Læge + recepter + aktier = afslag fra Lægemiddelstyrelsen

Lad os begynde med en gåde:

Må en neurolog eje aktier i Novo Nordisk?

Svar: Ja.

Må professor Arne Astrup eje aktier i Neurosearch og samtidig promovere firmaets fedmepille, der endnu ikke er på markedet?

Svar: Ja.

Må en praktiserende læge eller en speciallæge i endokrinologi, som udskriver recepter på insulin, eje aktier i Novo Nordisk?

Svar: Nej.

Sådan ser praksis ud efter, at Lægemiddelstyrelsen har gennemgået 127 ansøgninger fra læger, der har aktier i medicinselskaber. 118 læger har fået lov til at beholde deres aktier. Ni har fået afslag på deres ansøgning og skal dybest set sælge deres aktier. Det viser resultatet af en aktindsigt, som Ugeskrift for Læger har fået.

En læge, der har fået afslag, mener, at myndighedens vurdering er så forkert, at han har anket den til ministeriet. Derfor skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nu træffe en beslutning i denne principielle sag.

Risiko for interessekonflikter

For nylig kom professor Arne Astrup endnu en gang i mediernes søgelys. Samtidig med, at han offentligt har kaldt slankepillen Tesofensine fra Neurosearch for »en verdenssensation«, har han haft aktier i selvsamme firma - som han også har rekrutteret forsøgspatienter til.

Hverken Arne Astrup, hans arbejdsgiver på Københavns Universitets Biovidenskabelige Faktultet eller Lægemiddelstyrelsen mener, at det er et problem, at han ejer aktier i Neurosearch. Grundlæggende fordi pillen ikke er på markedet endnu. Arne Astrup mener, at man godt kan udtale sig om et firma, man har en økonomisk interesse i, så længe der er åbenhed omkring det. Men selvom han havde fået tilladelse, valgte han at sælge aktierne, fordi han fandt ud af, at »ikke alle tænker sådan«, sagde han til Politiken.

I årevis har læger samarbejdet med medicinselskaber, og cirka lige så længe har de brudt en regel om at få tilladelse til det fra myndighederne - en tudsegammel regel, som stort set alle havde glemt indtil for et par år siden, hvor Lægemiddelstyrelsen kom i tanke om den efter medieomtale af lægers interessekonflikter.

Lovreglen skal sikre, at lægerne kun tænker på patienternes interesser og ikke på sig selv og deres privatøkonomi, når de udskriver medicin. Det kan der være en risiko for. Flere undersøgelser viser, at læger kan påvirkes usagligt af pengene fra industrien. I 1984 skærpede et flertal i Folketinget således en gammel regel og bad myndighederne om at følge en mere restriktiv praksis end tidligere.

Så skete der i mange år ikke ret meget. Stort set var de eneste læger, der havde fået tilmeldelse, en gruppe læger på Steno Diabetes Center, som ejes af Novo Nordisk, fordi stedet i 1999 havde fået en jurist, der tilfældigvis kendte reglen. Men efter en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om lægers interessekonflikter kom Lægemiddelstyrelsen pludselig igen i tanke om reglen, og herefter begyndte de et større oplysningsarbejde sammen med Lægeforeningen. Siden da har cirka 1.500 læger fået tilladelse til at samarbejde med industrien som blandt andet konsulenter og investigatorer.

118 har fået tilladelse til at have aktier i medicinfirmaer. Ni har fået afslag, herunder flere praktiserende læger.

En af dem er professor Hans-Henrik Parving fra Rigshospitalet. Lægemiddelstyrelsen har bedt ham sælge sine aktieoptioner i Novo Nordisk.

Hans-Henrik Parving, der også er speciallæge i endokrinologi og var ansat af Novo Nordisk som overlæge på Steno Diabetes Center i 1983-2006, har fortalt Lægemiddelstyrelsen om sine aktieoptioner, samt at han udskriver mellem 101 og 500 recepter årligt - herunder lægemidler fra Novo Nordisk. Aktieoptionerne var en del af hans løn som overlæge på Steno.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er det imidlertid et problem. Dertil kommer, at han efter myndighedernes vurdering har så mange optioner, at »der er nærliggende risiko for, at ... ordinationsmønstret i væsentlig grad kan påvirkes heraf«, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Men den vurdering er helt hen i vejret, mener Hans-Henrik Parving.

»Det er fuldstændig latterligt. For det første havde jeg allerede tilladelse til at fungere som læge på Steno indtil 2010, og nu kan jeg pludselig ikke fungere som læge på Rigshospitalet i samme periode, og intet har ændret sig. For det andet har Novo Nordisk en omsætning på flere milliarder, skulle det så have nogen som helst betydning for kursen, om jeg udskriver en recept fra eller til? Det tror jeg ikke«, siger Hans-Henrik Parving, som derfor har anket afslaget til ministeriet.

Overlæge Sten Madsbad på Hvidovre Hospital har også fået myndighedernes afslag på at have aktier i Novo Nordisk. Også han udskriver recepter på insulin fra Novo Nordisk, og det er med den begrundelse, samt aktiepostens størrelse, at Lægemiddelstyrelsen har bedt ham om at sælge sine aktier.

Det tager han helt roligt og afventer i øjeblikket klare retningslinjer fra Lægeforeningen.

»Hvis det ender med, at man bliver enige om, at man ikke må have aktier over et bestemt beløb eller i bestemte virksomheder, vil jeg selvfølgelig sælge dem. Jeg købte aktierne for nogle år siden og anede ikke, at det var et problem, og det er ofte svært at forudsige, hvad aktier er værd efter nogle år«.

Sten Madsbad efterlyser klare svar på, hvorvidt læger må eje aktier i medicinalindustrien- eller medikotekniske industrier, og i givet fald hvor stort beløbet må være.

Lægemiddelstyrelsen har en vejledning, som netop omhandler disse spørgsmål. Men hver sag beror på en konkret vurdering, siger kontorchef Henrik G. Jensen fra Lægemiddelstyrelsen.

»Tilladelserne og afslagene sker som følge af en konkret vurdering af hver enkelt sag. Vi ser for eksempel på, om lægen har mulighed for at ordinere produkter fra det firma, som han har aktier i. Vi ser på, hvor meget aktierne er værd, og hvor meget de er værd i forhold til den samlede aktiekapital. Og vi ser på, om der er særlige rettigheder forbundet med aktierne, for eksempel medejerskab«, siger han.

Det er en god vej at gå, mener Lægeforeningen.

»Vi er enige i, at der ikke kan opstilles absolutte grænser, men at det altid må komme an på en konkret vurdering af, om lægens engagement kan tænkes at komme i konflikt med hensynet til patienter i den konkrete handling«, siger formand Jens Winther Jensen.

Og det kan også være et problem både at skrive recepter og inkludere forsøgspersoner i et forsøg fra samme firma, hvis lægen har et meget stort økonomisk engagement i medicin eller forsøg, der er relateret til de handlinger.

»Men modsat behøver det ikke at være et problem, hvis lægen ikke selv har indflydelse på, hvilke medicinalaktier der købes, eller hvis aktierne udgør en meget lille del af ens formue og ikke kan ændre på ens livssituation. Er der tale om aktier i medicinalvirksomheder, der endnu ikke har sendt produkter på markedet eller ikke kom mer i nærheden af lægens eget speciale, vil det næppe heller været et problem. Nogle virksomheder kan dog have så store potentialer i pipelinen inden for lægens eget speciale, at det kunne være et problem«, siger Jens Winther Jensen.

Sten Madsbad er helt sikker på, at hans faglige vurderinger ikke bliver påvirket af hans aktiebeholdning.

»Det tror jeg på det bestemteste ikke. Novo tjener 98 procent af deres penge i udlandet, og det er helt andre mekanismer, der bestemmer, om kursen går op eller ned, end om jeg udskriver recepter på deres produkter«, siger han.

Siden Sten Madsbad købte aktierne, er de 3-4-doblet i værdi, så han kommer ikke til at miste penge, hvis han skal sælge dem inden for overskuelig fremtid.

Formanden for Diabetesforeningen, Allan Flyvbjerg - som også er læge og professor - er glad for det danske system, som han synes, er »utroligt velfungerende«. Han understreger, at han ikke udtaler sig om enkeltsager, når han siger:

»Vi har et godt system, hvor alle kan se, hvad alle laver. Vi får tilladelse til det, vi laver, så vi er ikke ude i the wild west. Der er kontrol med det, der er transparens, og jeg tror på, at Lægemiddelstyrelsens sagsbehandling er objektiv, velafbalanceret og fornuftig. Og hvis vi overhovedet ikke måtte samarbejde med industrien inden for områder, hvor vi selv skriver recepter, ville vi miste utroligt meget viden«, siger han og fortsætter:

»Så jeg vil også støtte op om de afslag, som Lægemiddelstyrelsen giver. Men selv om man får myndighedernes tilladelse til at samarbejde med industrien eller have aktier i et bestemt firma, kræver det selvfølgelig stadig en vis selvjustits og selvetik. Især hvis man er ,mediedarling`«.

Apotekerlovens §3, stk. 2

»Den, der udøver læge- eller tandlægevirksomhed, må ikke uden Lægemiddelstyrelsens samtykke drive eller være tilknyttet til en virksomhed [lægemiddelvirksomhed, red]«.

I lovbemærkningerne står blandt andet, at Lægemiddelstyrelsen skal afvise ansøgninger, hvis der er nærliggende risiko for, at en ordinerende persons tilknytning til en virksomhed påvirker personens ordinationsmønster i væsentlig grad, eller tilknytningen er uforenelig med ansøgerens samtidige arbejde som læge eller tandlæge.