Lægeforeningen: Der er behov for en psykiatriplan 2.0 nu

»Bliv ved med at blive ved«. Sådan står der på et banner ved et fitnesscenter nær Lægeforeningen, og den opfordring kan passende gives videre til politikerne, når det handler om psykiatrien.

For selv om psykiatriaftalen fra 2021 var et »historisk« første skridt, er der brug for endnu en psykiatriplan allerede nu – en psykiatriplan 2.0.

Det mener Lægeforeningen, der har indkaldt til debatmøde i dag – mandag d. 27. april – om behovet for, at den kommende nye regering og Folketinget holder dampen oppe i arbejdet med at sikre reelle fremskridt i psykiatrien.

»Årtiers underprioritering sidder stadig dybt, og oplevelserne af for sen og utilstrækkelig behandling fylder fortsat – ikke mindst blandt børn og unge og deres familier«, skriver Lægeforeningen i et oplæg til dagens debatmøde.

Her hedder det også, at »hvis ikke de første fremskridt bliver fulgt op nu, risikerer den spirende optimisme at forsvinde, før den for alvor får fat«.

På mødet fremlægger Lægeforeningen dels tal fra Danskernes Sundhedspolitiske Barometer, der hvert andet år er Lægeforeningens måling af befolkningens holdning til sundhedspolitiske spørgsmål, og dels fra en medlemsundersøgelse blandt foreningens medlemmer.

Læs mere om medlemsundersøgelsen her.

Mens lægerne er blevet en my mere optimistiske, har kun tre ud af ti danskere i barometerundersøgelsen tillid til, at forholdene i psykiatrien vil være forbedret om fem år – et tal, der ikke har ændret sig stort siden den seneste barometerundersøgelse i 2024, hvor tallet var 27%, til nu i 2026, hvor det er 31%.

Samtidig tror 39%, at forholdene hverken vil være værre eller bedre, og 21% tror, at de vil være dårligere eller meget dårligere.

Adspurgt om deres indtryk af, om personer med psykisk sygdom har adgang til tilstrækkelig hjælp fra det offentlige sundhedssystem, svarer 63%, at det kun er tilfældet i lille eller meget lille grad. Det tal er helt uændret fra 2024-barometret.

Tilsvarende mener 61%, at sundhedsvæsenet er i stand til at håndtere børn og unge med psykiske udfordringer. Det tal var i 2024-undersøgelsen 60%.

Også når det gælder voksenpsykiatrien, er tilliden svækket. 57% mener, at sundhedsvæsenet kun i lille eller meget lille grad kan håndtere udfordringerne. I 2024 var det 54%, der havde den opfattelse.

Eftertanke – og handling

Og det bør vække til eftertanke hos politikerne, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:

»Det er positivt, at vi ser de første små tegn på fremgang, men alt for mange patienter får stadig ikke den hjælp, de har brug for. Det er afgørende at øge kapaciteten, ikke mindst til gavn for mennesker med de sværeste psykiske lidelser, og det kalder på politisk handling«, siger hun til Ugeskrift for Læger.

Lægeforeningen foreslår derfor en Psykiatriplan 2.0, der skal sikre stabil finansiering, flere speciallæger her og nu, bedre adgang til behandling i hele landet samt en styrket indsats for børn og unge – både før og under udredning.

Sundhedsbarometret viser, at danskerne mener, at personalemanglen i sundhedsvæsenet generelt er et centralt sundhedspolitisk problem, og også lægerne i medlemsundersøgelsen peger på, at mere personale er bydende nødvendigt, hvis behandlingstilbud og -kvalitet i psykiatrien skal løftes.

»Flere speciallæger til alle dele af psykiatrien er et must for at komme i mål med et varigt løft. Og akkurat som på kræftområdet kræver det mange nye psykiatriplaner og kontinuerlige forbedringer at komme i mål«, understreger Camilla Rathcke.

Og at hele 85 af lægerne i medlemsundersøgelsen peger på behovet for flere kolleger taler sit eget sprog, mener hun:

»Det er et meget klart signal, som man politisk er nødt til at handle på«.