Lægeforeningen: Forsøg med generisk ordination, ja tak

Piratos er handelsnavnet for en bestemt type salt lakrids. Der findes derudover et hav af billigere lakridskopier af den originale salte fra Haribo.

På samme måde gælder det lægemidler. Panodil er originalpræparatet for det aktive indholdsstof paracetamol. Pamol og Pines er de billigere kopier.

I Danmark har vi generisk substitution af lægemidler. Selvom lægen skriver Piratos på recepten, får patienten den billigste identiske saltlakrids udleveret. Det skifter hver 14. dag, når man ser på, hvilken producent, der nu leverer den billigste saltlakrids.

På den måde har Danmark helt unikt kunne holde samfundsudgifter til medicin mere i ro end mange lande omkring os.

Men det forvirrer ifølge flere undersøgelser patienterne, at medicinen konstant skifter navn. Det kan føre til dårlig compliance og fejlmedicinering.

Forsøg med generisk ordination

Derfor opfordrer Lægeforeningen nu til – på baggrund af en netop offentliggjort rapport fra Københavns Universitet – at der laves en forsøgsordning med generisk ordination.

Det betyder, at lægen fremover skal skrive indholdsstoffets navn på recepten frem for det enkelte præparats handelsnavn.

Forsøget skal sikre en stringent videnskabelig evaluering af effekterne af forsøget, da disse ikke findes. Derudover skal der udarbejdes en egentlig sundhedsøkonomisk analyse, der belyser de forventede økonomiske konsekvenser af generisk ordination.

Selve det generiske navn bør ifølge rapporten få en tydeligere plads på medicinpakningen – det vil dog medføre ændringer i EU-regler – så patienterne lærer, at det ikke er salgsnavnet, men indholdsstoffet, de skal orientere sig mod.

Det skulle ifølge Lægeforeningen og rapportens konklusion sikrer, at der vil være færre lægemidler at holde styr på for lægen, da de mange salgsnavne for samme præparat ikke kun kan forvirrer patienten, men også lægen. Derudover vil det reducere dobbeltordination, sikre en bedre compliance, reducere navneforvirringen, mindske risiko for fejlindtagelse og lægen slipper for at bruge tid på at vælge mærke.

»Rapportens resultater viser, at der et stort potentiale i metoden – specielt i forhold til større sikkerhed for patienterne. De mange navne, der i dag optræder på recepterne kan være en af årsagerne til, at medicineringsfejl udgør den største gruppe af indberetninger. Derfor vil jeg opfordre Sundhedsstyrelsen til hurtigst muligt at få afprøvet generisk ordination på danske forhold, så vi kan se, hvordan det virker, og om det kan gøres permanent«, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen i en pressemeddelelse.

Der findes ingen klar evidenbaseret viden om indførelsen af generisk ordination, eller holdninger og erfaringer med generisk ordination.

Der er netop årsagen til, at Lægeforeningen foreslår et begrænset pilotprojekt, der skal skaffe et bedre vidensgrundlag for, om man bør indføre generisk ordination generelt.

LIF er modstander

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er den eneste sundhedsaktør, der har bidraget til rapporten, der direkte afviser generisk ordination.

»Generisk ordination vil hverken være til gavn for patienterne eller de offentlige budgetter, og vi anser rapportens anbefalinger for at være drevet af sektor- og brancheinteresser fremfor hensynet til patienterne,« siger Søren Beicker, chefkonsulent i LIF i en skriftelig kommentar til Ugeskriftet.dk.

LIF mener blandt andet, at det vil føre til lange komplicerede navne, hvoraf mange minder meget om hinanden, hvorfor ét problem løses af et andet.

»Det er vores vurdering af en generisk ordinationsordning vil skade patientsikkerheden. Det er en illusion at patienternes sikkerhed bedres ved at gøre brug af generiske navne, tænkt blot på den forvekslingsrisiko, der vil være ved navne som Fluoxetine/duloxetine, Tiagabine/Tinazedine og Ephedrine/epinephrine,« siger Søren Beicker.

Generisk ordination vil ifølge LIF desuden medføre administrativt bøvl og øgede udgifter til nye it-systemer.

Andre lande har det

Ifølge rapporten findes muligheden for at benytte generisk ordination i 18 ud af 25 spurgte EU-lande.

Flere lande i Europa har generisk substitutionsordninger. Eksempelvis Sverige, Norge, Finland og Holland. Men ikke mange af de andre lande har en så velfungerende ordning som den danske.

I mange af de øvrige lande udleveres den medicin, som lægen ordinerer. Derfor forsøger de sig med muligheder for generisk ordination for at sænke udgifterne til lægemidler.

I de lande, hvor man har en substitutionsordningen, men samtidig mulighed for generisk ordination bruges det næsten ikke.

I både Finland og Norge er der en frivillig generisk ordinations-ordning. Men i Finland bruges den kun på 0,06 procent af recepterne, mens den bruges på op til to procent af recepterne i Norge.

I Endland, hvor man derimod ikke har generisk substitution, bruges den generiske ordination på 80 procent af recepterne.

I Danmark har vi høstet besparelser på medicinudgifterne ved indførelsen af generisk substitution.

Derfor vil generisk ordination ikke være et projekt med henblik på besparelser, men et system, der skal gøre det lettere for patienten at forstå, så de hyppige navneskift qua substitutionen ikke længere skal forvirre.

Dermed vil forsøg med generisk ordination være et forsøg på at afhjælpe på de sundhedsproblemer, som substitutionen og dermed de sparede skattekroner har medført.

Det er Lægeforeningen, der har opfordret professor Ebba Holme Hansen og Maria Imani-Lasaki på Københavns Universitet til at lave rapporten.