Det er tårnhøjt, de unges alkoholforbrug, og forbruget er endda stigende. Fra 2015 til 2019 er for eksempel andelen af danske 15-årige, der svarer ja til, at de har været fulde inden for de seneste 30 dage, steget fra 32 til 40 procent. I de øvrige nordiske lande ligger tallet mellem fire og 13 procent. Når regeringen senere i år skal fremlægge en plan for forebyggelse, skal den derfor indeholde nogle klare mål for, hvordan vi i løbet af de næste fem år får de unges alkoholforbrug bragt ned.
Det mener Lægeforeningen, der nu fremlægger et udspil med fem konkrete forslag til, hvordan man kan gribe det an. Det handler om at hæve aldersgrænsen for køb af alle slags alkohol, at håndhæve forbuddet mod salg, at indføre minimumspriser på alkohol, at forbyde alkohol på ungdomsuddannelserne og at stoppe al markedsføring af alkohol over for børn og unge.
»Der et presserende behov for at udsætte debutalderen, nedsætte mængden og skabe en sundere og mere inkluderende kultur blandt børn og unge, hvor alkoholen ikke er omdrejningspunktet«, hedder det i udspillet.
Lægeforeningen vil have Folketinget til at stille sig bag en national målsætning om at nedbringe danske børn og unges forbrug af alkohol i løbet af de næste fem år, og mens forslagene om en hævet aldersgrænse er en genganger, foreslår Lægeforeningen som noget nyt, at det skal være et vedtaget mål at sætte ind over for de 16-årige, der binge-drikker – det vil sige drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed – siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
»Vi vil have opstillet en helt konkret målsætning om, at vi i løbet af de næste fem år skal have halveret antallet af 16-årige, der binge-drikker. Det er sket en udvikling fra 2015 til 2019, som vi skal have brudt, og hvor vi kan se, at danske unge ligger meget højt i forhold til de unge i de øvrige nordiske lande. Så der har vi brug for, at der politisk bliver opsat et mål, som vi kan styre efter«, siger hun.
For at nå dertil må man tage en række redskaber i brug, siger hun, og her er en højere aldersgrænse for køb af alkohol et uomgængeligt redskab, påpeger Camilla Rathcke:
»Det er hørt før, og det er ikke en holdning, vi står alene med – men det vigtigste er, at vi får sat aldersgrænsen for salg af alkohol op til 18 år. Det er afgørende for rammesætningen for den samlede indsats, og for at vi kan nå i mål med det, vi gerne vil«, siger hun.
I Lægeforeningens udspil henvises der til, at da aldersgrænsen for salg af alkohol blev sat op fra 15 til 16, blev antallet af 15-årige, der købte alkohol i butikkerne, halveret, og hvis aldersgrænsen bliver sat op fra de nuværende 16 år – der er den laveste i hele EU – vil det også give forældrene et redskab til at lave aftaler med deres børn og unge, hedder det i udspillet.
Minimumspriser
Men en hævet aldersgrænse skal så også overholdes, og derfor bør Folketinget give Sikkerhedsstyrelsen, der står for kontrollen, lov til at bruge såkaldte »mystery shoppers«, altså unge, der kan tjekke, om butikkerne overholder reglerne ved at forsøge at købe alkohol, ligesom der skal være løbende kontrol fra styrelsen, og eventuelle tekniske løsninger kan tages i brug.
Lægeforeningen anbefaler også, at der indføres minimumspriser på alkohol, ligesom man har gjort i Skotland. Børn og unges forbrug er særligt påvirkeligt af priserne, og Lægeforeningen ser gerne, at der indføres mindstepriser, der er differentierede alt efter alkoholprocenten. Det vil være med til at nedbringe omfanget af binge-drikkeri og nedsætte risikoen for alkoholforgiftninger blandt børn og unge, påpeger Lægeforeningen i udspillet.
I forhold til ungdomsuddannelserne vil Lægeforeningen have udfaset alkoholen på skolerne over for eksempel en treårig periode. Unges alkoholforbrug stiger voldsomt, når de begynder på uddannelserne, og hver fjerde unge synes, at alkoholen fylder for meget. Udfasningen skal ske i tæt samarbejde med elevråd og forældre.
Endelig vil Lægeforeningen have sat en fuldstændig stopper for markedsføring af alkohol over for børn og unge, sådan som det finder sted, når lokale diskoteker reklamerer på efterskoler og ungdomsuddannelser. Her kan det blive nødvendigt at give Alkoholreklamenævnet ret til at udstede bødeforlæg, hedder det i udspillet.
De voksne skal gå forrest
Lægeforeningen har tidligere meldt ud med et bredere oplæg om alkoholpolitik, men det er nødvendigt at være konkret i forhold til børn og unge – helt i tråd med indspil til den handlingsplan, der blev vedtaget mod børn og unges rygning, siger Camilla Rathcke.
Hun peger på, at det ikke er de unge, men de voksne, der skal sætte skub i den kulturændring, der skal til blandt de unge:
»Vi må fastholde, at det her er et voksenansvar. Vi kan og skal som voksne bestemme, hvornår det skal være muligt for unge at købe alkohol, og der er ingen tvivl om, at en højere aldersgrænse er en forudsætning for at få udfaset alkoholen på ungdomsuddannelserne. Selvfølgelig skal vi have de unge med, og der er behov for dialog og for at diskutere, hvad der kan erstatte alkoholen, når det handler om at opbygge fællesskaber og relationer. Men det er altså os som voksne, der skal gå forrest, også i forhold til at definere rammerne«, siger Camilla Rathcke.
»Og så handler det her jo ikke om, at der ikke også blandt voksne er en usund alkoholkultur – det er der jo i høj grad, og vi skal selvfølgelig tage fat begge steder, hvis vi skal sikre, at næste generation får et sundere forhold til alkohol«.
Læs hele Lægeforeningens udspil her
Faktaboks