Lægeforeningen: klinisk basisuddannelse bør ensrettes

Den konkrete sammensætning af de to blokke i den 12 måneder lange kliniske basisuddannelse (KBU) har fået alt for stor betydning for yngre lægers fremtidige karriere.

Det mener Lægeforeningen, der nu vil arbejde for en »ensretning af KBU«, så læger efter endt basisuddannelse har nogenlunde samme kvalifikationer og faglige kundskaber.

Dermed er det slut med basisophold i eksempelvis psykiatrien, pædiatrien og tværdiagnostiske specialer som gynækologi og obstetrik.

»Det nuværende system, hvor KBU'en kan sammensættes på mange forskellige måder, har vist sig at give en skævvridning af disse lægers fremtidsmuligheder. Det ønsker vi at få ændret«, siger formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning Lars Rieber.

Femoghalvfjerds procent af de uddannelsesansvarlige læger, ledende overlæger og tutorlæger, der modtager læger i den lægelige videreuddannelse, har netop fastslået i Sundhedsstyrelsens store aftageranalyse, at de i »nogen«, »høj« eller »meget høj grad« lægger vægt på, at introduktionslæger inden ansættelse har erfaring med specialet.

Alle skal have samme mulighed

Tolv procent af lægerne mener ligefrem, at specialesammensætningen af ansøgers KBU har førsteprioritet, når de ansætter i en introduktionsstilling.

Derfor bliver mange KBU-læger dårligere stillet i jagten på drømmespecialet, alene fordi de trak et »dårligt nummer«, da KBU-pladserne skulle fordeles.

»Det kan vi ikke være tjent med. Alle læger skal så vidt muligt have samme muligheder, når de søger videre«, siger Lars Rieber.

Lægeforeningen foreslår derfor, at alle KBU-læger fremover i det første halve år skal have funktion i en fælles akutmodtagelse:

»Vi anerkender, at der ikke er plads til alle KBU-læger i de fælles akutmodtageenheder. Det er derfor, vi taler om, at lægerne skal have funktion dér eller alternativt ansættes på medicinske afdelinger med akut indtag. Det første er dog at foretrække, da KBU-lægerne dermed også får mulighed for at se akutte kirurgiske tilfælde«, siger Lars Rieber.

Lægerne får på denne måde akutte medicinske kompetencer i det første halve år, hvilket både uddannelsen og alle specialer kræver.

86 procent af de adspurgte læger i Sundhedsstyrelsens aftageranalyse er »enig« eller »meget enig« i, at KBU skal indeholde ophold på en akutafdeling.

Alle i almen praksis

Det næste halve år skal alle KBU-læger have ophold i almen praksis, hvor kompetencer i forhold til kronikere bliver lært.

»Derved får vi ensrettet KBU, så alle læger stort set har det samme grundforløb, og vi undgår en selektion, når de skal søge deres introduktionsstilling ud fra, hvordan deres KBU-sammensætning har været«, siger Lars Rieber og fortsætter:

»Endvidere optimerer det foreslåede forløb læringen i længerevarende patientforløb og kroniske sygdomsforløb, hvilket er det lavest scorede i undersøgelsen«.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Roar Maargaard, er rigtig godt tilfreds med, at alle basislæger igen skal have ophold i almen praksis:

»Det sikrer, at fremtidens læger kender arbejdsforhold, muligheder og begrænsninger i både almen praksis og på sygehusene. Dermed får vi det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, som vi har brug for. Det er godt, at alle har haft inde på kroppen, hvordan de to sektorer hænger sammen - uanset om de stiler efter at blive ledende overlæge på en hospitalsafdeling eller ej«, siger han og fortsætter:

»Samtidig giver det kommende læger en helt unik mulighed for at få færten af, hvordan man skaber tillid til patienten og får kommunikation helt ind i hjertekulen«.

Lægeforeningen ønsker desuden, at Sundhedsstyrelsen fastlægger en klar guideline for sammensætning af KBU, der skal sikre den ønskede ensretning.

Regioner: bred indføring, tak

Danske Regioner vil gerne drøfte Lægeforeningens udspil. Men det vigtigste er, at KBU giver den nyuddannede »en bred indføring i det af fungere som læge og et godt afsæt for speciallægeuddannelsen.«

»Målene for KBU er jo ikke specialespecifikke, men netop rettet mod at give den nyuddannede en grundlæggende sikkerhed i lægerollen«, siger kontorchef i Danske Regioner Jeanet Samuel.

Den 5. oktober er der møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, hvor KBU-evalueringen skal drøftes:

»Vi vil i den forbindelse også inddrage Lægeforeningens og eventuelle andre interessenters udspil i den generelle diskussion«, siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen Birte Obel.

Efterfølgende sender rådet KBU-evalueringen med en indstilling til ministeriet.

»I sidste ende er det ministeriet, der beslutter den videre proces«, siger Birte Obel.

Læs SST's aftageranalyse: www.sst.dk/publ/Publ2011/EFUA/KBU/EvalueringDenKliniskeBasisuddannelseA…

Psykiaterne ærgrer sig over ændring

Psykiaterne forstår godt, at Lægeforeningen vil sikre, at kommende specialer får mere ensartede kompetencer.

Men Dansk Psykiatrisk Selskab er dog »meget kede af«, hvis psykiatrien bliver taget ud:

»Vi arbejdede netop på at få psykiatri som en del af KBU, fordi det gav mulighed for at rekruttere til faget. Rekrutteringen har jo været et problem i mange år, og vi oplever netop nu, at det er ved at ændres for alvor. Det tilskriver vi en målrettet indsats på en række områder, blandt andet psykiatri i KBU«, siger formand for selskabet Jeanett Bauer.

Selskaber påpeger, at alle læger kommer i kontakt med psykiatriske patienter uanset specialeretning:

»Patienterne tillader sig jo ofte at fejle flere ting. Kendskab til psykiatriske lidelser er derfor vigtigt, hvis man skal håndtere de særlige vanskeligheder, der kan være med at opnå en behandlingsalliance med patienter, der har psykisk sygdom«, siger hun og fortsætter:

»Ellers sker det nemmere, at patienterne glider ud af en vigtig behandling, og det er uheldigt. Vi ved, at mennesker med psykiske lidelser har betragteligt kortere levetid end andre - blandt andet på grund af somatiske sygdomme, som ikke behandles tilstrækkeligt«.