Content area

|

Lægeforeningen: Behov for en langsigtet investering i psykiatrien

Lægeforeningen vil give psykiatrien et massivt løft på 4,5 milliarder kroner over ti år og spiller ud med 21 forslag til konkrete indsatser. »Vi skal være lige så ambitiøse med at hæve kvaliteten af behandlingen i psykiatrien, som vi har været med kræftplanerne«, siger Lægeforeningens formand.
»Det har voldsomme konsekvenser for den enkelte og de pårørende, ligesom det også bliver dyrt for samfundet, hvis den enkelte med psykisk lidelse  ikke får den rigtige hjælp i tide«, siger Camilla Noelle Rathcke. Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Jens Nielsen, jen@dadl.dk

Det er »et politisk svigt af dimensioner«, der skal rettes op på, når forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien går i gang. Sådan lyder det fra Lægeforeningen, der i sit indspil til forhandlingerne opstiller 21 forslag til konkrete indsatser, som på ti år skal sikre mere kapacitet, bedre sammenhæng og kvalitet i psykiatrien.

Og ambitionerne skal være høje, understreger Lægeforeningen, der som det første i sit oplæg slår fast, at man »har tårnhøje forventninger til, at tiårsplanen for psykiatriens udvikling tager fat om de grundlæggende strukturelle problemer, som betyder, at danskere med psykiske lidelser fortsat klarer sig dårligere gennem livet end borgere med somatiske sygdomme«.

»Det stigende antal patienter i psykiatrien har behov for mere og bedre behandling, og derfor skal der investeres massivt i psykiatrien. Vi skal være lige så ambitiøse med at hæve kvaliteten af behandlingen i psykiatrien, som vi har været med kræftplanerne«, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.

De 21 forslag i udspillet falder under tre fokusområder:

For det første skal tiårsplanen sikre, at der bliver opbygget den nødvendige kapacitet. Det skal bl.a. ske ved, at psykiatrien tilføres flere penge, at der uddannes flere speciallæger og -sygeplejersker, at rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen styrkes, og at der lægges en langsigtet plan for at udnytte den samlede kapacitet i psykiatrien, og så skal der etableres et robust og retvisende datagrundlag for området.

For det andet skal planen forbedre samarbejdet og koordineringen inden for psykiatrien. Det skal bl.a. ske gennem bedre samarbejde om opsporing af børn og unge, flere familieorienterede indsatser og bedre støtte til børn af psykisk syge forældre. De socialpsykiatriske botilbud skal have et løft, ansvaret for misbrugsbehandlingen skal samles i regionerne, og der skal sættes systematisk ind over for overdødeligheden. Desuden skal den lægefaglige ledelse af patientforløbene styrkes, og det samme skal indsatsen over for patienter med behov for akut psykiatrisk hjælp.

For det tredje skal tiårsplanen føre til en høj, ensartet og dokumenteret kvalitet. Det skal bl.a. ske ved, at regeringen udpeger indsatsområder, der får målrettede forskningsmidler, og prioriterer bedre rammer for kvalitetsarbejde og forskning. Forløbspakkerne skal evalueres og videreudvikles, regionerne skal arbejde bedre sammen om et systematisk kvalitetsarbejde og skabe overblik over den eksisterende forskning, ligesom der skal indføres kvalitetsstandarder for de kommunale psykiatriske tilbud til børn og unge.

En nødvendig plan

Regningen vil ifølge Lægeforeningen lyde på i snit 450 millioner kroner om året i de ti år, altså 4,5 milliarder kroner i alt. Hertil kommer behovet for tilsvarende at opruste socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingsområdet. Men det er ikke en krone for meget, for psykiatrien har været underfinansieret og -prioriteret i årtier, mener Camilla Noelle Rathcke. Hun håber, at politikerne vil lægge sig fast på den kurs, der blev udstukket med finansloven for 2020:

»Den lagde et nyt spor ud, hvor den nødlidende psykiatri fik tilført 600 millioner kroner årligt. Det skal blive startskuddet til den investeringsplan, som er nødvendig for at gøre op med den markante ulighed i sundhed, som rammer mennesker med psykisk lidelse«, siger hun.

En yderligere grund til at investere i psykiatrien er de skygger, som coronapandemien kan risikere at kaste over det mentale helbred i de kommende år, påpeger Lægeforeningen:

»Vi kender ikke omfanget af de konsekvenser, som nedlukningerne kan have haft for mange børn, unge og voksne. Derfor er der brug at få lavet en langsigtet plan for psykiatrien, som indeholder de nødvendige midler«, siger Camilla Noelle Rathcke.

Tal på tal

I stedet for at hoppe fra tue til tue med nødbevillinger foreslår Lægeforeningen i udspillet, at Folketinget vedtager en tiårig investeringsplan, der skal give psykiatrien et årligt løft på cirka fem procent. Investeringen svarer til en årlig realvækst på gennemsnitligt 450 millioner kroner i den regionale psykiatri. Pengene skal over de ti år gå til at opbygge den nødvendige kapacitet, sikre de rette kompetencer og understøtte høj kvalitet i behandlingen af alle danskere med psykiske lidelser, hedder det i udspillet.

At der er brug for pengene, viser en lang række tal, understreger Lægeforeningen, for de senere år er antallet af patienter – voksne, børn og unge – med behov for psykiatrisk udredning og behandling steget voldsomt, uden at den nødvendige kapacitet er fulgt med.

Alene fra 2010 til 2018 steg antallet af patienter med knap 30 procent, mens antallet af medarbejdere kun steg med cirka 15 procent frem til 2017, hvorefter det igen faldt frem mod 2020. Og i samme periode steg antallet af sengepladser kun ganske lidt – blot 2,6 procent fra 2013 til 2020. Alt i alt viser tallene, at antallet af patienter er steget langt mere end antallet af personale og sengepladser frem til 2018.

At psykiatrien er presset, fremgik også med al tydelighed af Lægeforeningens seneste medlemsundersøgelse på psykiatriområdet, der blev foretaget i efteråret 2020. Her svarede et flertal af de knap 250 læger fra psykiatrien, at de i voksenpsykiatrien mindst en gang om ugen oplevede, at der blev udskrevet patienter, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af en længere indlæggelse. Samtidig svarede otte ud af ti læger i undersøgelsen, at der manglede sengepladser til patienter med behov for indlæggelse.

Et svigt af dimensioner

Derfor er der god grund til at sætte alle sejl nu, mener Lægeforeningens formand:

»Der mangler den fornødne kapacitet i forhold til både personale og sengepladser i psykiatrien. Det er et politisk svigt af dimensioner, at psykiatrien stadig mangler kapacitet til at behandle syge borgere, og vi stadig ser, at mange børn og voksne bliver udskrevet fra psykiatrien, før de er færdigbehandlede. Det har voldsomme konsekvenser for den enkelte og de pårørende, ligesom det også bliver dyrt for samfundet, hvis den enkelte med psykisk lidelse – uanset alder – ikke får den rigtige hjælp i tide«, siger Camilla Noelle Rathcke.

Også formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Gitte Ahle, understreger behovet for en langsigtet plan:

»Et løft på fem procent årligt i en årrække lyder fornuftigt, for det vil tage år at rette psykiatrien op, og alle de lavthængende frugter er plukket for længst«, siger hun i en kommentar til Ritzau og understreger, at »vanrøgten« af området har betydet flere drab, mere vold både på bostederne og ude i samfundet, flere selvmord, øget misbrug og en stigning i brugen af tvang samt masser af politiarbejde.

»Man kan godt have en tvivl på, om der overhovedet har været en vilje til at hjælpe de allermest psykisk syge. Det er jo nemmere at måle på, om en person med depression hurtigt fungerer bedre, end om en indsats for de tunge patienter betaler sig«, siger Gitte Ahle.

Blad nummer: 

Right side

af Maria Therese Rasmussen | 22/06
2 kommentarer
af Mads Bisgaard Bengtsen | 21/06
2 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 20/06
1 Kommentar
af Frederik Vilhelm Koch Federspiel | 20/06
9 kommentarer
af Thorkil Poulsen | 19/06
2 kommentarer
af Allan Birger Horn | 18/06
2 kommentarer
af Søren Visby | 14/06
2 kommentarer
af Rasmus Philip Nielsen | 13/06
2 kommentarer