Skip to main content

- Er der ringet 112?

- Ja, helikopteren er på vej.

Sådan kunne det godt komme til at lyde i fremtiden, når danskerne oplever et færdselsuheld med personskade. Det vil ikke længere blot være en ambulance, der er på vej, men også en helikopter medbringende en specialuddannet læge.

Diskussionen om lægehelikoptere som en del af det præhospitale beredskab har kørt nogle år, efterhånden som der bliver længere og længere mellem sygehusene. I de tæt befolkede områder omkring København og Århus har der kørt lægeambulancer i en del år. I de lande, vi normalt sammenligner os med, har der i flere år været lægehelikoptere.

Nu kommer der lægehelikoptere til Danmark om end kun indirekte.

Her i efteråret starter et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og det tyske luftambulanceselskab, Deutsche Rettungsflug-wacht (DRF). Det tyske selskab vil placere en helikopter i Nibüll, lige syd for grænsen, og så vil Falcks vagtcentral kunne tilkalde luftambulancen på lige fod med kørende ambulancer og akutbiler.

I Århus Amt har forvaltningen udarbejdet en rapport om et forsøg med lægehelikopter i den midtjyske region. Rapporten er ikke politisk behandlet endnu, men det er erfaringerne fra de århusianske lægebiler, der skal føres op i luften og nå længere ud rent geografisk.

Falck har også forberedt sig på en fremtidig service i luften. Sammen med DRF, der som nævnt skal til at flyve i det sønderjyske, har Falck dannet selskabet Dansk Luftambulance A/S.

Faktisk flyver der allerede i dag helikoptere med syge mennesker, nemlig Forsvarets redningshelikoptere, der med udgangspunkt tre steder i Danmark dækker hele det danske søterritorium. Flyvertaktisk Kommando i Karup mener godt, at de vil kunne klare flere

operationer med det nuværende helikopterberedskab.

Grænseoverskridende samarbejde

I Sønderjyllands Amt er lægehelikopteren en del af det præhospitale beredskab, der ellers er akutbiler i Åbenrå, Sønderborg, Haderslev samt endnu en lokalitet i det nordvestlige hjørne af amtet. Sammen med helikopteren skal akutbilerne været med til mærkbart at nedbringe den tid, der går, inden den tilskadekomne er under behandling, betydeligt.

»Tyskerne har besluttet, at helikopteren skal placeres i Nibüll, og det passer os egentlig godt, fordi helikopteren så dækker det tyndtbefolkede område i den vestlige del af amtet. Den skal flyve i hele amtet, hvis der er behov for det. Helikopteren kan være i luften i løbet af to minutter, og på 18-20 minutter kan den nå Kongeåen. Vi betaler en pris pr. minut, den er i luften, og det bliver Falck, der skal tilkalde den«, fortæller formanden for sundhedsudvalget i Sønderjyllands Amt, Helge M. Lauritzen (V).

Amtet har også undersøgt priser for ydelsen udført af operatører i Danmark, men priserne fra DRF lå langt under de danske priser.

Udredning på vej

Århus Amt er i øjeblikket ved at undersøge forskellige muligheder, når det handler om at etablere et helikopterberedskab enten i amtet eller i regionen. Der er lavet en udredning, som endnu ikke har været til politisk behandling. Der vil komme en politisk behandling i efteråret.

Overlæge Erika Christensen fra Traumecenter Århus er præhospital leder i Århus Amt og har været med til at lave udredningen.

»En lægehelikopter skal være et supplement til almindelige ambulancer, lægebiler og redningshelikoptere. Den kan dække store afstande og nå hurtigere frem end lægebil eller ambulance, fordi den kan tage den direkte vej uden om snoede markveje og havområder. For nogle patientgrupper vil en lægehelikopter give forbedrede overlevelsesmuligheder, for eksempel trafikskader, som rammer mange unge mennesker, især hvis helikopterlægen kan visitere direkte til et traumecenter, så en patient ikke skal forbi flere sygehuse«, siger hun.

Falck klar til at gå i luften

Hos Falck er man klar, hvis Folketinget beslutter, at der skal være et landsdækkende helikopterberedskab. Falck er gået sammen med Deutsche Rettungsflug-wacht om et fælles selskab, Dansk Luftambulance.

»De har jo 30 års erfaring i luften, mens vi i Danmark har erfaringerne på jorden og i behandlingen af danske patienter«, siger Falcks vicedirektør Ole Qvist.

Han ønsker ikke at afsløre, hvad det vil koste af få Dansk Luftambulance til at drive et helikopterberedskab, men regner med, at Danmark kan dækkes af 3-4 helikoptere.

»Vi vil jo nok ikke være de eneste, der vil være interesseret i at drive et sådan beredskab, så derfor vil jeg ikke sige noget om priser, men vi synes selv, at vi har et stærkt koncept i samarbejde med DRF.«

Ole Qvist mener ikke, at Danmark er for lille til et helikopterberedskab.

»Se på Holland, hvor befolkningen bor tættere end i Danmark. Der har man haft lægehelikoptere i flere år. Det handler jo om at få lægerne ud til skadestedet, så behandlingen kan påbegyndes hurtigt. Der er sket en centralisering af sygehusene, så der skal køres langt, inden patienten er på et sygehus, så derfor handler det om at få behandlingen ud på skadesstedet, inden patienten køres til et sygehus. Det handler jo også om, at lægerne er på de store sygehuse og skal hurtig ud til patienterne«, påpeger Ole Qvist.

Brug det eksisterende beredskab

Det danske forsvar har et helikopterberedskab, der allerede i dag bliver brugt i sundhedsøjemed.

Ifølge major Ove Urup-Madsen, leder af redningscentralen hos Flyvertaktisk Kommando i Karup, kan redningshelikopterne godt påtage sig flere opgaver.

»Der findes allerede et velfungerende helikopterberedskab, så det ville da være fornuftigt at udnytte det først. Inden for en halv time kan vore helikoptere være over hele landet, og allerede i dag bliver vi brugt til transport af syge fra øer og til transport mellem sygehuse. Vi har for eksempel over 100 flyvninger om året fra Bornholm og til Rigshospitalet«, påpeger han.

Det koster ikke sygehusene noget at bruge forsvarets helikoptere, der er noget større end de lægehelikoptere, som bruges i Tyskland og Norge.

»Er der en vej, så kan vi lande«, siger Ove Urup-Madsen.

Ikke velegnede på land

Overlæge Lars Knudsen, der arbejder som helikopterlæge i Norge, er ikke enig i, at forsvarets redningshelikoptere vil kunne bruges som lægehelikopter.

»Redningshelikoptere er glimrende ved luft til vand-operationer, men de er ikke velegnede til udrykningstjeneste på land. De er unødvendigt store og alt for dyre i drift. De er umulige at arbejde i nærheden af, fordi de blæser alting væk. De kræver også mere friplads for at kunne gå ned end de mindre helikoptere. Vi kan gå ned på en plads på 20 gange 20 meter«, påpeger Lars Knudsen.

Han peger desuden på, at det er almindelige læger, der bemander redningshelikopterne, mens de norske helikopterlæger er speciallæger i anæstesi, der er optrænet til at varetage specialbehandling uden for sygehuset.

Regioner en fordel

Jens Winther Jensen sidder i hovedbestyrelsen for Den almindelige Danske Lægeforening.

»Hovedbestyrelsen har af lægemødet fået til opgave at præsentere et oplæg til ny aku tpolitik i 2005. Vores holdning har hidtil været, at svært syge patienter skal bringes hurtigt og sikkert til kvalificeret og hurtig hjælp. Hvordan det skal ske, må afhænge af de lokale muligheder. De kommende regioner er en fordel, fordi det giver større mulighed for kvalificeret behandling«, siger Jens Winther Jensen.

»Der er ikke truffet en beslutning om et helikopterberedskab. Som udgangspunkt vil det være naturligt at tænke på regionerne som dem, der får myndighedsopgaven. De kan så entrere med andre, som det sker på ambulancetjenesten«, mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Hvis der skal være et landsdækkende helikopterberedskab, så skal opgaven løses bedst og billigst. Hvis det betyder, at forsvaret varetager driftsopgaverne, så er det absolut også en mulighed, påpeger ministeren.