Skip to main content

Lægeforeningen: USA’s udtræden af WHO er »foruroligende«

Præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO er både »bekymrende og kortsigtet«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke, der frygter for sammenhængskraften i den globale sundhedsindsats og opfordrer til internationalt fælles fodslag for at sikre, at WHO kan fortsætte sit arbejde.

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Henrik Hertz
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Henrik Hertz

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

24. jan. 2025
5 min.

Nej, det kom måske ikke som et lyn fra en klar himmel, men det er alligevel både »overraskende og chokerende«, at USA nu vil trække sig ud af WHO.

Sådan lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, efter USA’s nytiltrådte præsident Trump som en af sine allerførste gerninger udstedte et dekret, der trækker USA ud af WHO, FN’s verdenssundhedsorganisation, i løbet af de kommende 12 måneder.

»Vi vidste jo fra COVID-krisen, at Trump var meget kritisk over for både den globale og den amerikanske strategi og var skeptisk over for vaccinerne. Men der er altså langt derfra til så at trække sig helt ud af verdenssamfundets fælles bestræbelser på at sikre folkesundheden globalt og trække sin økonomiske støtte til et organ, som man selv har været med til at etablere.

WHO kan næsten ikke være tættere på at repræsentere kerneværdierne for det vestlige samfund – så præsident Trumps beslutning er både bekymrende og kortsigtet. Det kan godt være, at præsident Trump mener, COVID-krisen blev håndteret forkert, men han ignorerer helt alle de andre indsatser og opgaver, WHO har løftet i mange år«, siger Camilla Rathcke.

Hun peger på hele området med smitsomme sygdomme, hvor der er risiko for spredning på verdensplan, og hvor WHO gennem årene har haft sine succeser med at udrydde f.eks. kopper og så godt som også polio, ligesom WHO har spillet en afgørende rolle i indsatserne mod hiv/aids, malaria, ebola og tuberkulose.

Men det handler også om andre sygdomme såsom livsstilssygdomme og kræft og psykiske lidelser og om trivsel og med at sikre generel sundhedsdækning og folkesundhed til borgere verden over.

»Det er indsatser, der i vidt omfang laves i lande, der ikke er så velpolstret og -organiseret, som vi er i store dele af den vestlige verden. Og det er da foruroligende, hvis et stort land som USA ikke synes, at de indsatser er vigtige at understøtte«, siger Camilla Rathcke.

Global bekymringUSA var, konstaterer hun, ellers medgrundlægger af WHO tilbage i 1948 og har siden været langt den største enkeltbidragyder af de 193 medlemslande til organisationens arbejde.

USA’s bidrag udgjorde i 2023 således 18% af WHO’s samlede budget, og i løbet af de seneste ti år har USA’s årlige bidrag været på mellem 1,2 og 5,8 milliarder kroner.

Det kan derfor få meget alvorlige konsekvenser for WHO’s muligheder for at fortsætte sine indsatser for den globale sundhed, at USA nu trækker sig, understreger Camilla Rathcke. Hun er først og fremmest bekymret for sammenhængskraften i epidemiindsatserne, men også for om beslutningen får konsekvenser for det globale sundhedssamarbejde.

»I en krisesituation har vi ikke brug for at skulle diskutere hverken strategi eller tilgængelighed til data fra bunden af. Der har vi brug for et organ, der kan hjælpe hele verden med afsæt i de fælles erfaringer og input.

Derfor kan man da være bekymret for, om det, at USA nu trækker sin økonomiske støtte, også betyder, at USA trækker sig fra alle de arbejdsfelter, der har med WHO at gøre. Det ville ikke være gavnligt for nogen – slet ikke når vi står i større krisesituationer«, siger Camilla Rathcke.

Fælles fodslagNår WHO nu kan havne i en økonomisk situation, der ikke kan undgå at smitte af på de mange indsatser, WHO laver på en lang rækker arenaer verden over, er det derfor nu nødvendigt med »større internationalt fælles fodslag« for at sikre, at WHO kan fortsætte sig arbejde, mener hun.

Og lægeforeningerne – både i Danmark og internationalt – skal understøtte, at det sker:

»Der er ingen tvivl om, at vi i WMA-regi kommer til at drøfte det her, når vi inden længe mødes igen, og det giver os også lejlighed til at diskutere situationen med den amerikanske lægeforening, AMA, som formodentlig er både frustreret og udfordret. Der må vi se på, hvordan vi bedst muligt støtter og styrker AMA i deres bestræbelser på at trænge igennem det hav af mere eller mindre lødig viden og påstande, de er oppe imod på hjemmefronten«, siger Camilla Rathcke.

Og herhjemme vil Lægeforeningen holde tæt øje med den danske regerings reaktion på den amerikanske udmelding:

»Afhængigt af, hvordan vores regering reagerer i forhold til det store verdenssundhedssamfund, vil vi vurdere, om vi fra Lægeforeningen skal være med til at lægge et pres på regeringen for at få den til at arbejde for at få prioriteret det i det internationale samarbejde.

Hvis WHO svækkes, er andre kræfter nødt til at træde til for at sikre indsatsen. Jeg tror ikke, vi skal til at tænke i nye organer og organisationer, men i stedet finde sammen i fælles fodslag omkring WHO, hvis vi skal sikre, at organisationen kan fortsætte sit arbejde«, siger Camilla Rathcke.

WHO har selv i en skriftlig reaktion »beklaget« beslutningen, der altså fra præsident Trumps side er begrundet med WHO’s håndtering af COVID-pandemien. Men WHO afholder sig fra at kommentere på kritikken fra præsident Trump.

Organisationen konstaterer blot, at WHO »spiller en afgørende rolle i at beskytte sundheden og sikkerheden for verdens befolkning, herunder amerikanerne, ved at tage fat på de grundlæggende årsager til sygdomme, opbygge stærkere sundhedssystemer og opdage, forebygge og reagere på sundhedsmæssige nødsituationer«.