Lægeforeningen: Uvildigt prioriteringsråd skal sikre kloge valg

Uvildighed, armslængdeprincippet og ret til selv at udvælge de områder i sundhedsvæsenet, der skal analyseres. Det skal være centrale elementer i arbejdsgrundlaget for det kommende Nationale Prioriteringsråd på sundhedsområdet.

Det mener Lægeforeningen, der nu spiller ud med et forslag til rådets organisering og arbejdsopgaver – et forslag, der vil give det nye råd en position, der i høj grad minder om den, De Økonomiske Råd (DØR) – i daglig tale kaldet vismændene – har i forhold regering og folketing.

Prioriteringsrådet er en del af for den siddende SVM-regerings regeringsgrundlag, hvor det hedder, at rådet skal »sikre mere sundhed for pengene« ved bl.a. at reducere overbehandling. Rådet ventes formelt etableret med et lovforslag, der bliver fremsat i februar 2026.

Men debatten om prioriteringer i sundhedsvæsenet trænger til »en konkret kickstart«, mener Lægeforeningen, som derfor fremlægger et netop meget konkret bud på rådets sammensætning og arbejdsfelt:

Rådet skal være et uvildigt organ med armslængde mellem rådets arbejde og beslutningstagerne på samme måde, som det er tilfældet med Det Etiske Råd.

Ligesom DØR skal prioriteringsrådet have et formandskab, som skal have ansvaret for de rapporter, rådet på baggrund af sit arbejde løbende skal fremlægge for Folketingets sundhedsudvalg. Formandskabet kan have »sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer«, mener Lægeforeningen.

360 graders vurderinger

Rådets arbejde »skal skabe rum for politisk diskussion og eventuelt beslutningstagen samt medvirke til øget offentlig fokus på og bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser«, hedder det videre.

Politikere og andre kan godt komme med forslag, men det skal være formandskabet, der beslutter, »hvilke emner der skal tages op i de enkelte rapporter, og det er formandskabet, der formulerer konklusionerne og kommer med anbefalinger inden for de analyserede områder«.

»Relevante ministerier, styrelser, organisationer mv. skal have lejlighed for at kommentere på rådets analyser og anbefalinger – vel at mærke, når de er lavet. Kommentarerne medtages som bilag til rådets endelige rapport«, hedder det i Lægeforeningens udspil.

Rådets analyser kan »med fordel« være 360 graders vurderinger«, hedder det i forslaget. Det betyder, at der både skal kigges på et tiltags sundhedsfaglige, samfundsmæssige og ressourcemæssige effekter og på dets etiske dimension.

De fire punkter er »inspireret af metoden fra medicinske teknologivurderinger og skal bidrage til, at der ikke alene foretages en økonomisk analyse af givne tiltag«.

Lægeforeningen understreger i forslaget også, at det »ikke er prioriteringsrådets opgave at vurdere prioritering af sundhedstiltag op imod prioriteringer inden for andre områder f.eks. investeringer på forsvarsområdet«.

Desuden skal oprettelsen af rådet ikke ændre på den normale beslutningsgang, lyder det:

»Rådet ændrer ikke på, at der kan træffes politiske beslutninger om indførsel af nye tiltag i sundhedsvæsenet som i dag, men rådet giver politikerne mulighed for rådgivning og 360 graders vurderinger, inden de træffer en beslutning om nye tiltag«.

Albuerum

Grundlæggende handler Lægeforeningens forslag om at give rådet det albuerum, så det netop kan være med til at sikre det bedst mulige grundlag for at skære sundhedsvæsenet optimalt til, siger Lægeforeningens formand:

»Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal bruges klogt og til størst mulig gavn for så mange patienter og pårørende som muligt. Det kræver, at vi som samfund kan prioritere: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Er der noget, vi gør nu, som vi ikke skal gøre længere eller gøre på en anden måde? Det er en svær øvelse, som kræver et solidt beslutningsgrundlag, og det grundlag skal prioriteringsrådet være med til at sikre«, mener Camilla Rathcke.

Hun har selv tidligere stået i spidsen for Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som Lægeforeningen selv nedsatte for at sætte fokus på de uomgængelige prioriteringer, der følger af, at »sundhedsvæsenet hverken kan eller skal tilbyde alt til alle«, som Camilla Rathcke konstaterer:

»Vi er ganske enkelt nødt til at foretage bevidste prioriteringer, og her skal prioriteringsrådet, som vi ser det, derfor både kunne gå ind og vurdere de nye politiske forslag, der må komme på banen, og se de eksisterende tilbud efter i sømmene«.

Rådets skal på den måde både skabe plads til de afgørende politiske diskussioner og beslutninger og være med til at øge befolkningens bevidsthed om nødvendigheden af prioritering af sundhedsvæsenets ydelser.

Og rådets skal blandt andet bedømme nye forslag og eksisterende tilbud på deres effekt på gode leveår, på om de fremmer lighed i sundhed, på hvad de betyder af træk på sundhedsfaglig arbejdskraft, på deres økonomiske effekt og på de etiske dilemmaer, de måtte rejse, påpeger Camilla Rathcke:

»Rådet skal komme hele vejen rundt om tingene, så de politiske beslutningstagere kan få en 360 graders vurdering som grundlag for de prioriteringer, der laves«.

Se forslaget fra Lægeforeningen her