Uberettiget kritik af læger. Glemte forældelsesfrister. Irrelevante sagkyndige. Listen er lang over de fejl og mangler, som Lægeforeningen nu sender til Folketingets Ombudsmand med anmodning om, at han sætter en undersøgelse af Patientombuddet i gang.
En hel række af fejl og mangler i Patientombuddets sagsbehandling har fået Lægeforeningen til at frygte så meget for medlemmernes retssikkerhed, at den har opfordret Folketingets Ombudsmand til at iværksætte en undersøgelse.
Faktaboks
Opfordringen kommer i et brev til Ombudsmanden, som opremser otte konkrete klagepunkter over Patientombuddet. Det grelleste handler om en overlæge, der fik en påtale for et kritisabelt forhold, som fandt sted på et tidspunkt, hvor vedkommende slet ikke var på afdelingen.
Men der er flere. F.eks. påpeger Lægeforeningen en sag, der blev offentliggjort, selv om den ikke var færdigbehandlet. I en anden sag havde Patientforeningen overset forældelsesfristen på fem år, og i to – verserende – sager mener Lægeforeningen, at der ikke er brugt sagkyndige med den korrekte lægefaglige baggrund. I endnu et tilfælde modtog en sagesløs læge en klage, som viste sig at handle om en helt anden, og som indeholdt fortrolige patientoplysninger.
”Det krænker lægers retssikkerhed, når Patientombuddet begår så grove fejl i alvorlige klagesager, som kan få betydelige konsekvenser for den enkelte læges fremtidige virke. Der er også en risiko for, at patienterne ikke får den korrekte sagsbehandling, når arbejdet med klagesagerne er så behæftet med fejl”, siger Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen.
”Det er så åbenlyse fejl, at det ryster hele systemet og gør os utrygge ved det”.
Patientombuddets direktør, Steffen Egesborg Hansen, ærgrer sig over de mangler som Lægeforeningen opremser.
”Det ærgrer mig selvfølgelig, når jeg ser eksempler på, at sagsbehandlingen hos os ikke har været god nok. Det er jo en stor belastning at være indklaget part i en klagesag, og derfor skal den part også have tillid til, at sagsbehandlingen skal være i orden”, siger han.
Hvordan kan det ske, at en læge f.eks. får en påtale for noget, der er sket, mens vedkommende ikke har været til stede?
”Nogle gange er det sådan, at det materiale, vi får ind, ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om fakta. Så må vi lægge noget til grund. Vi sender den sagkyndige vurdering med kritik til den indklagede til partshøring, inden vi forelægger sagen for nævnet (Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, red.), hvor der kan udtales kritik. Her er det selvfølgelig vigtigt, at det fremgår klart, hvad vi har lagt til grund. Gør den indklagede opmærksom på, at noget er forkert, retter vi, inden sagen går til nævnet. Det er det, man har partshøringen til. I denne her sag sendte overlægen et partshøringssvar men skrev ikke, at vedkommende ikke var på arbejde den dag. Jeg synes dog alligevel, at det øvrige, overlægen skrev, burde have fået en klokke til at ringe hos os. Vi skal læse vores partshøringssvar grundigt og reagere på dem, hvis der er anledning til det”.
Man kunne spørge, om I ikke skulle gøre jeres hjemmearbejde bedre?
”Det gør vi også i 99,9 pct. af tilfældene, men hvis det ikke fremgår klart af sagen, hvem der f.eks. var ansvarlig for en bestemt behandling, er vi afhængige af at få svar på vores partshøring. Så sagen kan forelægges for nævnet med de korrekte fakta”.
Hvad med de sagkyndige, hvor Lægeforeningen mener, at I sommetider bruger de forkerte?
”Udgangspunktet for valg af sagkyndig er ikke det speciale, den indklagede læge har. Efter vores praksis vurderes sagen af en sagkyndig konsulent inden for det speciale, som den indklagede har fungeret i. I de to sager, Lægeforeningen har omtalt, blev vi i partshøringen gjort opmærksom på, at det burde være en sagkyndig i et andet speciale. Det var vi enige i, og vi indhentede en ny vurdering. Så sagerne blev vurderet af en sagkyndig i det korrekte speciale, inden der blev truffet en afgørelse. Det er derfor, det er vigtigt med partshøring. Der kan lægen sige – jeg mener, vi skal have en anden sagkyndig vurdering”.
Kan man undgå sagsbehandlingsfejl helt?
”Vi overvejer altid, når vi ser fejl, om vi kan gøre noget for at undgå, at det sker igen. F.eks. kan vi helt undgå en af fejlene med en ændret procedure – og den har vi sat i værk. Nemlig at ingen sager må lægges på nettet, før sagsbehandleren har sikret sig, at afgørelsen rent faktisk er afsendt”.
Patientombuddet og Lægeansvarsudvalget i Lægeforeningen har i december haft et møde, hvor en række af Lægeforeningens klagepunkter kom op. Normalt er det tilstrækkeligt til at sikre bedst mulig praksis, men udvalget har vurderet, at der nu er så mange fejl og mangler, at det er nødvendigt med andet og mere end et møde. Derfor henvendelsen til Ombudsmanden.
”En enkelt bommert kan ske for alle, men vi synes, der er for mange sager”, siger formanden for Lægeansvarsudvalget, Ole Nørskov.
”Det er også for at markere de problemer, vi synes, der er på nuværende tidspunkt, når hele klagesystemet kommer op til evaluering i år”.
Ole Nørskov har selv i løbet af sit arbejdsliv som praktiserende læge været udsat for enkelte klagesager, og han har et helt overordnet råd til kolleger i samme situation:
”Det første, jeg gjorde, var at ringe til Lægeansvarsudvalget. For folk kan altså nemt blive lidt handlingslammede. Man kan slet ikke læse ordene ordentligt. I udvalget sidder der nogle jurister og erfarne sagsbehandlere, som sammen med den indklagede sørger for et forsvarsskrift, som er formuleret på den rigtige måde. Vi kan selvfølgelig ikke redde folk fra noget, de har gjort, hvis de skal have en påtale. Men vi kan sørge for, at de får en retfærdig påtale”.
