adskilte områder. Muligheder som Thomas Thors ser frem til at realisere i samarbejde med de ansatte og øens praktiserende læger.

»Eksempelvis regner jeg med, at vi samler hele sundhedsområdet og en del af ældreområdet under samme udvalg. Der er noget spæn-dende i at smelte det kommunale og amtskommunale niveau sammen. Og der har vi et lille laboratorium på Bornholm«, bemærker Thomas Thors med et skævt smil i samtale med Ugeskrift for Læger på borgmesterkontoret i Rønne.

»Det vigtigste i den proces er, om vi i højere grad er i stand til at tage udgangspunkt i patientforløb. Om vi kan følge patienten, typisk en ældre medborger, fra hjemmet via praktiserende læge ind på sygehuset, til genoptræning efter behandling og hjem igen til plejehjem eller eget hjem. Det vil være én fælles offentlig myndighed, der varetager hele forløbet. Behandlingsmæssigt og økonomisk skal vi undgå at lave nye barrierer, så vi får det bedste forløb for patienten«.

Hvilke konkrete forandringer i systemet vil den tankegang medføre?

»Det vil vise sig efterhånden, men lad os tage et eksempel. På det psykiatriske område er det oplagt, at man smelter det primære kommunale psykiatriske plejehjem, vi har på Bornholm, sammen med de udgående team fra psykiatrisk afdeling og med det amtskommunale center, vi kalder Midtpunktet, så vi følger den psykiatriske patient hele vejen igennem forløbet og undgår de barrierer, som der kan være i dag. Det giver nogle muligheder, vi ikke før har haft, fordi de økonomiske barrierer forsvinder, og man ikke skal varetage sin egen enheds interesser«.

Risikerer de praktiserende læger at blive en privat ø i det offentlige system, der nu skal samtænkes og koordineres til fordel for gode patientforløb og helhedstænkning?

»Det er rigtigt, at den praktiserende læge i realiteten ikke er ansat i den primære sundhedstjeneste. Men det, vi lægger op til på Bornholm fremover, er en struktur bygget på kontrakter. Med de praktiserende læger har vi allerede en kontrakt. Selv om der er et privat islæt i det, afviger det ikke meget fra den måde, som vi ellers kommer til at styre sundhedsvæsenet på. Kunsten er så at binde en hel masse kontrakter sammen. Det vil vi bl.a. gøre gennem nogle koordinerende fagråd på de forskellige områder. Vi skal drøfte det grundigt i regionsrådet og med medarbejderne. Det er oplagt, at de får et stort ord at skulle have sagt.

Noget andet er, at der fra Dansk Sygepleje Råd i forbindelse med etablering af regionskommunen har været forslag om sundhedscentre, hvor man samler flere personalegrupper. Det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Som årene går, og antallet af praktiserende læger falder på grund af rekrutteringsproblematikken, er man nødt til at lægge et større ansvar ud på skuldrene af andre behandlere, og det kunne jo så være en af måderne«, siger Thomas Thors.

Udveksling af læger

Bornholms Centralsygehus med et befolkningsgrundlag på kun 44.000 mennesker og en geografisk beliggenhed på lang afstand af det øvrige land bliver en vanskelig udfordring for regionskommunen.

»Vi skal have et basissygehus, som kan tilbyde den bornholmske befolkning behandling af samme kvalitet, som andre steder i landet. Det er en kæmpe udfordring. Alene på grund af det lille befolkningstal kan vi ikke opfylde kravene til funktionsbærende enheder. For de flestes vedkommende håndterer man et befolkningsgrundlag på 250.000, for de medicinske afdelinger er det nede mellem 50.000 og 100.000. Det er jo åbenlyst, at vi har et problem dér«, siger Thomas Thors.

»Vi har også et problem med rekruttering af speciallæger. Det at være speciallæge på et lille sygehus som vores betyder, at man ikke så ofte bliver præsenteret for netop en særlig type patienter og kan miste rutine. Man er måske nødt til at påtage sig nogle ting, man ikke har så stor erfaring i.

Udfordringen ligger i, hvordan vi på trods af vores lille befolkning og vores beliggenhed alligevel kan opfylde kravene«.

Og hvordan gør man så det?

»Den eneste måde er samarbejde med andre afdelinger på andre basissygehuse, der kan tilbyde en udveksling af arbejdskraft, så lægerne her på Bornholm vil kunne komme til den anden afdeling og få passende rutine, og vi vil kunne tilbyde deltagelse i arbejdet her. I forvejen betaler vi betragtelige beløb til dækning af vikarer på speciallægeområdet. Vi må drøfte, om man med et tættere samarbejde kan opnå nogle fordele, måske udveksling af patienter, så vi her kan påtage os arbejde for den samarbejdende afdeling på visse områder, som vi er gode til.

Det bliver en opgave for det nye sundhedsudvalg og lægerne på sygehuset at finde frem til, hvilke afdelinger vi skal samarbejde med. Gør vi det ikke, så får vi problemer med efteruddannelse, med rekruttering, og i sidste instans får vi et sygehusvæsen, som ikke vil kunne håndtere opgaverne. For mig drejer det sig om, at vi får et sygehus, der er lige så godt, som det vi kender i dag, og som kan klare frem-tidens problemer«.

Forlader praksis

Thomas Thors har netop for sidste gang haft tre timers arbejde i den praksis i Rønne Lægehus, som han solgte, da han blev byens borgmester, og siden regionsvalget er Thomas Thors både borgmester i Rønne og leder af arbejdet med opbygningen af regionskommunen.

»Der er ikke tid mere. En ting er at bevare en vis del af sin viden. Noget andet at bevare den nødvendige rutine. Hvis jeg skal tilbage, vil det da kræve en vis genoptræning efter otte år eller mere ude af faget. Men den afgørelse træffer vælgerne«.

Bortset fra øens to folketingsmedlemmer vil Thomas Thors fra 1. januar være øens eneste fuldt lønnede heltidspolitiker, hvor man i dag har fem kommunale borgmestre og amtsborgmesteren. Det skulle give noget at se til. Om politikeren har lært noget af lægen?

»Som læger er vi uddannet til at holde hovedet rimeligt koldt i akutte situationer, og det er nok meget udmærket at have øvet sig i det«, siger Thomas Thors med en latter, der afslører, at han allerede har haft brug for det.