Læge pr. langdistance

Hjertesygeplejerske Inge Fauerskov er let genkendelig, når hun hver 14. dag tager den lille færge fra Svendborg til Ærø. Nemlig på hendes store, firkantede rygsæk.

Tornysteret huser en bærbar hjerteskanner, som hun bruger til at skanne ærøboere med. Hjertebillederne sendes digitalt til hjertespecialist Kenneth Egstrup hjemme på sygehuset i Svendborg, hvor han kan kigge på dem, samtidig med at han snakker med Inge Fauerskov - og såmænd også patienten - via videokamera. Herefter besluttes det videre forløb.

Den mobile skanner er blot et enkelt eksempel på telemedicin i det sydfynske øhav - se kronikken »Telemedicin for patientens skyld« i dette nummer. Diabetespatienter på Ærø kan også få specialistbehandling pr. fjerndistance; lægerne i Svendborg sender digitale røntgenbilleder til vurdering i Litauen, og på det seneste er der begyndt at dukke projekter op i almen praksis.

På Birgitte Suzanne Lunds kontor i praksisen i Vindeby lige uden for Svendborg står f.eks. et apparat, der ligner et lille tv, og som er udstyret med et kamera. Det bruger hun, når hun en gang om måneden samler nogle af sine vanskeligste diabetespatienter - hun er også diabetespraksiskonsulent - og opretter forbindelse til en specialist på hospitalet, som så tilser dem via kameraet.

Fagre nye verden?

Mulighederne er mange og vrimler rundt i hovederne på de involverede læger i det fynske. Men der er naturligvis også betænkeligheder. For det første skal det virke. Den bærbare hjerteskanner har f.eks. problemer med at sende den dag, Ugeskriftet besøger Ærø, og specialisten må så se billederne senere. Patienterne må nøjes med selve konsultationen.

Det tager også tid at vænne sig til noget nyt, og mange læger er pressede nok i forvejen. Måske især for almen praksis er der det økonomiske aspekt - hvordan honoreres en »gruppekonsultation«? Og endelig er der patientkontakten.

»Jeg kan godt frygte en vis fremmedgørelse. Men jeg er mere bange for det end patienterne«, siger Birgitte Suzanne Lund.

Omvendt ser hun ordningen som en måde at lære nyt på og ditto for patienterne.

»Den vidende patient er slet ikke besværlig. Tværtimod«, siger hun.

For sygehusspecialisterne betyder flere af de nye projekter, at de uddelegerer traditionelt lægearbejde til sygeplejersker, som så til gengæld får et mere ansvarsfuldt og mere afvekslende job. Det vil nogle uden tvivl have nemmere ved end andre.

Samfundsmæssigt kan der være fordele at hente i telemedicin. Når Svendborgs røntgenbilleder sendes til Litauen, afhjælper det f.eks. mangelen på radiologer lokalt. Og hvis en specialist kan tilse en hel gruppe patienter på en gang, udgør den øgede effektivitet i realiteten en besparelse.

Men måske allermest kan telemedicin være en fordel for patienterne.

Hjertespecialisten Kenneth Egstrup bruger ambulancerne som eksempel. På Fyn kan de sende elektrokardiogrammer, så hjertelægen hurtigere kan få stillet en diagnose. Hvis det skønnes, at tilfældet kræver en af Odense Universitetshospitals kompetencer, som ikke findes lokalt, kan ambulancen dirigeres uden om Svendborg.

»Der kan godt opstå forsinkelser på en halv til en hel time, hvis patienterne skal inden om her. Forsinkelser kan betyde rigtigt meget«, siger Kenneth Egstrup.

Fjernkontakten med ambulancerne udbygges snart, så der også bliver videoforbindelse.

Kronikerbyrden

Fynboerne er naturligvis ikke de eneste, som har opdaget mulighederne i telemedicin. Galathea-ekspeditionen udfører f.eks. et telemedicinsk eksperiment - se artiklen »Telemedicin på Galathea« i dette nummer. Og Teknologirådet er netop udkommet med rapporten »Sundhedsydelser med IT« [1], som beskriver en række forsøg rundt omkring i landet med telemedicin og det, rapporten kalder pervasive health care - allestedsnærværende sundhedsydelser.

Der er f.eks. det meget omtalte tele-KOL-projekt fra H:S Frederiksberg Hospital, hvor lungespecialisten »går stuegang« hos patienterne, mens de er hjemme hos sig selv. Der er projektet fra Århus Amt, hvor en sygeplejerske udstyret med videotelefon tilser diabetespatienter med fodsår i hjemmet. Og beretningen om den første danske patient, som fik indopereret en type pacemaker, der selv kan afrapportere informationer om hjerterytmen, så patienten bliver fri for at gå til kontrol så ofte.

En af rapportens hovedpointer er, at telemedicin især kan være et nyttigt redskab til at håndtere såvel nutidens men ikke mindst fremtidens mange kroniske patienter.

Det er typisk patienter, hvor læger sidder og siger de samme ting til en hel masse patienter, der ligner hinanden.

Denne kronikerbyrde har også fået Sundhedsstyrelsen til at tænke it-tanker.

I rapporten »Kronisk Sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund« [2] fra sidste år nævnes it ofte som en løsningsmodel for netop denne type patienter. Også når det vedrører rapportens hovedbudskab: At patienterne skal tage mere hånd om sig selv og deres sygdom.

»Telemedicinske muligheder for at understøtte egenbehandlingen i form af remindere og anvisninger bør udnyttes«, står der bl.a.

Penge og opbakning

Med så stor bevågenhed er et måske sært, at der ikke sker mere. En barriere er økonomien. KOL-projektet på Frederiksberg med »stuegang i hjemmet« fortsatte f.eks. aldrig ud over forsøgsstadiet på grund af pengemangel. Projektet et for øvrigt blev adopteret af fynboerne, som har opgraderet det.

En anden barriere kan være den institutionelle.

»Det går simpelt hen ikke uden opbakning fra ledelsen«, siger ledende overlæge Michael Hansen-Nord fra Sygehus Fyn i Svendborg.

Han peger også på den samfundsmæssigt måske mest tungtvejende argumentation til fordel for telemedicinen.

»Der er jo et politisk ønske om, at man skal have de samme behandlingstilbud til alle uanset geografi«, siger han.

Hvis lighed i sundhed skal være andet end et smukt slogan, kan telemedicinen være et redskab. Hvordan skal patienter i yderområder ellers få samme behandling som andre?

Patienterne på fjerne Ærø for eksempel. Her har Inge Fauerskov og hendes bærbare udstyr bevirket, at langt flere patienter kommer til undersøgelse og evt. behandling.

»Flere har ladet sig henvise hertil, fordi de undgår besværet med en skanning i Svendborg. Det er især de ældre patienter«, siger hun.

Hun og udstyret på ryggen befrier dem nu for besværet. De behøver slet ikke gå til lægen. Lægen kommer til dem.

Kilder