Lægeformænd: Lægen skal ikke være anonym for sin patient

Skal læger kunne nøjes med at oplyse patienter om deres fornavn? Og skal de kunne underskrive sig med en kode i patientens journal?

Disse spørgsmål er blevet aktuelle, efter at det mandag kom frem, at den 54-årige mand, der er sigtet for drabet på læge Charlotte Asperud i foråret, havde understreget seks navne på læger i sin patientjournal fra Sundhed.dk, herunder Charlotte Asperuds navn.

Politiet har kontaktet de øvrige navngivne læger på Nordsjællands Hospital i Hillerød med besked om, at gerningsmanden kan have haft dem i tankerne. Lægernes navne fremgik af journalen, fordi de i 2014 havde været på vagt, da den sigtede var på skadestuen i Hillerød efter en trafikulykke.

Det er nu kommet frem, at ledelsen på Nordsjællands Hospital har besluttet, at personalet på akutmodtagelsen midlertidigt må fjerne deres efternavne fra deres navneskilte. Hospitalsledelsen undersøger desuden, om det er muligt for lægerne at underskrive sig med en kode eller et nummer i journalerne.

Ugeskrift for Læger har spurgt Overlægeforeningen og Yngre Læger, hvad de mener om, at hospitalslæger kan optræde uden deres fulde navn over for patienterne.

Lisbeth Lintz: ”Det går ud over tilliden, hvis vi kun er Henning og Ulla”

Det går ud over tillidsforholdet mellem læge og patient, hvis man som læge kun oplyser sit fornavn eller et nummer.

Det mener formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz. Hun understreger, at hun har stor forståelse for, at den ulykkelige sag om mordet på læge Charlotte Asperud har skabt uro blandt medarbejderne på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor Asperud arbejdede indtil sin død.

”Vi oplever indimellem især i psykiatrien, på akutafdelinger og akutmodtagelser, at der kan opstå episoder, hvor patienter kan true eller være voldelige over for læger og andre medarbejdergrupper. Det er et problem, hver gang det sker, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere. Det er vigtigt at anerkende, at det kan gøre medarbejderne utrygge, og det skal der gøres noget ved”, siger Lisbeth Lintz.

Men de senere år er der bl.a. med indførelsen af den patientansvarlige læge blevet oparbejdet et stadigt tættere forhold mellem læge og patient, understreger hun, og det er uforeneligt med anonymitet.

”Læge-patient-forholdet er virkelig værdifuldt både for patienterne og os. Det er en af grundene til, at Overlægeforeningen har prioriteret at få indført den patientansvarlige læge. Patienterne skal vide, hvem der har ansvaret for deres behandling, og vi skal være mere end bare “lægen, der var der”,” siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Det er en del af vores professionelle opgave at komme tæt på vores patienter. Det er altså noget helt særligt at være læge. Dét signal vil vi godt sende til patienterne, for de har en enorm tiltro til os, de betror os dybe hemmeligheder og meget personlige og intime ting. Det går ud over tilliden, hvis vi kun er Henning og Ulla”.

Hvad skal man så gøre, når lægerne bliver urolige på grund af en sag som denne?

”Vi skal efteruddanne os og have kompetenceudvikling i bl.a. konflikthåndtering samt ordentlige muligheder for debriefing, så vi hele tiden bliver bedre til at forebygge, at noget sådant sker. Det er ikke nemt, men det er en del af vores professionelle opgave. Det er ikke mindst meget vigtigt, at ledelsen træder i karakter og sikrer, at det bliver talt godt igennem på afdelingerne, så alle implicerede får den nødvendige støtte og mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling – det gælder både de direkte berørte og dem, der tænker, at det ligeså godt kunne være sket for dem”.

Der har i den aktuelle sag været talt om, at lægernes navne ikke skulle fremgå af journalerne, men f.eks. blot en kode. Hvad siger du til det?

”Der er ingen tvivl om, at som reglerne er i dag, har patienterne ret til at vide, hvem der har behandlet dem, og det bakker vi fuldt ud op om”, slutter Lisbeth Lintz.

Helga Schultz: ”Det mindste, man kan gøre, er at sige, hvad man hedder”

Det er forståeligt, hvis læger lige her og nu vil skjule deres efternavn. Men det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning i længden.

Sådan er reaktionen fra Yngre Lægers formand, Helga Schultz, på sagen fra Nordsjællands Hospital, hvor det er kommet frem, at flere medarbejdere har ønsket at skjule deres fulde navn efter drabet på læge Charlotte Asperud.

”Jeg kan godt forstå, at de på Nordsjællands Hospital har truffet beslutning om, at medarbejderne ikke behøver at optræde med deres fulde navn på navneskiltet nu. Folk er utrygge, og det handler de efter. Men jeg tror, man skal tænke sig mere om , når vi alle skal videre efter dette”, siger Helga Schultz.

Det kræver en afklaring af hvad man vil beskytte sig imod, en analyse af hvad man kunne træffe af forholdsregler, og efterfølgende en proces hvor fordele og ulemper ved en given foranstaltning, f.eks. sløring af efternavne, vejes op mod hinanden.

”Det kunne også give en falsk tryghed kun at vise de ansattes fornavne. Hvad skal der til, for at vi kan føle os sikre? Hvis folk er meget syge eller hævngerrige, så er spørgsmålet, hvad der skal til for at beskytte sig. Patienten kunne jo også stå og vente på parkeringspladsen. Vi kan blive genkendt af patienter på gaden, men betyder det, at vi også skal maskere os, når vi er på arbejde?”

Signalerer man noget ved at stå frem med sit fulde navn?

”Ja, det synes jeg. Vi ved mange meget private ting om vores patienter, og det er et forkert signal at sende, hvis vi ved meget om dem, og de så kun må kende vores fornavn eller et nummer. Det skaber ikke tillid”.

Men det kan jo alligevel aldrig blive et ligeværdigt forhold? Lægen ved i sagens natur en masse om patienten, som patienten ikke ved om lægen.

”Det er jeg helt med på, og det er ikke et ligeværdigt forhold. Men vores udgangspunkt er, at forholdet mellem læge og patient må bygge på tillid. Og det mindste, man kan gøre, er at sige, hvad man hedder. Som offentligt ansatte har vi ind imellem med potentielt farlige mennesker at gøre, men jeg synes ikke, at de få tilfælde, hvor det går galt, skal gå ud over alle patienter”, siger Helga Schultz.

Hun er bekymret over de signaler, som det vil sende til alle patienter, hvis man begynder at sløre lægernes identitet.

”Patienterne vil kunne spørge, hvorfor de ikke må vide, hvad lægen hedder. Så kan man svare, at det vil man ikke oplyse, fordi det er for farligt. Dét er altså ikke et godt signal at sende. Det skaber heller ikke tillid, hvis vi kommer og siger: Jeg er læge nummer 10, og jeg skal hjælpe dig med din halsbetændelse”.

Helga Schultz understreger, at der kan være lokale forhold, der gør, at der må træffes særlige forholdsregler, og at risikoen for vold kan være større, hvis man f.eks. arbejder med psykisk syge, kriminelle og misbrugere.

Læs mere på temaside om Asperudsagen.