Skip to main content

Lægeformand: Læger tager altid beslutningen om genoplivning

Selvom læger skal respektere patienters ønsker om at blive genoplivet, er det – og skal altid være – lægen, der tager den endelige beslutning, siger Lægeforeningens formand.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

23. jan. 2017
3 min.

Det er i sidste ende altid læges vurdering, om en alvorligt syg patient skal forsøges genoplivet i tilfælde af hjertestop. Og sådan skal det blive ved med at være. Sådan siger formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

”Selv hvis patienten har et ønske om at blive genoplivet i tilfælde af hjertestop, er der vi som læger, der har den endelige beslutning. Langt de fleste patienter snakker man med og får en fælles forståelse af, hvilke muligheder der er i tilfælde af hjertestop. Der er ikke tale om, at læger definerer, hvad der er et værdig liv, men derimod helt nøgternt vurderer, om det fagligt vil være forsvarligt at genoplive i tilfælde af hjertestop. Debatten handler om meget alvorligt syge mennesker,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han understreger, at lægers virke er at redde liv, og som udgangspunkt vil læger naturligvis forsøge at genoplive patienter ved hjertestop. Men at det også sådan, at patientens sygdom i nogle tilfælde gør, at det ikke er forsvarligt at forsøge at genoplive. Patienten kan være så medtaget, at det ikke er muligt at bringe ham eller hende tilbage til livet.

Politikere arbejder for behandlingstestamente

Udmeldingen kommer, efter at en 71-årig mand med alvorlige hjerte- og nyreproblemer ifølge sin lægejournal ikke skal genoplives, hvis han får hjertestop. Men han ønsker selv at blive genoplivet, og derfor lever han dagligt med frygten for et hjertestop.

”Jeg tænker tit over det i min hverdag og om natten. Rigtigt meget. At man ikke vil genoplive mig, er simpelthen en dødsstraf over et levende menneske,” har manden sagt til TV2 Nord.

Det har fået både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre til at arbejde for et såkaldt behandlingstestamente, hvor patienter skal kunne angive hvilken behandling de ønsker - og acceptere, at de er indforstået med de konsekvenser, der måtte komme. Som Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, siger til TV2:

”Det vil give borgerne en tryghed, og jeg mener, at man som menneske selv skal have lov til at bestemme over sit liv,” siger han.

Også Janne Heitmann, sundhedsordfører for Venstre, er med:

”Vi arbejder i øjeblikket i ordførerkredsen med udformningen af et behandlingstestamente. Fra Venstres side er vi gået ind i arbejdet med et åbent sind. Det er endnu for tidligt at sige noget konkret om, hvad et behandlingstestamente skal indeholde, men det vil da være oplagt at drøfte genoplivning,” oplyser Janne Heitmann til ugeskriftet.dk.

Konsekvensen vil være uforsvarlige behandlinger i sundhedsvæsnet og desuden en glidebane mod, at patienten kan ønske eksempelvis en bestemt operation. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Klare regler

Men reglerne er klare, for hvis patienten er indlagt på sygehuset, er det lægen, der har den endelige beslutning om genoplivning. Og det er vigtigt at gøre klart, siger Andreas Rudkjøbing.

”Det vil være fint med større fokus på vigtigheden af inddragelse og kommunikation. For det er naturligvis vigtigt, at vi som læger har en stor grad af åbenhed og respekt for patientens ønsker,” siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter:

”Men selv om vi til en vis grad skal imødekomme patientens ønsker, er læger via lægeløftet og via loven forpligtet til at sætte en behandling i gang på et fagligt grundlag. Vi kan derfor ikke fagligt stå inde for en behandling – bl.a. genoplivning – hvis, vi vurderer, at patienten er uafviseligt døende. Heller ikke, hvis patienten havde ønsket det. Konsekvensen vil være uforsvarlige behandlinger i sundhedsvæsnet og desuden en glidebane mod, at patienten kan ønske eksempelvis en bestemt operation. Det skal kun være fagligheden, der styrer hvad vi laver,” siger Andreas Rudkjøbing.

Også læge Camilla Fjord Thomsen har blandet sig i debatten med et debatindlæg i Politiken, hvor hun bl.a. skriver:

”Jeg må skuffe dem, der er af den opfattelse, at livsvilje og gnist kan genstarte et stoppet hjerte.”