Når Thomas Drivsholm underviser, viser han altid samme slide: En tegning med abens udvikling fra kravlende til det stærke menneskets opretgående positur for at ende som en overvægtig svedende mand bag en computerskærm. Den mand, der er i højrisiko for type 2-diabetes. En omsiggribende livsstilsygdom, der alligevel først fik sin sygdomsklassifikation i 1980.
”Man kan se type 2-diabetes som et stykke evolutionshistorie. Over for lægen sidder det enkelte individ, som vi skal håndtere bedst muligt. Samtidig er den et symptom på vores livsstil og samfundsindretning. Sygdommen favner ufatteligt bredt, og matcher derfor det at være generalist rigtig godt. Man beskæftiger sig med alle sider af faget almen medicin ved at se på type 2-diabetes. Derfor er det i mine øjne en god modelsygdom for vores speciale,” siger Thomas Drivsholm, som de sidste 15 år professionelt har brugt mange af de vågne timer på diabetes.
I denne periode er diagnosekriterierne ændret flere gange, fordi videnskaben har vist, at tidlig intervention kan forhindre eller udskyde sygdomsudbrud og forebygge komplikationer:
”Da jeg startede blev diagnosen stillet sent i forløbet, og folk var entydigt syge. Flertallet af de patienter, som får diagnosen i dag har ingen symptomer, så området er også godt til at illustrere, hvordan grænsefladerne mellem sygdom og ophobning af risikofaktorer har flyttet sig over tid. Den tidlige behandlingsindsats i dag forebygger komplikationer,” siger Thomas Drivsholm, der i sin ph.d. på 40-årige kunne påvise, hvilke patienter, der tyve år senere ville udvikle type 2-diabetes.
”Det er en sygdom, der qua vores livsstil er kommet væltende ind fra sidelinjen på grund af det gode liv, vi lever, og som alle i hele verden har tilstræbt i årtusinder. Nu har vi opnået det gode liv, og så viser det sig, at vi ikke kan tåle det. Sygdommen fascinerer mig, da den rummer de helt store linjer i samfundsudviklingen, samtidigt med at du i dagligdagen sidder over for den enkelte patient og helt konkret skal hjælpe denne, så godt du kan,” siger Thomas Drivsholm.
Mahlerprisen er opkaldt efter danskeren Halfdan Mahler, som var generaldirektør for WHO i 1973-1989.