Skip to main content

Læge- og sundhedshuse får milliontilskud

Sundhedsministerens nye udspil om udviklingen af et sundhedsvæsen uden for de specialiserede sygehuse imponerer ikke lægeformænd. Læge- og sundhedshuse bliver et omdrejningspunkt. Men en definition af, hvad de er, mangler endnu.

Der er flere læge- og sundhedshuse på vej. Spørgsmålet er, om sundhedsminister Ellen Trane Nørby og PLO-formand Christian Freitag er enige om, hvad der skal i dem.
Der er flere læge- og sundhedshuse på vej. Spørgsmålet er, om sundhedsminister Ellen Trane Nørby og PLO-formand Christian Freitag er enige om, hvad der skal i dem.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

5. jan. 2018
6 min.

Sundhedsvæsenet skal gå på to ben, sagde Lars Løkke Rasmussen, dengang han var sundhedsminister, og planen om supersygehusene var lagt. De skulle være det ene ben i sundhedsvæsenet. Det andet ben er det nære sundhedsvæsen.

”Det ben er stadig kort”, konstaterer formand for PLO, Christian Freitag.

Det har ellers ikke skortet på planer og udspil om det nære sundhedsvæsen. Og et par timer før, vi skiftede til 2018, kom endnu et, denne gang fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”Sundhed, hvor du er”, hedder det.

Udspillet gentager, hvad et udvalg om samme emne kom frem til for et halvt år siden, og opstiller desuden otte yderligere initiativer (se faktaboks). Ellers bliver det meste skudt til hjørne, fordi der i det forår, der venter os, vil komme en skov af planer netop for udviklingen af sundhedsvæsenet, især det nære.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, siger:

”Jeg kunne godt tænke mig en plan, der var mere ambitiøs i forhold til ressourcerne til de nye opgaver, og dermed en plan for, hvordan man for alvor løser udfordringen. Perspektivet er, at hvis vi ikke får løftet det nære sundhedsvæsen, så får vi ikke det optimale ud af de investeringer i supersygehuse og effektiviseringerne på hospitalerne. Det skal matches i det nære sundhedsvæsen. Det kræver ressourcer. Men vi ved ikke, om regeringen er villig til at investere i det ud over at pege på, hvilke initiativer der er brug for”.

Læge- og sundhedshuse bliver centrale

Den praktiserende læge har, som der står i udspillet, en betydningsfuld opgave i det nære sundhedsvæsen, og der skal ”drages nytte af de praktiserende lægers kendskab til hver enkelt patient og den generelle sundhedstilstand i området, for at vi kan styrke det nære sundhedsvæsen”.

Står det til sundhedsministeren, skal de praktiserende læger samle sig i større enheder. Over hele landet. Både antallet og kvaliteten af læge- og sundhedshuse skal derfor øges.

Fakta

Fakta

En gammel pulje, der blev sat af til sundhedshuse i 2015, står ubrugt hen, og den skal der nu tages hul på. De 200 millioner kroner her i starten af januar og de sidste 600 millioner kroner bliver udmøntet til foråret i forbindelse med endnu et udspil fra ministeriet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby vil ikke i skrivende stund oplyse, hvilke krav hun vil stille til et sundhedshus. Det vil blive formuleret i forbindelse med opslaget.

Men de praktiserende læger skal være en vigtig ingrediens, fremgår det af udspillet, og Christian Freitag, formand for PLO, er spændt på definitionen af et læge- og sundhedshus.

”For os er det ret afgørende, om vi med sundhedshuse mener lokalefællesskab eller en ny måde at arbejde på”.

Han anbefaler, at det bliver lokalefællesskaber med opdaterede faciliteter. Der er ikke brug for en grundlæggende ny måde at arbejde på, siger han.

”I 90’erne og 00’erne talte man om sundhedshuse som store fællesskaber, hvor borgeren kom ind i den ene ende og kunne gå til f.eks. øjenlæge, ortopædkirurg, praktiserende læge og fysioterapi og så ud i den anden ende. Man havde en forestilling om, at det hele kan hænge sammen, og at de forskellige specialer og faggrupper spiser frokost sammen og drøfter patienten”.

”Problemet er, at jeg ikke har hørt om et eneste sted, hvor det fungerer. Det er nok en politisk illusion. Man tager ikke højde for, hvor mange patienter, der skal igennem de klinikker hver dag for at få sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Jeg håber derfor ikke, at den politiske forestilling i dag er, at de 800 millioner skal bruges til sundhedshuse, hvor man arbejder på den måde”.

Dyre huslejer i storbyer

Christian Freitag anbefaler, at pengene kan bruges til at bygge nyt eller flytte i større lokaler, praktiserende læger sammen, evt. med andre specialer og faggrupper.

”Hvad der er brug for, er bedre tilgængelighed, bedre faciliteter og bedre muligheder for, at læger kan flytte sammen. Og når man f.eks. bygger et nyt plejecenter, skal man tænke faciliteter ind, hvor den praktiserende læge kan være, og gerne i lokalefællesskab med andre faggrupper, f.eks. fysioterapeuter. Der vil være noget at hente”.

I udspillet står, at læge- og sundhedshusene skal være et fysisk element i sundhedsplanlægningen i hele landet.

Christian Freitag peger på, at der, hvor investeringerne virkelig vil batte, er i København og andre større byer, hvor huslejen er meget højere end andre steder i landet. Her har mange læger solopraksis og sværttilgængelige praksis.

”Generelt er sundhedshuse en udfordring, fordi der er tale om en blanding af offentlige midler og nogle små private virksomheder. I de større byer er der desuden et problem med høje huslejer. Vores overenskomst er den samme, uanset hvor i Danmark, du er læge, men det er huslejen ikke. Det vil sige, at nogle steder er det billigere end andre og dermed lettere at flytte til større og bedre lokaler eller bygge nyt”.

Problemet er huslejen, siger Christian Freitag:

”Selv om de københavnske læger gerne vil flytte sammen i større og mere patienttilgængelige lokaler, så er det meget dyrt, fordi ejendomsmarkedet i de store byer er skruet op. Derfor er der en tendens til, at lægerne i de større byer bliver, hvor de er”.

Rekruttering

”Det er en stor udfordring. For man kan jo ikke donere midlerne til lægerne. Men man kan sørge for, at de kan flytte ind i gode faciliteter til en husleje, som er konkurrencedygtig med den, de har i forvejen. Det er den store gordiske knude – hvordan får vi løst det? Altså: Hvordan får vi kombineret kommunernes behov med de praktiserende lægers behov for bedre lokalefaciliteter? Det mangler vi at få sat os ned og diskutere”.

Christian Freitag håber, at sundhedsministeren vil tage ham og PLO med på råd, når det nye forsøg på at få gang i sundhedshusene – og altså at få de 800 millioner kroner ud og arbejde – for alvor skal begynde. Han peger på to overordnede råd:

”Pengene skal bruges til at opdatere umoderne og patientuvenlige faciliteter. Og så kan man – som nogle kommuner allerede gør – bruge dem til at lave ekstraordinært gode faciliteter, så læger siger: Wauw, her vil jeg gerne arbejde. Altså som et rekrutteringstiltag”.