Lægeetisk Nævn: Praksislæger bør afstå fra at være købmænd

Læger i almen- og speciallægepraksis risikerer at sætte deres uafhængighed, habilitet og integritet over styr, hvis de i deres klinik også begynder at sælge medicinsk udstyr som f.eks. blodtryksapparater og andre helbredsrelaterede varer som kosttilskud, cremer og lignende.

Det mener Lægeetisk Nævn i en ny principiel udtalelse om, hvorvidt et sådant salg kan være i strid med Lægeforeningens etiske principper.

At nævnet overhovedet tager spørgsmålet op, skyldes en henvendelse fra medlemmer af Lægeforeningen om, hvorvidt salg af varer i en klinik er foreneligt med netop de lægeetiske principper.

I udtalelsen slår nævnet fast, at hvis en læge udbyder varer til salg i egen praksis, har lægen bragt sig i en dobbeltrolle – som fagperson og som købmand. Og da der aldrig må opstå tvivl om, at relationen mellem læge og patient »alene er båret af objektive faglige overvejelser«, bør lægen i sin klinik alene optræde som behandler.

»En snæver konservativ linje«

Formand for Lægeetisk Nævn, Carsten Hædersdal, pointerer over for Ugeskriftet, at udtalelsen fra nævnet skal læses som en guideline til lægerne.

»Hovedbudskabet i udtalelsen er, at læger nøje skal overveje de risici, der kan være forbundet med at have en dobbeltrolle som både behandler og som sælger af varer. Patienter skal kunne stole på, at lægens anvisninger utvetydigt handler om at varetage patientens interesser«.

- Og det er kun i ganske enkelte tilfælde, at salg af varer vil være ‘inden for den etiske skive’?

»Det er svært at beskrive præcist, hvornår man vil være ‘inden for den etiske skive’. Vi bruger i udtalelsen ordet »købmand« som udtryk for den kontekst i patient-læge-forholdet, som lægen bør undgå.

Om salg af varer vil være i strid med de etiske principper, vil altid være en konkret vurdering, hvor især lægens motivation for at sælge varer må vurderes. I bund og grund handler det jo meget om lægens motivation for at sælge varer – er det med henblik på yderligere indtjening, eller er det for at hjælpe patienterne?

Nævnets budskab er, at hvis der er risiko for, at salg påvirker lægens faglige valg, eller risiko for at det vil skade tillidsforholdet mellem læge og patient, så bør lægen afholde sig fra at sælge varer i klinikken«.

- Har læger i dag ikke en så stor integritet og troværdighed, at de vil kunne sælge varer, uden at deres integritet og patient-læge-forholdet vil lide et knæk?

»En stor grad af tillid til læger er jo ikke en naturgiven ting, men en tillid der er oparbejdet gennem mange år og i en helt særlig dansk kontekst. Et fortsat stærkt fokus på at værne om den tillid er nødvendigt – det fokus har været et utvetydigt ønske fra Lægeforeningens repræsentantskab, og bevarelse af tilliden er helt centralt for de etiske principper, vi har.

Jeg er såmænd ikke så bange for, at tilliden til lægers integritet pludselig vil ”lide et knæk”. Jeg ser snarere en risiko over tid, hvis lægers virke i mere udstrakt grad får et skær af ”købmandsskab” over sig«, siger Carsten Hædersdal og fortsætter:

»Vi har været meget enige om at lægge en, hvad nogen nok vil mene, snæver konservativ linje. De etiske principper værner om tilliden i patient-læge-relationen, og vi mener ikke, at en interesse i at få en fortjeneste ved varesalg vejer særlig tungt i den sammenhæng«.

Salg ‘inden for skiven’

Ifølge de lægeetiske principper må læger ikke i deres lægerolle reklamere for lægemidler eller varer, der angives at have helbredende eller forebyggende virkning. Men nævnet vurderer, at det netop vil være nærliggende for patienten at antage, at lægen anbefaler de produkter, de måtte sælge i deres klinikker.

Lægeetisk Nævn, hvis udtalelser alene har vejledende karakter, åbner dog også op for, at produktsalg i lægepraksis godt kan finde sted.

»Hvis det er en stor praktisk fordel for patienten at kunne købe varer i lægens praksis, eller hvis lægens sortiment primært er varer, som patienten nemt kan købe andre steder, og lægens fortjeneste er minimal, kan det eventuelt rummes inden for de etiske principper«, hedder det i udtalelsen.

Nævnet vil – ved vurdering af et eventuelt salg af varer – endvidere lægge vægt på, at salget klart afgrænses fra det, der sker i konsultationsrummet. Ligesom lægens rolle som købmand skal »være tydeligt kommunikeret til patienten«.

PLO: Vi skal tænke os grundigt om

Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, erklærer sig som en, der har et »gammeldags« syn på almen praksis som alene et sted, hvor man samtaler, diagnosticerer, finder indikationer, henviser, etc.

»Vi skal tænke grundigt over, hvad vi bruger vores tid på, og hvilke dagsordener vi vil kunne blive tillagt, hvis vi begynder også at sælge forbrugsvarer og hjælpemidler. Det kunne blive en glidebane, hvor vi risikerer at sætte noget troværdighed over styr.

Når det er sagt, må vi også se i øjnene, at det i 2013 blev politisk besluttet, at der skal være konkurrence i almen praksis, således at vi i dag bl.a. har udbudsklinikker, der laves særskilte aftaler med uden for vort OK-system. Det har igangsat en udvikling, hvor PLO er nødt til at forholde sig til en øget grad af kommercialisering - uanset om vi vil det eller ej.

Det kan vi, i PLO, ikke lukke øjnene for.

I dag er der praksis, der f.eks. sælger test for corona og generelle helbredstests.

Jeg må derfor også lytte til dem, der siger, at nok er det fint at være idealist, men at virkeligheden siden 2013 er blevet en anden.

Vi er nok blevet gjort lidt mere liberale erhvervsdrivende, end vi har været vant til«.

Christian Freitag modtager selv med mellemrum forespørgsler fra sine patienter om råd til og køb af produkter i praksis.

»Jeg er overbevist om, at en stor del af vores patienter ikke vil se noget stort problem i, at vi solgte varer som f.eks. salver, hjælpemidler og kosttilskud. De oplever at blive rådgivet på apoteket og hos optikeren, så hvorfor ikke også hos os? Men der vil formentlig også være nogen, som vil føle sig stødt af, at vi på den måde udvider vores forretningsområde«, siger Christian Freitag og fortsætter:

»Der vil sikkert kunne findes et stort og bredt sortiment, som vi vil kunne sælge i vores venteværelse. Men hvor skal grænsen gå? Hvad med fugtighedscreme? Eller præparater mod hårtab, hvor både efterspørgslen blandt patienterne og udbuddet er stort, men evidensen sparsom.

Derfor vil jeg bede alle om at tænke sig grundigt om, inden de kaster sig over den form for salg i deres klinikker«.

DSAM: Vi skal ikke forurene vores klinikker

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, siger klokkeklart nej til spørgsmålet om, at læger i deres praksis sælger medicinsk udstyr eller kosttilskud.

»Ligesom jeg synes apotekerne skal afholde sig fra at diagnosticere og finde indikationer, skal vi ikke profitere af at sælge hverken helbreds-devices eller kosttilskud. Det er en usund tankegang, og vi skal holde fast i et armslængdeprincip.

Vi skal værne om patienternes tillid og ikke forurene vores klinikker med alt muligt. Bliver vi købmænd, risikerer vi at sætte tilliden til vores faglige uvildighed over styr og få skudt et profitmotiv i skoene«, siger Anders Beich og fortsætter:

»Vi skal holde fast i den fordeling og distance, hvor vi diagnosticerer og ordinerer, mens andre sælger det til patienten, som de har brug for.

Det højeste, vi kan strække os til i min egen klinik, er at give patienterne en klat med hjem af en salve, som vi selv har indkøbt, og finder de den virksom, kan de efterfølgende købe den på apoteket«.

- Men i forvejen sælger I vacciner. Og hvis en patient skal købe et blodtryksapparat, vil hun formentlig finde det både nemt og betryggende at købe det i din klinik frem for at skulle Google sig frem. Kan man ikke blive for jomfrunalsk?

»Jo, det er der sikkert nogen, der vil synes, men vores virke bygger på tillid i relationen.

Vi kan dokumentere, at det, vi tjener på vaccination, svarer til den tid, vi bruger på at rådgive og observere patienten efter vaccinationen.

Og med hensyn til blodtryksapparater, vil jeg gerne på forespørgsel rådgive en patient forud for købet.

Men vi står os bedst ved at holde fast i den nuværende opgavefordeling«, siger Anders Beich.

LÆS MERE:

Lægeetisk Nævn: Principiel udtalelse om salg af helbredsrelaterede produkter i lægeklinikker

Pressemeddelelse: Læger bør ikke sælge varer i deres klinik (PDF)