Lægeformænd: Det ønsker vi af de kommende regionsråd

Ugeskriftet har bedt formændene for Lægeforeningen i de fem regioner fortælle om de vigtigste problemer, som de håber, at nyvalgte regionsråd vil kaste sig over efter valget den 21. november. Og de spænder vidt: fra Sundhedsplatformen over uddannelse og registreringshelvedet til sammenhæng, lægemangel og rekruttering.

Klinisk assistent Helene Westring Hvidman, Region Hovedstaden:

»Et af de vigtigste problemer i min region lige nu er Sundhedsplatformen. Vores oplevelse er, at Sundhedsplatformen ikke har levet op til forventningerne. En helt afgørende ting er, at man i driftsorganisationen sikrer, at lægefagligheden er repræsenteret«.

Er der ikke niveauet under regionsrådspolitikerne?

»Der er ingen tvivl om, at Sundhedsplatformen er implementeret for at sikre sammenhæng på tværs, og det påhviler regionsrådet at sikre, at vi har et system, der fungerer. Nu bruger vi ressourcer skævt, så læger udfører opgaver, andre faggrupper er bedre til, og det er også i sidste ende et politisk ansvar.

Hvis man har nogen i regionsrådet, der har forståelse for, at Sundhedsplatformen skal være et redskab, som skal understøtte patientbehandlingen – som jo er kerneydelsen – og at der er et stykke vej, før det potentiale måtte blive forløst, så vil de også indse, at de forventede gevinstrealiseringer for nuværende ikke er realistiske.

Noget andet er videre- og efteruddannelse. Yngre læger oplever, at det bliver sværere og sværere i en presset hverdag at få supervision og uddannelse. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Det er jo de kommende generationer af speciallæger.

Og så mangler vi, at regionen påtager sig ansvaret for speciallægers efteruddannelse, så deres kompetencer sikres og til stadighed udvikles, så vi kan levere høj kvalitet i patientbehandlingen. Nogle regioner har nu meldt ud, at det er deres ansvar som arbejdsgivere, og det mener vi bestemt også, at det er. Vi har fået en lang række politiske udmeldinger, men vi mangler at se politisk handling.

Og endelig det sammenhængende sundhedsvæsen. Vi ved, at sektorovergange udgør en risiko for alle patienter, især de særligt sårbare som f.eks. de psykiatriske patienter. Selv om vi måske ikke er så hårdt ramt her, er der et lægedækningsproblem i visse områder, så det er vigtigt at rekruttere og fastholde de praktiserende læger. Og så er sammenhængen mellem det, vi leverer på hospitalerne og det, der sker i primærsektoren i kommunalt regi, for dårlig«.

Afdelingslæge Nikolaj Bolsing Bak, Region Sjælland:

»Det, vi stort set alle sammen oplever som et problem, er rekruttering. I øjeblikket entrerer man med at lave et lægestudie og har ret store charmeoffensiver. Som jeg ser det, er det vigtigste at få sat Region Sjælland på landkortet, så den bliver en naturlig del af det, man overvejer som en mulighed, når man skal finde en lægestilling, uanset om det er som praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller som ansat på sygehuset«.

Tror du ikke på ideen med et lægestudie i regionen?

»Der er flere positive ting ved at have et lægestudie, typisk et højnet forskningsmiljø. Så højner man også det faglige miljø, og det er et af de store rekrutteringsparametre. Indirekte kan jeg godt se visse fordele i det, men direkte at tro, at man får flere læger i Region Sjælland, bare fordi de er uddannet i Roskilde-Køge-området, tror jeg ikke på«.

Så hvad skal de kommende regionspolitikere gøre?

»Danne grundlag for, at det faglige miljø kan blomstre. Noget af det lidt nemmere er at øremærke nogle bevillinger til afdelingerne, bl.a. så de kan oprette professorater. De har det med helt af sig selv at gøre noget ved det faglige miljø«.

Hvad har du ellers på ønskelisten?

»Jeg kunne ønske mig, at regionerne meget hurtigt gjorde op med femårsmodningen fra speciallæge, til at man kan blive overlæge. Det har klassisk været et af de vigtigste rekrutteringsparametre i Region Sjælland, at man hurtigere kunne blive overlæge, hvis man arbejdede et sted, der ikke lå så tæt på universitetsbyerne. Og så er det helt store og svære både for os og regionspolitikerne jo Sundhedsplatformen. Regionsrådet har meldt ud, at der ikke i den forbindelse må fyres en eneste lægesekretær, og vi skal sørge for at huske de nye regionspolitikere på, at hvis vi læger laver kernelægeopgaver, så kan vi nå mere«.

Afdelingslæge Joachim Torp Hoffmann-Petersen, Region Syddanmark:

»Vi er relativt præget af fred. Noget, der fylder, er, at regionen er lykkedes med at nedbringe administrationsomkostningerne ved at reducere mængden af bureaukrati. Vi har en helt anderledes slank region end de andre. Man kan bare se på størrelsen af presseafdelingen – for nu at tage det som parameter – den er markant mindre. Stor ros herfra.

Men der er to ting, som nok kommer til at fylde i den kommende valgperiode: Hvad Sygehus Sønderjylland gør med akutte patienter i Sønderborgs optageområde i takt med, at akutsygehuset i Aabenraa færdigbygges. Og en ny epj. Sundhedsplatformen blev fældet i præliminærrunden – den blev fundet ikke brugbar – og så er der tre tilbage«.

Derudover – hvad er dit største ønske til det kommende regionsråd?

»Samarbejdet mellem regioner, sygehuse og primærsektor. Penge kan de ikke gøre noget ved. Og der er jo behandlingsgarantier for næsten alt, men de kan gøre noget ved at reducere størrelsen af det, der engang hed sundhedsvæsenets bermudatrekant«.

Hvordan?

»Flere og flere – og bedre og bedre – aftaler med klar ansvarsfordeling«.

Er der mere?

»Rekruttering og fastholdelse fylder også en del. Vores holdning er, at det er fint, at de gerne vil tale rekruttering og fastholdelse, men fastholdelse er billigere og mere effektivt«.

Praktiserende læge Lise Høyer, Region Midtjylland:

Gennem et par år har der været en højlydt formuleret bekymring blandt læger og sygehuspersonale i Aarhus over arbejdspresset, som de mener, er begyndt at påvirke kvaliteten, fortæller formanden for de midtjyske læger, praktiserende læge Lise Høyer.

»Nu er to procentseffektivitetskravet jo fjernet. Så vi venter spændt på, hvad det fører med sig. Men det er positivt, at politikerne tilsyneladende har lyttet til bekymringen. Bent Hansen (regionsformand, red.) var jo klar i mælet om det, og siden har der ikke været den samme murren i krogene«, siger Lise Høyer.

Som bekendt vil Region Midtjylland ikke længere tillade, at medicinalindustrien sponsorerer medarbejdernes deltagelse i kongresser og efteruddannelseskurser. Det ser Lise Høyer som »grundlæggende positivt«, men frygter, at det vil føre til en forringet efteruddannelsen, da der ikke følger tilstrækkelige midler med.

»Vi må jo erkende, at industrien har dækket en meget stor del af udgifterne til vores efteruddannelse. Regionen har meldt ud, at de vil betale – men også, at vi ikke skal forvente, at det bliver i samme omfang. Og det kan godt vække bekymring«.

Lise Høyer håber, at lægerne vil blive inddraget i arbejdet med at sikre, at den faglige kvalitet opretholdes:

»Det er nok ikke regionspolitikerne eller administrationen, der kan vurdere, hvad der skal til for at opretholde en høj faglighed. Man er nødt til at spørge lægerne – men hverken Lægeforeningen eller de tre søjler i regionen er blevet spurgt«, siger hun.

Lægernes efteruddannelse er naturligvis ikke det eneste, der tæller, når Lise Høyer skal stemme til regionsvalget.

»Psykiatrien er presset, der er mangel på psykiatere, og der er lavet en del omstruktureringer, som har konsekvenser, bl.a. for de kroniske psykiatriske patienter«, siger Lise Høyer.

Og så er der de altid aktuelle problemer med rekruttering og lægemangel i regionens randområder – og den nære sundhed, der har særlig interesse for Lise Høyer, der som praktiserende læge får mere at se til med patienter, der udskrives fra stadigt kortere hospitalsophold.

Afdelingslæge Søren Lunde, Region Nordjylland:

Det er blevet en fast tradition at invitere politikerne til debatmøder i Lægernes Hus i Aalborg, og her oplever Søren Lunde, formand for Lægeforeningen i Region Nordjylland, at der faktisk bliver lyttet til lægerne.

»Det altoverskyggende problem er og bliver rekrutteringen – først og fremmest til almen praksis, men også til de mindre sygehuse«, siger Søren Lunde.

»Den aldersrelaterede afgang er sket hurtigere end ventet, og flere steder i regionen nærmer vi os et kritisk niveau«, siger han, og ikke bare perifert, men også i dele af Aalborg.

»Vi oplever regionspolitikerne, som er yderst lydhøre, når det gælder om at finde løsninger på lægedækningsproblematikken«.

Således har regionen også forsøgt sig med flere udbuds- og regionsklinikker og behandlerhuse.

»Det er modeller, som måske kan gøre det nemmere at rekruttere yngre læger til almen praksis – mens andre vil tiltrækkes af den klassiske model med solo- eller kompagniskabspraksis. Derudover er der delestillinger i støbeskeen, hvor det er muligt at arbejde skiftevis nogle dage i almen praksis og nogle dage på et sygehus«.

I hvor høj grad, de nye organiseringsformer vil afhjælpe lægemanglen på længere sigt, må tiden vise. »Men i det omfang, det har været muligt, har regionen forsøgt at leve op til sin forpligtelse til at sikre lægedækning for befolkningen«, siger Søren Lunde.

- Vi har overvejende talt om almen praksis, men du er jo selv sygehuslæge. I mærker vel også lægemanglen?

»For nogle specialer går det relativt godt med at rekruttere, mens andre specialer, især røntgen, patologi, psykiatri, neurologi og lungemedicin har vanskeligheder, og det virker negativt ind på resten af driften«, siger Søren Lunde.

»Og det blev ikke lettere af, at man måtte lukke for den akutte kirurgi i Thisted og sende patienterne videre til Hjørring. Det giver et stort flow af patienter rundt i regionen, hvilket gør, at vi nogle steder kører lidt på pumperne«, siger Søren Lunde.

»Men jeg synes, at vores regionspolitikere overordnet gør, hvad de kan, og vi er løbende i en god dialog med regionsrådet og forretningsudvalget«.