COVID-19 kan ramme hårdt lokalt. Et lægehus eller en enkelt afdeling kan lynhurtigt blive lagt ned af sygdom. Det ved Marie Husted Brogaard alt om, og hun giver her en situationsrapport fra et coronaramt lægehus på Sjælland. Et billede på en hverdag, som alt for hurtigt kan indfinde sig andre steder i sundhedsvæsenet.
Der var en, der var to, der var tre, der var fire, der var fem, der var seks. Og muligvis er der endda et par stykker til.
Lægehuset Tolskovvej i Lejre Kommune uden for Roskilde er blevet usædvanlig hårdt ramt af epidemien med coronavirus.
To ud af fire læger er lagt ned af COVID-19, det samme er tre ud af fem sygeplejersker – de to sidste sygeplejersker er også syge, men er ikke blevet testet. Som om det ikke er nok, er en ud af lægehusets tre sekretærer også syg af COVID-19.
»Jeg tror, jeg har forholdt mig til 150 patienter i dag. 200 måske? Det er helt vildt. Vi er lagt ned. Det er brandslukning og telefonkonsultationer konstant«, siger Marie Husted Brogaard midt imellem to telefonkonsultationer.
»Vi mødte klokken halv syv i morges, men på et tidspunkt kan vi ikke mere, og så må vi lukke. Vi har også børn, vi skal hjem til«.
Marie Husted Brogaard er en af to læger i kompagniskabspraksissen, der stadig er raske. De holder fanen højt og humøret oppe hos hinanden. Og det personale, der endnu er raske, har været helt exceptionelle i den omtumlede hverdag.
Alt det varmer.
»Vi gør alt, hvad vi kan«
Men den voldsomme travlhed og manglen på det sædvanlige overblik gør også Marie Husted Brogaard nervøs. Nervøs for patienterne. Og nervøs på sine egne og kollegernes vegne.
»Vi er bange for at miste nogle patienter. Vi udsætter deres aftaler, men tænk nu, hvis patienterne ikke selv husker målinger og kontrol, og de også er røget ud af vores system? Det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred. Vi har normalt et rimeligt godt sikkerhedsnet, men det kan vi ikke opretholde, som situationen er lige i øjeblikket. Selv om vi gør alt, hvad vi kan«, siger hun.
»Det er synd for patienterne. Men vi har også en frygt for, at Styrelsen for Patientsikkerhed kommer efter os, fordi vi ikke har overholdt alle årskontroller. Normalt bruger vi jo meget tid på at dobbelttjekke og sikre, at vi gør alt det, myndighederne kræver – også selv om det måske betyder, at vi er nødt til at prioritere noget, som vi ikke selv karakteriserer som godt lægearbejde. Men når vi så pludselig kun er to ud af fire læger, og alle sygeplejersker er væk, så er der virkelig mange patienter, man skal forholde sig til«.
Spørgsmålet: »Hvordan sikrer vi os?«, presser sig på mellem de mange telefonkonsultationer. Styrelsen for Patientsikkerhed spøger i baghovedet hos lægerne i det coronaramte lægehus. Som Marie Husted Brogaard siger:
»Det er bare et spørgsmål om tid, før pilen peger på os. Sådan er tiden jo«.
Stressfaktor
Det var midt i sidste uge, at de første sygemeldinger på grund af COVID-19, begyndte at tikke ind i lægehuset i Hvalsø. Senere på ugen og hen over weekenden kom de øvrige til. En efter en. I denne uge har mange af konsultationslokalerne stået tomme, og lægehusets parkeringsplads er stort set som blæst.
Lægerne spurgte Styrelsen for Patientsikkerhed og infektionsmedicinerne, om de helt skulle lukke deres praksis, men det blev afvist. Derfor bliver de ved. Så godt, de nu kan.
Situationen forandrer sig fra dag til dag. Der udsendes nye og opdaterede retningslinjer, instrukser og vejledninger, der bliver indgået hasteaftaler og udsendt information om de nye tiltag, og for de to endnu raske læger i Hvalsø er det svært at nå at sætte sig ind i det hele.
»Der kommer instrukser hele tiden, og vi skal ustandselig forholde os til noget nyt. Det er næsten den største stressfaktor. Det er helt umuligt at finde rundt i, og jeg er hele tiden usikker på, hvad jeg skal. Hver morgen er der noget nyt, og patienterne har hørt eller læst noget, som vi ikke har set, fordi vi ikke har tid til at følge med. Det er ikke, fordi jeg utilfreds. Jeg synes, at sundhedsmyndighederne har været gode til at oplyse og informere. Der er bare for m-e-g-e-t!«.
Patienterne er forstående
De fire læger har haft kompagniskabspraksis sammen i tre år. De er stadig ret nye i branchen, men i denne tid er indlæringskurven ekstra stejl.
»Vi finder ud af det hen ad vejen. Det skal vi jo«, siger Marie Husted Brogaard.
Økonomien bliver presset, når omsætningen rasler ned på grund af coronakrisen. I sidste uge holdt lægerne krisemøde, hvor de diskuterede, om det var nødvendigt at sætte nogle ned i tid. Men så blev næsten alle syge, og i denne uge har de så været nødt til at hyre studerende til at passe de mange telefonopkald til klinikken.
Det er den omvendte verden. Inden man har nået at sige »afbødningsstrategi«, er hverdagen i lægehuset fuldstændig forandret.
Fordi så mange er syge, har lægehuset i denne uge kun kunnet levere en tredjedel af de sædvanlige ydelser, og de har været nødsaget til at aflyse eller udsætte næsten alle planlagte konsultationer. Selv om der er blevet indgået hasteaftaler om videokonsultationer og om konvertering af fremmødekonsultationer til telefonkonsultationer, har de ikke kunnet udnytte mulighederne, fordi bemandingen har været så presset på grund af de mange tilfælde af COVID-19.
Men det bliver forhåbentlig bedre i næste uge, når nogle af de sygemeldte vender tilbage.
»Jeg synes egentlig, at patienterne har taget det pænt, og de er meget forstående. Det kan de være et stykke tid, men som tiden går, bliver det sværere og sværere, og vi kan ikke blive ved med at holde dem væk. Vi skubber en stor arbejdspukkel foran os. Vi ved jo ikke engang, hvornår det er overstået, og vi kan begynde at fungere som almindelige læger igen«, siger Marie Husted Brogaard.
OVERBLIK: Læs alle artikler om coronavirus på Ugeskriftet.dk
Fakta
