Læge – kend din kvalitet

Sundhedsvæsenet er i disse år under pres fra mange sider. Det er på daglig basis tillokkende at beordre alle mand på dæk til klinisk arbejde – men faktisk er det netop nu, vi skal have modet til at sætte benhårdt ind med udviklingsarbejde og kvalitetsforbedring. Velgennemført er det netop en af de løsninger, der på både kort og længere sigt kan frigøre ret store ressourcer ved at nedsætte fejl og fjerne overflødigt arbejde, der hverken gavner patienter, pårørende eller personale.

Der findes mange bøger om emnet – nok mest på engelsk, og nogle gange så svært læselige, at endda titlen kan være næsten umulig at forstå, men med »Læge – kend din kvalitet« har vi nu en letforståelig, men ikke af den grund overfladisk indføring i kvalitetsforbedringsarbejde på dansk og primært for læger. Den kan selvfølgelig også læses af andre faggrupper, men traditionelt har læger nok ikke været blandt dem, der hurtigst har fundet motivation for arbejdet med struktureret kvalitetsforbedring. Så en dedikeret bog med denne målgruppe og af ansete forfattere virker meget velplaceret.

Bogen introducerer på en nem måde – og i en dansk klinisk kontekst – velkendte forbedringsmodeller og begreber som PDSA, serie-, driver- og kontroldiagrammer, tavlemøder, småskalaafprøvning og SPC. De mange konkrete eksempler, der anvendes, er – eller kunne være – taget ud af en normal hverdag på sygehusene og er så jordnære, at det er nemt at forstå, at kvalitetsforbedringsarbejde på den måde får direkte betydning for patienterne. Selvom det omtales kort forskellige steder i bogen, kunne jeg godt have brugt lidt mere om ulempeindikatorer – som måske er et af de vigtigste metoder til at sikre, at man ikke blot erstatter et problem med et andet.

Et af kapitlerne blev jeg specielt grebet af – »Kom godt i gang«. Her giver fire læger med forskellig erfaring fra deres egen virkelighed gode bud på, hvor man kan gå i vandet. Der er mange gode fif at hente; eksempelvis hvorfor en mail med mange udråbstegn og CAPS LOCK ikke nødvendigvis får en ny procedure implementeret.

Forfatterne skal også have cadeau for at sætte kvalitetsforbedringsarbejde ind i en større sammenhæng som bindeled mellem klassisk forskning og dybdeimplementering af denne i dagligdagen – og samtidig at understrege, at intet af dette erstatter god grunduddannelse, nødvendige politiske prioriteringer eller langsigtede strategier.

Bogen synes primært målrettet sygehusene. Da primærsektoren står for en meget væsentlig del af landets patientkontakter og også mærker det generelle pres, der er på sundhedsvæsenet, kunne næste version med fordel indeholde gode råd og fif til almen praksis – som selvfølgelig på mange måde har ligheder med sygehusene, men også har specielle forhold med eksempelvis dataindsamling og stabsstøtte, som kan vanskeliggøre direkte oversættelse.