Lægeerklæringer og lovligt forfald

Ved de regler, der gælder for behandling af sager i retten, er der fastsat forskellige bestemmelser om mødepligt for fx parter og vidner. Udeblivelse fra et retsmøde, trods lovlig tilsigelse, kan have en række følger, fx at der afsiges udeblivelsesdom over en sagsøgt, at der pålægges den udeblevne bøde, eller at den pågældende fremstilles af politiet.

Disse følger må man naturligvis afstå fra, såfremt den udeblevne har haft lovligt forfald og eksempelvis ikke har været i stand til at møde i retten på grund af sygdom. Ofte indebærer udeblivelsen på grund af lovligt forfald, at sagen må udsættes. En oplysning om, at sygdom har hindret fremmødet må ofte dokumenteres ved en lægeerklæring.

Retterne modtager ofte oplysning om, at en person, der er tilsagt til et møde, er syg, og retsvæsenet er således storforbruger af lægeerklæringer. Indholdet af disse sætter imidlertid ikke altid retten i stand til at afgøre, om den pågældende kunne give møde i retten på trods af sygdommen.

Ved bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 er der fastsat regler for afgivelse af lægeerklæringer. I bekendtgørelsens § 4 er det bl.a. anført, at:

»De i erklæringen indeholdte Oplysninger skal være så fyldige, af Formaalet med Erklæringen opfyldes, og at den for hvem erklæringen er bestemt, derved sættes i stand til selv at danne sig et skøn.

Det skal tydeligt fremgaa, hvilke af de i Erklæringen givne Oplysninger, der beror paa lægens egen Undersøgelse eller Iagttagelse af den paagældende, og hvilke der skyldes Angivelser fra den undersøgte eller Trediemand eller beror på Journaler o.l. ...«

Østre Landsret har i en kendelse den 25. juni 2001 taget stilling til kravene til en lægeerklærings indhold. Kendelsen er gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001 side 2183. I sagen, der angik en tilsigelse til fogedretten den 24. april 2001, hvor den tilsagte udeblev, modtog fogedretten efterfølgende en lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. I erklæringen anførtes, at patienten har angivet at være uarbejdsdygtig fra den 23. april 2001 på grund af sygdom. Endvidere anførtes, at patienten har den 1. maj 2001 første gang inden for sygdomsperioden konsulteret læge N.N. og er ikke uarbejdsdygtig efter denne dato. Med håndskrift var anført, at X.X. er ikke set her under sygdom.

Landsretten fastslog, at lægeerklæringen ikke opfyldte kravene i ovennævnte bekendtgørelse, særligt § 4. Landsretten udtalte endvidere, at oplysningerne i lægeerklæringen ikke gav grundlag for at antage, at den pågældende var forhindret i at møde i fogedretten.

Den omstændighed, at en person er uarbejdsdygtig, medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende ikke vil kunne møde i retten. Ved landsrettens kendelse af 25. juni 2001 er det fastslået, at retterne gennem lægeerklæringen skal sættes i stand til at vurdere om fremmøde kan ske på trods af uarbejdsdygtigheden, eller om udeblivelse må accepteres.

Forf.s adresse: Fogedafdelingen, Københavns Byret, Lavendelstræde 1, st.tv., 1462 København K.

Svar