Fjernt fra sterile hospitalsgange, lægepraksis i glas-og-stål sundhedshuse og 37-timers uge har Brit Tipsmark været praktiserende læge på Sejerø i en menneskealder. Nu går hun af. Sådan var det.
”Jeg havde været fem år oppe i Nordsverige, i Vesterbotten, og kom tilbage til Danmark, da min daværende mand blev syg. Der var lidt tomgang. Hvad skulle vi? Det var i begyndelsen af firserne, og flere øer var ledige. Endelave, Mandø, Christiansø og Fejø var vist også ledig. Og så Sejerø. Det var lidt tilfældigt, at det blev her, men det skulle være en ø. Jeg havde ikke lyst til at sidde i et lægehus. Og solopraksis et andet sted, nej tak. Det var det med det anderledes, der trak. Det kan godt være, man skal være lidt småskør for at trives et sted som her.
Det at være sin egen herre er det, jeg har trivedes godt med. Man skal ikke være bange for at tage et ansvar. Ellers kan man ikke sidde sådan et sted og klare alting alene.
Det er noget sludder, at der ikke findes intellektualitet, fordi der ikke er akademikere omkring dig.
Der var noget flere mennesker, da jeg kom. Der er knap 400 mennesker på øen nu. Der har gudskelov været lidt opgang i tilvæksten. Der var hel eufori, da et par med to små børn flyttede til.
Ellers er det primært folk i min aldersgruppe, som enten flytter tilbage til familiens hus eller i sommerhus. Det er ikke den produktive del af befolkningen. Det er ekstremt sjældent. Der er ikke jobs. Da jeg kom, var der12-15 kuttere i havnen, nu er der en. Der er ikke nogen fisk at fange. Der er landbrug men ikke så meget, som der har været. Der er en enkelt mælkebonde tilbage og nogle håndværkere, som også har lidt smålandbrug.
Så patienterne er mest ældre mennesker, og de lider af de samme sygdomme som andre steder. Hjerte-karlidelser, gigt, diabetes. Jeg har ikke mange gyn-obs konsultationer. Der kom to sidste år. Det har været standarden – to nyfødte hvert andet år. Jeg har haft et par fødsler herovre. En var fordi det var tåge. Så flyver de jo ikke. Så hun måtte sejle til Holbæk og fødte på færgen. Jeg var med.
Der er selvfølgelig altid nogen, der skal snakke sygdom. Men jeg fandt rimeligt hurtigt ud af at sætte grænser. Så når nogen, siger du, jeg mangler lige noget medicin, svarer jeg bare, at nej, det kan jeg altså ikke huske, du må ringe i morgen.
Der er kommet mere arbejde de seneste ti år, end der var for 30 år siden. Dengang gik man ikke meget til læge. Og sådan noget som kolesterolbehandling var en by i Rusland. Det var sjovere dengang – ikke så elektronisk. Nu er der kontroller og skemaer og ved du hvad. Lige nu sidder jeg og kæmper med det fælles medicinkort – det har sine fordele men virker uoverskueligt. Det bliver for meget af det gode.
Jeg er glad for, at jeg ikke er ung læge i dag. De er pressede. Det er for teknologisk også. Det er i hvert tilfælde det, jeg oplever her fra sidelinjen. Det gamle kliniske blik dør væk. Men det dur stadigvæk. Man behøver ikke altid hænge sig i tests. Man kan kigge, lytte og føle.
Jeg har også været doktor for dyr. Det kan man godt i en snæver vending. Jeg kan huske, der var en hund, der havde fået revet et forben op og skulle sys. Og en kat, jeg engang hjalp, hvor en killing sad fast. Der har været lam med dårlige maver og fiskekroge fjernet fra et hundeøre eller ben.
Om sommeren er der 12-1500 mennesker og op til 2000 på en god sommerdag. Så åbner skadestuen. En aften sidste sommer var der en af de der unge mennesker på 50, der løber som vilde og gale, der var faldet. Samtidig var der to fulde unge mennesker, der var drønet ind i en bil på motorcykel. Der var også et barn, der fik feberkrampe samme dag. Så der var nogen, der måtte vente. Det tog tid at få samlet de to unge op, få dem plastret til og sendt videre med helikopter.
Det kan være barskt herovre om vinteren og i gråvejr. Men til gengæld har der alle dage og er der stadig et rigt foreningsliv, så der sker en masse vinteren igennem. Der er sangforening, sangkor, gymnastikforening, pensionistforening, kulturforening og det er der, jeg slår mine folder. Vi arrangerer en hel masse foredrag og andre arrangementer. For eksempel havde vi Villy Søvndal ovre, lige før han gik af. Jeg var med, dengang foreningen blev lavet for 15 år siden. Jeg maler også lidt. Det er mig, der har lavet akvarellerne i venteværelset. Om sommeren bruger jeg meget tid i haven.
Da jeg havde 25 års jubilæum, blev der samlet pænt mange penge ind – jeg fik 25.000 kroner. De blev brugt efter nogle år på en haverejse til England. Jeg var så letsindig i min takketale at sige, at jeg så nok skulle holde et foredrag om den havetur. Det tog så også et par år men det blev holdt sidste år. Det skal nu gentages i sommerferien.
Jeg har ikke været ensom, det synes jeg ikke. Jeg har en del gode venner og bekendtskaber, og der har været mange gode fester. Det er noget sludder, at der ikke findes intellektualitet, fordi der ikke er akademikere omkring dig. Den store intellektuelle udfordring kan ligge i bare at have naturen omkring dig, ikke?
Jeg stopper til maj og selvfølgelig er der nogle ting, jeg skal have indhentet. Det bliver lettere at tage over til koncerter, operaer osv. Men jeg bliver boende. Jeg er blevet knyttet så meget til øen. Det bliver nok lidt underligt i begyndelsen, så jeg håber, der bliver brug for lidt afløsning en gang imellem.
Jeg ved ikke, hvem der kommer i stedet for mig. Jeg ved, at en har søgt, men det er lidt bøvlet. Der er et problem med autorisationen som praktiserende læge, fordi han har været sygehuslæge. Så jeg ved ikke, om jeg bliver bedt om at blive et stykke tid. Der er et par måneder til endnu.
