Skip to main content

Hans Harrestrup Andersen ved ikke, hvor høje de voldsomme bølger er. Der er vand og skumsprøjt overalt. Han strammer grebet om det gelænder, han har fat i. Orkanen fra vest slår bølgerne ind på tværs af skibet, der ryster og krænger. Vindstyrken har nået det sidste trin på admiral Francis Beauforts skala fra 1805. I vindstyrke 12 kan alt gå til grunde.

Hans Harrestrup Andersen spørger kaptajnen, om han nogensinde har oplevet noget lignende. Den midaldrende russiske kaptajn løfter blikket fra radaren og kigger på Hans Harrestrup Andersen. Så siger han på gebrokkent engelsk: »Oh yes«.

Han holder en kunstpause, der ser ud til at more ham og tilføjer: »Once«.

Hans Harrestrup Andersen ved ikke, hvor høje bølgerne er. Han ved kun, at broen, hvor han befinder sig, er 16 meter over havets overflade.

Bølgerne slår ind over broen.

Operation på åbent hav

Det er ti dage siden, det isforstærkede tidligere russiske ekspeditionsskib, Professor Mikhaev, tørnede ud fra verdens sydligste by. Hvis noget sådant findes, så er byen Ushuaia verdens ende. På den lille kaj ved Sydamerikas afslutning ligger atlanterhavskrydserne til i pauserne mellem deres pendulfart fra civilisationens yderste grænse til alt det, der ligger på den anden side.

Skibene følger samme rute. Fra Ushuaia går turen via Falklandsøerne, Sydgeorgien, Sydorkney til Antarktis. Hjemturen går direkte nordpå tværs over Drake Strædet. Hele turen tager 12 dage. Der skal være en læge om bord, men han har sjældent travlt.

»Rent lægefagligt er det ganske tilbagelænet. Vigtigst er det at overbevise passagererne om fornuften ved at bruge søsygeplaster«, fortæller Hans Harrestrup Andersen.

Lægen har et lille »hospital« med iltbomber, hjertestopudstyr og kasser fyldt med medicin. Der er en briks, hvor patienten kan ligge. Enkelte af de 50 passagerer benytter dagene i åbent hav til at få en konsultation.

Første del af turen har været relativt begivenhedsløs, rent fagligt. Hans Harrestrup Andersen blev nødt til at sætte en passager af på Falklandsøernes hospital i Port Stanley, fordi en byld på halsen udviklede sig faretruende.

»Det er lang tid siden, jeg har haft en skalpel mellem hænderne, og jeg forklarede ham, at han ikke skulle ønske, at jeg blev nødt til at skære i ham på åbent hav«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Til daglig er 66-årige Hans Harrestrup Andersen overlæge i intern medicin og gastroenterologi på Slagelse Sygehus. Men han har altid rejst rundt i verden. Han ser på fugle. Det giver ham afveksling fra hans ikke altid opmuntrende arbejde. Det var på en tur med ægtefællen til Svalbard, at han fik ideen om Antarktis.

»Jeg har været på seks kontinenter, men jeg manglede det sidste. Rejsen til Antarktis tur-retur koster 60.000 kroner, men skibslægen rejser gratis«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Så han skrev en e-mail til det hollandske firma Oceanwide, der arrangerer ture til det sydligste kontinent. I mailen forklarede han blot lidt om sine faglige evner, og hvornår han havde tid. Han anbefaler andre læger at gøre det samme.

»Turen er en fantastisk oplevelse. Jeg har set meget i mit liv, men det panorama, der møder en på Sydgeorgien, hvor kolonier af op mod 500.000 kongepingviner og hundredvis af aggressive pelssæler og søelefanter regerer på strandene, slår alt. Det er med den største forsigtighed, man må gå i land og færdes mellem sælerne.

Det kan omtrent have været sådan, de allierede marinesoldater må have følt på D-dag«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Shackletons grav

For Hans Harrestrup Andersen var det som at rejse i store opdagelsesrejsendes sejlrender. Gennem de samme stræder, forbi de samme kyster mod de samme horisonter. På Sydgeorgien tømte han sit glas cognac over Antarktisfareren Sir Ernest Shackletons grav, der fik hjertestop, fordi han trodsede sin ekspeditionslæges advarsler.

Præcis 100 år tidligere, i januar 1909, var Shackleton i få år den mand i historien, der havde været tættest på Sydpolen.

»Der er ikke længere noget tilbage at opdage. Amundsen, Scott og Shackleton har været der. Jeg må nøjes med at følge i deres spor«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Kort efter nåede Hans Harrestrup Andersen det kontinent, som tidligere tiders eventyrere kappedes om at erobre først.

»Antarktis er storslået. Man sejler ind imellem isbjerge, og naturlivet er helt specielt. Det er en fantastisk følelse at have været der. Når andre siger, de har været i sommerhus i ferien, så kan jeg sige ,hmm i sommerhus, ja, men det er da også så hyggeligt«, siger Hans Harrestrup Andersen med et smil.

Skibet er kun på Antarktis i kort tid, og man kan kun opholde sig på land under strenge restriktioner.

»Det eneste, man må tage med, er billeder, og det eneste, man efterlader, er fodspor«, som Hans Harrestrup Andersen siger.

Skrækken

Og nu er vi tilbage ved begyndelsen, hvor Hans Harrestrup Andersen kan mærke, at skibet ruller anderledes på bølgerne, at lydene er ændret. Forude ligger to dages sejlads i åbent hav. På hjemturen krydser de direkte over Drake Strædet, der er det smalleste sted, verdens største havstrøm passerer.

Det er kendt for at være blandt verdens voldsomste farvande. Men de skal frem. Passagererne skal tilbage til hverdagen, og besætningen skal samle næste hold turister op.

Bølgerne vælter ind over skibet. Automatikken bliver slået fra.

Hans Harrestrup Andersen beordrer alle passagerer ned i deres kahytter og spørger kaptajnen, om han nogensinde har oplevet noget lignende. Så kommer den helt forkerte lyd, og i et slowmotionøjeblik kan Hans Harrestrup Andersen mærke, hvordan hele skibet krænger til siden mod en skæbnesvanger vandret stilling.

»Det var skrækindjagende. På det tidspunkt var jeg alvorligt bange for, at vi ikke ville klare den. Jeg var faktisk bange«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Men skibet retter sig op og fortsætter fremad styret af styrmandens stoiske ro. Det varer 24 timer. I et døgn koncentrerer styrmanden sig om at skære hver eneste bølge helt præcist. Kun to gange går det galt. Men de klarer det. Da skibet når Ushuaia igen, er Hans Harrestrup Andersen træt som aldrig tidligere.

»Jeg vil måske påmønstre som skibslæge igen. Men jeg tror, jeg er færdig med Antarktis for en tid. For det skal ikke undre mig, at jeg tosser derned igen, når jeg har glemt, hvor slem turen tværs over Drake Strædet er«, siger Hans Harrestrup Andersen.

Sådan kommer du til søs

Der er læger om bord på de fleste længere sejlture. Lægen får ikke betaling, men er om bord gratis. Den nemmeste måde at komme i kontakt med selskaberne er at sende en mail. Hvis man vil sejle til Antarktis, skal man selv betale rejsen til og fra Ushuaia.

www.oceanopportunities.com/medical/current_vacancies/

www.oceanadventures.co.uk/index.cfm

www.oceanwide-expeditions.com/

Den blå bog

Hans Harrestrup Andersen, 66 år cand.med. i 1973, speciallæge i intern medicin 1982 og med. i gastroenterologi i 198 4, overlæge på Med. afd. Sygehus Syd, Slagelse, gastromedicinsk sektion.