Skip to main content

Læge i spidsen for omstridt styrelse

Den 52-årige speciallæge i samfundsmedicin Anette Lykke Petri er konstitueret som direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. På hendes todo-liste står arbejdet med den nye journalføringsbekendtgørelse, forbedring af arbejdet med utilsigtede hændelser, evaluering af det risikobaserede tilsyn – og selvfølgelig coronaepidemien.
Anette Lykke Petri har siden 2015 været chef for Tilsyn og Rådgivning Øst i Styrelsen for Patientsikkerhed. Under coronakrisen har hun stået for blandt andet smitteopsporing og karantænesætningsarbejdet. Foto: STPS
Anette Lykke Petri har siden 2015 været chef for Tilsyn og Rådgivning Øst i Styrelsen for Patientsikkerhed. Under coronakrisen har hun stået for blandt andet smitteopsporing og karantænesætningsarbejdet. Foto: STPS

Bodil Jessen boj@dadl.dk

19. maj 2020
5 min.

Siden svendborgsagen og #DetKuHaVæretMig-kampagnen har mange læger haft et yderst anstrengt forhold til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen er således blevet beskyldt for en alt for aggressiv fremfærd med politianmeldelser mod den enkelte læge, ligesom flere læger har påpeget, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til den kliniske virkelighed i et presset sundhedsvæsen.

Opbygningen af styrelsen som en samlende myndighed for både læring og tilsyn er også blevet kritiseret. Flere læger har således påpeget det uhensigtsmæssige i, at samme myndighed både skal sanktionere og stå for opbygningen af en åben kultur med fokus på læring af fejl.

Den hidtidige direktør for styrelsen, Anne-Marie Vangsted, er udpeget til direktør for det nyoprettede Testcenter Danmark. Vangsted indgår ligeledes i direktionen på Statens Serum Institut.

Nu er det så en læge, der – i hvert fald i en overgangsperiode – skal stå på øretævernes holdeplads som konstitueret direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed. Og med Anette Lykke Petri er det en samfundsmediciner med et pænt svulmende CV og erfaringer fra både klinisk arbejde, styrelser og tillidshverv.

Som konstitueret vil hun ikke komme med de store programerklæringer, men Anette Lykke Petri beskriver i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger sine arbejdsopgaver i den kommende tid således:

»Styrelsen for Patientsikkerhed står i den kommende tid over for en række vigtige opgaver på vores myndighedsområde.

Det drejer sig bl.a. om den nye journalføringsbekendtgørelse og underliggende vejledninger, som der er igangsat et stort samarbejde med sundhedsvæsenets aktører om at formulere. Formålet er, at vi får et regelsæt, der på én gang sikrer patienterne og afspejler hverdagen i sundhedsvæsenet bedst muligt«.

På Anette Lykke Petris dosmerseddel står også det pilotprojekt, som skal sikre en bedre balance mellem de ressourcer, der anvendes på utilsigtede hændelser (UTH), og den læring, der kommer ud af hændelserne. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, regionerne og kommunerne.

»På læringsområdet udestår der et pilotafprøvningsprojekt i stor skala med deltagelse af over 100 enheder fra hele sundhedsvæsenet. UTH-rapporteringen skal forenkles, og der skal findes en bedre balance mellem de ressourcer, der anvendes på at rapportere, og den læring, der kommer ud af rapporteringen«.

Hun nævner desuden evalueringen af det risikobaserede tilsyn. Tilsynet blev indført i januar 2017 på baggrund af en folketingsbeslutning i juni 2016.

»Den ser vi frem til at bidrage til og tage læring af«, skriver Anette Lykke Petri.

Styrelsen for Patientsikkerhed skulle med det risikobaserede tilsyn være mere opsøgende over for de klinikker, hvor man mente, der var en øget risiko for patienterne. Men tilsynet er blevet kritiseret af Lægeforeningen, fordi mange læger, ikke mindst i praksis, har oplevet, at tilsynet fokuserer på stikprøver og petitesser. Derfor har Lægeforeningen da også presset på for at få fremskyndet evalueringen.

Anette Lykke Petri siger slutteligt i sin skriftlige kommentar om arbejdsopgaverne i Styrelsen for Patientsikkerhed:

»Samtidig er styrelsen en central aktør i myndighedsarbejdet med COVID-19-pandemien. Det betyder for os – ligesom andre steder i samfundet – at vi løbende skal prioritere vores indsatser efter situationens udvikling«.

Faktaboks

Fakta