Lægeforeningen: Psykiatriske patienter skal ligestilles

Lægeforeningen vil opruste på den psykiatriske front: Psykiatrien er et forsømt speciale, økonomisk udsultet, underbemandet og med nedslidte afdelinger, mens det somatiske sundhedsvæsen løber med opmærksomheden, prestigen og resurserne.

Det skal der laves om på. Nu vil Lægeforeningen have politikerne til at sidestille de psykiatriske patienter med de somatiske og sikre dem den nødvendige lægelige behandling, ordentlige fysiske rammer - og at psykiatrien får et permanent økonomisk løft.

Mens det øvrige sundhedsvæsen får alle sine penge over finansloven, må psykiatrien hvert år finansiere en del af sine aktiviteter via en politisk tildeling af satspuljemidler, hvilket gør livet lidt usikkert for psykiatrien. Det er derfor et længe næret ønske hos såvel Danske Regioner som specialet selv, at psykiatrien i lighed med det øvrige sundhedsvæsen får en fast plads på finansloven - og gerne med langt flere midler end hidtil.

»Der gives langt færre resurser til de psykiatriske patienter end til de somatiske«, siger psykiater og medlem af Lægeforeningens bestyrelse, Niels Siebuhr. Som hovedforfatter til det psykiatrioplæg, der skal drøftes på Lægemødet i Kolding, peger han på, at de penge, der tilføres sundhedsvæsenet, er yderst skævt fordelt - hvad Danske Regioner ofte har dokumenteret.

Folkesygdom

Lægeforeningens oplæg taler ligefrem om psykiske lidelser som »folkesygdomme«. En halv million danskere har eller vil få depressioner eller angsttilstande med behov for psykiatrisk hjælp til at komme på benene igen. Dertil kommer 75.000 med spiseforstyrrelser og 40.000 svært syge med psykoser. Syge, hvoraf mange ikke får hjælp i den udstrækning, der behøves:

»Kapaciteten er alt for ringe. Man regner med, at højst 10-20 pct. af dem, der har et reelt behandlingsbehov, får den teknisk bedste hjælp, man kan give«, siger Niels Siebuhr.

Problemet skyldes også, at der mangler psykiatere. I de seneste år er tilgangen øget til specialet (se tabellen), og det vil på lidt længere sigt øge kapaciteten.

Tilgangen skyldes ifølge Niels Siebuhr især, at psykiatrien - med fremkomsten af nye antidepressive og antipsykotiske stoffer - har fået bedre behandlingsmuligheder. Det fortæller de unge læger, at specialet faktisk har noget at byde på.

»Desuden er den medicinsk-biologiske forståelse af sygdomme i hjernen udviklet eksplosivt med de nye skanningsteknikker. Tidligere var hjernen en mystisk, grå klump; nu begynder vi at kunne se hjernens funktioner, og hvad der sker, når man tænker eller har sygdomme. Det har skabt en helt anden tilgang og holdning til psykiske sygdomme«, siger han.

Psykiatriens opgradering kræver også, at den bliver frigjort fra det sociale område og lægges ind på hospitalerne. Derfor vil psykiatrioplægget have de gamle og uhyggelige afdelinger shinet op, så de bliver behagelige at opholde sig i. Men der skal også opføres psykiatriske afdelinger i tilknytning til de kommende nye sygehuse, siger Niels Siebuhr:

»Psykiatri er behandling af syge mennesker, som ofte fejler mange andre ting - ligesom folk med somatiske sygdomme også kan have psykiske lidelser. Derfor skal der være et tæt samarbejde med det somatiske sygehusvæsen«.

Og så er det bydende nødvendigt at afsætte penge til at uddanne og ansætte flere:

»Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af tvang og brugen af menneskelige og personlige resurser. Jo færre ansatte, der er i afdelingen til at skabe et roligere miljø, jo mere koger tingene op, og jo mere tvang vil der blive«, siger Niels Siebuhr.