Lægeforeningen om økonomiaftale: Ros for akutpakke til børne- og ungdomspsykiatri – ris for manglende penge til introstillinger

Alt for mange børn, unge og deres familier venter i dag for længe på den hjælp, de har brug for, og familierne oplever at skulle være tovholdere mellem skole, PPR, kommune, praktiserende læge og psykiatri, mens deres barn har det svært.

Derfor er det meget positivt, at regeringen nu kommer med en akutplan.

Sådan lyder det fra Lægeforeningen, efter at regeringen og Danske Regioner fredag formiddag præsenterede aftalen om regionernes økonomi for 2027, hvor regionernes drift på sundhedsområdet hæves med 2,3 mia. kr.

Heri er der afsat 1 mia. kr. 2026-2028 til en akutplan for børne- og ungepsykiatrien.

»Ikke alle børn i mistrivsel har brug for en psykiatrisk diagnose. Men alle børn i mistrivsel har brug for hjælp. Derfor er vi særligt glade for ambitionen om at styrke de lettilgængelige tilbud og skabe bedre sammenhæng for familierne. Det vil være godt for børnene og familierne, og det vil også kunne lette presset på børne- og ungdomspsykiatrien«, lyder det fra Josephine Rathenborg, formand for Lægeforeningen, i en skriftlig kommentar.

Hun understreger, at børn netop ikke skal ind i psykiatrien, hvis de kan hjælpes andre steder. Derfor skal akutplanen både hjælpe flere børn tidligere i forløbet og styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hun ser frem til den konkrete udmøntning af akutplanen efter sommerferien og slår fast, at det samtidig er vigtigt at følge udviklingen tæt og måle på konkrete indikatorer og dermed sikre dokumentation for de betydelige midler, der investeres.

»Det er vigtigt, at akutplanen bygger videre på den retning, vi allerede har lagt for psykiatrien. Vi begynder at se resultaterne af de investeringer og reformer, der allerede er sat i gang. Derfor handler det ikke om at opfinde nye løsninger, men om at styrke de tilbud, vi allerede er i gang med at bygge op tæt på børnene og deres familier«.

Hvor er pengene til introstillinger?

Akutplanen for børne- og ungdomspsykiatrien var i fokus, da tre ministre og to repræsentanter fra regionerne fredag præsenterede den økonomiske aftale.

»Vi har en akut situation i børne- og ungepsykiatrien. Derfor har vi brug for en akutplan, og nu er økonomien på plads til den, så vi kan tale om indholdet i akutplanen. Vi skal både være meget bedre til at sætte tidligt og hurtigt ind og til at sikre, at flere børn og unge og deres forældre får den nødvendige hjælp«, siger sundheds- og kirkeminister Ida Auken (A) f.eks. i en pressemeddelelse.

Mens økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr på et indkaldt pressemøde erklærede sig »meget stolt« over aftalen, hvor de 2,3 mila. kr. »skal bruges i alle dele af Danmark – bl.a. til at ansætte flere praktiserende læger, der hvor der behov for dem«.

Hos Danske Regioner er man også særdeles tilfreds med aftalen.

»En god dag for det danske sundhedsvæsen«, indledte Mads Duedahl (V), formand for Danske Regioner, således sit slot på pressemødet, hvor det med aftalen bliver muligt både at styrke nærhed og lighed – men også at man fortsat sikrer styrkelse af sygehusvæsenet, for »det kan ikke kun løses i det nære«. Han hæftede sig også ved, at hele Danske Regioners bestyrelse »mig bekendt for første gang har stemt for aftalen« og var meget glad for, at der bliver gjort noget ekstraordinært for børn og unge.

»De ekstra penge forpligter og gør, at vi skal tænke os rigtig godt om«, lød det fra Mads Duedahl.

Hos Lægeforeningen mener Josephine Rathenborg, at den samlede økonomiaftale er med til at bygge et godt fundament for sundhedsreformen – om end hun gerne havde set, at midlerne til akutplanen lå ud over de samlede 2,3 mia. kr. i sundhedsudgifter.

Derudover har Lægeforeningen klart og tydeligt efterlyst øremærkede midler til flere introstillinger til læger. Det er ikke med i aftalen, og det er skuffende, mener Lægeforeningens formand.

»I dag er der for mange læger til for få introduktionsstillinger, og det giver ingen mening, for det skaber flaskehalse, der bremser læger i at blive speciallæger. Og danskerne mangler jo omtrent 2.000 speciallæger«, siger Josephine Rathenborg.

Hun noterer sig også, at regionerne overtager det fulde ansvar for de specialespecifikke kurser for læger, og at regionerne ifølge aftalen vil varetage opgaven i tæt dialog med bl.a. Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen. Det er godt. Men der følger kun 60 mio. kr. med til opgaven, og det burde have været omtrent 70 mio. kr.

»De specialespecifikke kurser er afgørende for, at der uddannes nok speciallæger. Derfor skal kvaliteten være høj, og der skal være tilstrækkelig finansiering, så der er kurser nok. Der kommer aftalen ikke helt i mål«, siger Josephine Rathenborg.

Lægeforeningen vil desuden rette et skarpt fokus på den kommende implementering af sundheds- og omsorgspladser, der har været en del af forhandlingerne. Lægedækningen på pladserne skal varetages af speciallæger eller læger i sidste del af deres hoveduddannelse og ikke de yngste læger, peger Josephine Rathenborg på.