»Lægeforeningen bør opruste mod stress«

Hver tredje læge på Karolinska Institutet i Stockholm føler sig udbrændt, og hver tredje har haft selvmordstanker - flere end hver tiende endda inden for det seneste år. Og hvor sygefraværet i det svenske samfund som helhed er faldende, er det for lægernes vedkommende omtrent fordoblet siden 1996.

»Det er meget høje tal, synes jeg nok«, lyder den umiddelbare kommentar fra adm. overlæge Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Som forsker var han med til at forestå Lægeforeningens store arbejdsvilkårsundersøgelse i 1999 - den seneste store undersøgelse i Danmark, der kan sammenlignes med den nye svenske.

Lægeforeningen burde gøre mere

Med det forbehold, at han foreløbig kun kender den svenske undersøgelse andenhånds, og at den endnu ikke er færdiganalyseret, mener han, at de danske tal så meget bedre ud. Bo Netterstrøm tror dog ikke, at Danmark vil være immunt, og at det grasserende forandringstyranni parret med den forestående nye regionsstruktur formentlig snart vil kunne aflæses i lægernes - først og fremmest overlægernes - sygestatistik.

Derfor finder han det ærgerligt, at Lægeforeningen efter hans mening ikke har fulgt tilstrækkeligt op med handling på den syv år gamle arbejdsvilkårsundersøgelse.

Arbejdsvilkårsundersøgelsen fra 1999 pegede på en række problemer med lægernes psykiske arbejdsmiljø. Mange oplevede deres rolle som uklar: at de havde ringe indflydelse, at arbejdet var præget af uforudsigelighed, at man manglede social støtte og tilfredshed i arbejdet. Det var i 1999. Er der gjort noget for at udbedre de forhold?

»Det kommer an på, hvem du spørger«, siger Bo Netterstrøm, som selv er medlem af Lægeforeningens arbejdsmiljøudvalg. »Jeg synes ikke, det er meget. De yngre læger siger, at de har gjort en del ved det, og det var jo også dem, der havde det hårdest. Men i overlægegruppen tror jeg faktisk, at forholdene er blevet værre, fordi effektiviteten og kravet om produktivitet er øget i den grad«.

Kan Lægeforeningen gøre mere?

»Jeg må sige, at vi nok var lidt skuffede i forskergruppen. Nu havde vi lavet undersøgelsen, men det satte ikke ligefrem de store initiativer i gang. Man kunne godt have forestillet sig, at Lægeforeningen havde fokuseret på nogle af de problemer, undersøgelsen pegede på at gøre noget specifikt ved«.

Bo Netterstrøm anerkender kampagnen for en bedre lægekultur, men tilføjer: »En del af det er jo overenskomststof, som man godt kunne have arbejdet mere målrettet på - og synliggjort, hvad man faktisk har gjort. Det kan godt være, at nogen mener, man har gjort noget - jeg kender bare ikke til det«.

Især lavere overlæger rammes

Bo Netterstrøm, som er en af Danmarks førende stress-specialister, har fået en del overlæger henvist og kan fortælle, at det især er de sideordnede overlæger - ikke de ledende - som rammes af arbejdsrelateret stress. De læger, som skal udføre de opgaver, som udstikkes af ledelsen, og som ifølge Bo Netterstrøm føler sig »enormt pressede«.

»Det er jo flinke mennesker, som gerne vil gøre deres arbejde ordentligt. De prøver at klø på, men det er ikke alle, der kan honorere kravene på langt sigt«.

De stressfaktorer, som presser læger, afhænger af, hvor i hierarkiet, de befinder sig: Overlægegruppen er presset rent arbejdsmæssigt, fordi kravene om effektivitet er meget store til speciallæger på et sygehus. Yngre læger er under uddannelse og er kortvarigt på afdelingerne. Samtidig er de i gang med at etablere sig med familie og børn, så det er andre faktorer, der gælder for dem«, siger Bo Netterstrøm.

I den svenske undersøgelse, som er refereret på side 4174i dette nummer af Ugeskriftet, giver en del læger udtryk for at føle sig presset af idelige omstruktureringer og forandringer. Og Bo Netterstrøm tør godt forudsige, at noget lignende vil ske i Danmark i de kommende år:

»At nogle afdelinger bliver nedlagt og flyttet andre steder hen, og at man skal til at arbejde sammen med nogle andre, vil givetvis medføre nogle belastninger, som det nok især vil være de ældre læger, der oplever. De har været vant til at arbejde i et bestemt regi i flere år og skal pludselig rykkes op, arbejde sammen med andre og stå over for nye krav - det vil givetvis få en effekt.

»Der hviler et stort ansvar på de ledende overlæger for at få deres overlægekolleger til at fungere ordentligt«, konkluderer Bo Netterstrøm.

»De overlæger, jeg har haft som patienter, er blevet behandlet på elendigste vis af deres overordnede. Fx husker jeg et par stykker, der skulle nå at operere flere og flere, samtidig med at de passede et ambulatorium. Patienttallet steg og steg, og det kunne slet ikke hænge sammen for dem. De ville jo gerne gøre tingene ordentligt men følte, at de ikke havde mulighed for at nå det. Og det er en meget stor stressfaktor for en samvittighedsfuld læge. Den slags går folk ned på. De føler ikke, at de kan honorere kravene, men prøver alligevel at arbejde sig ud af det. Og det er ikke alle, der har den samme kapacitet eller modstandskraft«.

Vil de foresatte mon være forstående?

»Jeg ser jo de tilfælde, hvor de ikke har været det. Mange vil selvfølgelig være det, for ofte handler det bare om at få arbejdet fordelt på en måde, så det er til at have med at gøre. Men de ledende overlæger er jo også pressede ovenfra med krav om mange operationer og mange patienter gennem systemet, og sidder selv som en lus mellem to negle«.

De nonchalante har det lettest

Er det særligt udsatte personlighedstyper, som rammes af stress?

»Det er ikke særlig godt belyst, og jeg kan kun tale på grundlag af min egen fornemmelse. Men det er typisk den ambitiøse, pligtopfyldende person, som ikke bare springer over, hvor gærdet er lavest. Som hele tiden prøver at gøre sit bedste og bruger al sin tid for at nå det. Den mere nonchalante type, som siger ,pyt` og ,det kan sgu ikke være anderledes` klarer sig meget bedre«.

Siger din fornemmelse noget om, hvorvidt kvinder er særligt udsatte, som den svenske undersøgelse kan tyde på?

»Så mange patienter har jeg ikke haft, at jeg kan sige det. Men generelt er kvinder nok mere udsatte, fordi de måske er mere samvittighedsfulde ... Nej, det må du ikke citere mig for! Men mange kvinder er nok lidt ,flinkeskoleelever` som har svært ved at sige fra. Så hvis de rammes oftest, er det nok derfor«.

Stress er o.k. - med måde

Er det i sig selv stressfremkaldende at have travlt?

»Nej. Har man travlt og er i godt humør og kan fløjte lidt en gang imellem, er travlhed faktisk nærmest stimulerende for ens præstation. Man kan have mægtig travlt. Men så længe, man føler, at man får noget fra hånden, er det fint nok«.

Nu er det vist på tide at få en definition. Er stress en sygdom eller et syndrom?

»Jeg plejer at sige, at det er en tilstand. Vi går rundt og er småstressede indimellem, og det er meget naturligt. Det gale er, hvis man kommer i en langvarig stresstilstand og ikke kommer ned igen og få r restitueret sig. Så begynder det at tære på en, rent mentalt.«

Nutidens travle sygehuslæge arbejder i et miljø, som stort set er opbygget af stressfaktorer. Hvordan undgår man stress i en hospitalshverdag?

»Det handler om ordentlig planlægning. At vide, hvad man går ind til, når man møder på afdelingen om morgenen, og hvad man skal i ugens løb. Jo mere styr der er på det, og jo mindre der er uforudset, desto mindre stress giver det. En række akutte funktioner har man selvfølgelig ikke styr på, men det er vigtigt, at der er afsat tid og plads til det. Men er arbejdet tilrettelagt, så man står og opererer noget planlagt, og pludselig skal rives ud af pga. noget akut, er det tegn på, at planlægningen ikke er god.«

Bo Netterstrøm, dr.med., speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert

Bo Netterstrøm er administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus og en af landets førende stressforskere.

Han har arbejdet med stress i mere end 25 år, og i 2002 udgav han bogen »Stress på arbejdspladsen«, en praktisk brugsbog om forholdet mellem stress og helbred.

Bo Netterstrøm har skrevet doktordisputats om stress og hjertesygdomme og er tilknyttet Hjerteforeningen som konsulent. Endvidere arbejder han som konsulent for Arbejdstilsynet og Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen.

Læs mere på WWW

Artikler om stress af Bo Netterstrøm på sundhed.dk

BAR-SoSu's (BrancheArbejdsRådet Social og Sundheds) nye hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø, som også fokuserer på konflikter og ledelse. Her tilbydes enkle værktøjer, der kan indgå som et naturligt led i hverdagen.

 

Personligt interview i Ugeskriftet med Bo Netterstrøm fra serien »Lægeliv«: »Om at lyve for sig selv«