Lægeforeningen: Det er nødvendigt at prioritere

Ifølge Danske Regioner overvejer læger ikke i tilstrækkelig grad om medicin er nødvendig, når de ordinerer. Er du enig?

Jeg er sikker på, at læger overvejer grundigt, når de påbegynder en ny ordination. Men vi kan være mere skarpe i revurderingen af den fortsatte indikation for behandlingen. Vi skal være mere opmærksomme på at skulle seponere eller pausere med en behandling.

Mangler lægerne kompetencer til at bedrive rationel farmakoterapi?

Nej, ikke grundlæggende. Men vi kan mangle redskaber til den ultimative rationelle farmakoterapi, som er at finde den rette balance mellem muligheden for ønsket effekt, risiko for bivirkninger og interaktioner samt lægemidlets pris. Vi har god mulighed for det i almen praksis, hvor vi i vores lægesystemer har overblik over lægemiddelpriser. Men redskabet kan mangle på hospitaler, hvorfor man ikke har det samme overblik. Der findes rekommandationslister. Men f.eks. i hovedstaden er der ikke en naturlig sammenkobling mellem listerne i primær- og sekundærsektor. Fastsættelsen af priserne er forskellig i primær- og sekundærsektoren på grund af markedets struktur. Det betyder, at patienter på hospitalet kan sættes i behandling med præparater, som på hospitalet har en fornuftig pris, men som efterfølgende på apoteket er meget dyrere. Samlet er det ikke hensigtsmæssigt. Patienterne opholder sig - heldigvis - kun i kort tid »inden for murene«. Sygehusets læger bør derfor i deres ordinationer indtænke den pris, som patienten - og Sygesikringen - skal betale det meste af tiden. Men jeg vil dog sige, at det er blevet bedre, end det har været før i tiden.

Er der også for stor regional variation i rekommandationerme?

Ja. Institut for Rationel Farmakoterapi sender nationale rekommandationslister, men der indgår prisen ikke. Herudover er der regionale rekommandationslister for henholdsvis primær- og sekundærsektor. Også på det område kunne det være godt med nationale kliniske retningslinjer, hvor hensynet til effektiv og sikker medicinering og prisen hviler på et fagligt grundlag.

Danske Regioner mener, at der skal skabes en politisk ramme for prioritering. Enig?

Det er en del af det politiske arbejde at prioritere resurserne - det gælder også inden for sundhedsvæsenet Hver gang man skal tage beslutning om en udgift, må man samtidig overveje, hvor meget mere sundhed man får for de penge - i forhold til den enkelte patient og i forhold til resten af samfundet. Når det gælder lægemidler, sker det allerede i et vist omfang i dag, f.eks. gennem tilskudssystemet, herunder den løbende revurdering af medicintilskud, som Lægemiddelstyrelsen foretager.

Er du enig i regionernes grundtanke om at samle den spredte indsats og etablere en politisk ramme for den?

Det er en god ide, at politikerne fastsætter en ramme for prioriteringen. Men det er vigtigt for os, at det er faglige eksperter, som forholder sig til de konkrete lægemidler.

Hvor skal politikerne ind?

Der skal foretages sundhedsøkonomiske analyser, når vi tager nye lægemidler i brug. Er et lægemiddel f.eks. meget dyrt, men bevirker at patienten hurtigt bliver rask, så kan det på lang sigt være billigt. Sådanne analyser skal indgå i godkendelsen af nye lægemidler. Og omvendt: Er der et præparat, som er effektivt, men kun lidt mere end et andet, og som koster ti bondegårde, så er spørgsmålet, om vi skal betale for den smule mereffektivitet. Det skal afvejes i forhold til den enkelte patient og hele samfundet. Kan pengene bruges bedre på noget andet? Her synes jeg, der skal indgå politiske overvejelser.

I oplægget foreslås en statslig organisation a la det engelske NICE. Hvad siger du til det?

Det lyder umiddelbart som en god ide. Måske ikke den eneste løsning. Men værd at overveje.

Kan vi ikke bare fortsætte med de tiltag, der er, og så udskyde indførelsen af nye meget dyre lægemidler, som vi hidtil har gjort - i stedet for at fravælge, det er så drastisk?

Nej, vi får mest ud af at foretage en bevidst prioritering, og vi skal fortsat understøtte forskningen inden for lægemiddelområdet.

Vil et fravalg af behandlinger ikke netop bremse udviklingen?

Det er et dilemma, som vi må forholde os til. For vi ved også, at eksempelvis i behandlingen af børnekræft er der gjort fantastiske fremskridt takket være præparater, der i starten kun gav kort overlevelse. Så der skal klart også være plads til udvikling og forskning. Vi må finde en balance, hvor vi ser på præparatet og dets mulige effekt nu og her og på længere sigt - samtidig med, at vi giver plads til udvikling og forskning.

Kan man som læge være med til at fravælge en behandling, der er dyr, men som vil have en effekt, om end kortvarig?

Som læger skal vi gøre det så godt som muligt for så mange som muligt. Det betyder, at vi må se på den enkelte patients behov i forhold til mange andre patienter. Giver vi meget dyr medicin med kun lidt effekt til en patient, så tager vi fra andre patienter. Vi må se på den samlede mængde af resurser. Derfor er sundhedsøkonomiske analyser nødvendige.