En ny bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet betyder at hjemmesygeplejersker ikke skal indhente tilladelse hos borgerens læge, før de udfører visse lægefaglige opgaver. Det giver anledning til bekymring på en række områder, siger Lægeforeningen
De nye regler tager udgangspunkt i den aktuelle situation med COVID-19, og giver midlertidigt kommunale hjemmesygeplejersker mulighed for at udføre visse former for lægevirksomhed. Det drejer sig om pneumokokvaccinationer, udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver, anlæggelse af venekateter og katetre igennem urinrør med skylning af allerede lagte urinkatetre og intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker.
Lægeforeningen er skeptisk
”Det er fint at se på, hvordan ressourcerne kan bruges bedst muligt i denne situation. Men denne model er vi meget skeptiske over for. Vi forudser, at den fremfor at løse et problem vil bidrage til uensartet kvalitet, ringere patientsikkerhed og uklarhed, når det handler om ansvar og arbejdsdeling for patientens samlede behandling”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen,
I dag har patientens læge ansvaret for at iværksætte og følge op på alle prøver. Det ændres med de nye regler.
”Det er problematisk, at prøver kan bestilles af en sygeplejerske, som ikke kan tage ansvaret for korrekt tolkning af prøveresultatet og iværksættelse af relevant behandling derefter. Det kan fx efterlade lægen med ansvar for prøver, som der måske efter hans eller hendes vurdering ikke var brug for, og som tager tiden fra andre opgaver, og det er klart uholdbart,” siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.
Nye regler indføres forskelligt
Lægeforeningen er desuden dybt bekymret over udsigten til, at de nye regler indføres forskelligt kommunerne. Der er lagt op til, at hver kommune skal udarbejde sine egne instrukser. Der lægges heller ikke op til, at der aftales med de praktiserende læger, hvordan den ændrede arbejdsdeling skal fungere.
”Vi står i en ekstraordinær situation. Det giver ikke mening at indføre potentielt 98 forskellige modeller for opgaveløsning og samarbejde”, siger Andreas Rudkjøbing, som understreger, at de gængse regler om rammedelegation i forvejen giver gode mulighed for at delegere opgaver til fx sygeplejersker.
”Det er ikke tilfældet i den aktuelle situation. Tværtimod kan man i pressen læse den ene artikel efter den anden om, at mange patienter i disse dage tøver med at henvende sig til egen læge med andre helbredsproblemer end dem, der handler om coronavirus,” siger Andreas Rudkjøbing.
Præmissen er uholdbar
Netop under COVID-19 tilstræber de praktiserende læger i almen praksis at være tilgængelige på telefon og video, særligt for kommunens personale. Dermed er de praktiserende læger også mere tilgængelig for fx. behandling af borgere på plejehjem og andre enheder under kommunens ansvar.
Lægeforeningen finder det derfor uforståeligt, at de nye regler har hjemmel i paragraf 28 i autorisationslovgivningen. Forudsætningen for at anvende denne paragraf, er, at der er mangel på læger til at løse opgaverne.
Han understreger, at Lægeforeningens kritik ikke er rettet mod hjemmesygeplejerskerne.
”Hjemmesygeplejersker er dygtige kolleger. Vi ønsker blot en model, som er fleksibel, og som er fagligt i orden og fungerer i hverdagen. Erfaringen viser, at et godt tværfagligt samarbejde giver de bedste resultater for patienterne”, siger han.
Bekendtgørelsen har virkning frem til udgangen af juni
Læs mere her:
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
