Skip to main content

Lægehuse får succes, når lægerne spiller med

Almen praksis skal være med til at skrive drejebogen for de kommende sundhedshuse for 800. mio. kr. Og erfaringerne med tidligere statsbyggede sundhedshuse viser netop, at succesen kommer, når lægerne spiller med.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

1. sep. 2014
5 min.

Når sundhedsminister Nick Hækkerup (S) skal tegne stregerne til regeringens sundhedshuse for 800 mio. kr., skal de praktiserende læger sidde meget tæt på ministeren for at få det bedste resultat.

Det siger både formanden for PLO og to praktiserende læger, der har erfaret, hvordan statsfinansierede lægehuse får succes – eller det modsatte.

Ifølge Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO, kan de 800 mio. kr. skaffe lægehuse til allerhøjest 400 ud af de ca. 3.600 praktiserende læger – men de fleste læger har trods alt også gode lokaler i forvejen, siger han.

»Det vil være en god ide at bygge sundhedshuse i områder med lægemangel, fordi lægerne har svært ved at investere i nye praksis. Desuden vil nye sundhedshuse være oplagte i storbyer, f.eks. i indre København, hvor lægerne har svært ved at finde egnede lokaler. Men fælles for dem alle er, at det skal ske i samarbejde med de praktiserende læger, kommuner og regioner. Der er tidligere bygget sundhedshuse, hvor samarbejdet ikke har fungeret, og husene står i bedste fald halvtomme. Og det er spild af skattekroner«, siger PLO-formanden.

Det er nemlig ikke første gang, at en regering kaster penge efter nye og moderne lægehuse. Også i 2009 og 2010 blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige om at sætte 600 mio. kr. af til bl.a. moderne lægehuse i især udkantsområderne. Ifølge Sundhedsministeriet er næsten 460 mio. kr. siden blevet brugt til at bygge 25 læge- sundheds- og akuthuse i alle regioner undtagen Region Hovedstaden, og meningen var, at husene skulle samle praktiserende læger med andre funktioner som jordemoderpraksis, tandlæger og fysioterapeuter.

I Region Nordjylland er der skudt flere nye sundhedshuse op, men opbakningen fra de praktiserende læger har ikke været overvældende. Sundhedshusene i Hurup og Pandrup er nu drevet af regionen, fordi ingen praktiserende læger vil flytte ind. Sundhedshusene i Brønderslev og Sæby, som forventes åbnet inden længe, har hver plads til ca. syv læger, men i Brønderslev har kun to læger meldt sig interesseret, og kun en enkelt i Sæby. Ifølge formanden for de praktiserende læger i Nordjylland, Kaj Bernth, har den manglende interesse en simpel forklaring:

»Sundhedshusene er for dyre og for store. Jeg ville faktisk gerne flytte ind i huset, men så skulle jeg fordoble min husleje, uden at mine indtægter ville stige. Derfor er jeg overbevist om, at hvis prisen var i orden, ville praktiserende læger gerne flytte ind«, siger Kaj Bernth.

Han støtter grundlæggende ideen om de nye sundhedshuse, fordi de vil kunne sikre lægedækning til alle.

»Vi bliver nødt til erkende, at vi bor i et tyndt befolket område, hvor lægerne ikke kan komme af med deres solopraksis. Derfor er der ræson i at bygge større lægehuse, hvor man kan halte sig igennem, indtil der bliver uddannet flere praktiserende læger. Men når man bygger de nye sundhedshuse, skal man ikke bygge små sygehuse, men huse, der svarer til lægernes behov. Det skal ikke være så håbløst, som i øjeblikket, hvor næsten 50 pct. af det areal, man skal leje, er udenomsareal, mens de resterende 50 pct. er produktionslokaler. Vi lever af se patienter og ikke af at sidde på en fin tagterrasse«, siger Kaj Bernth.

Mens erfaringerne har været mindre gode i Nordjylland, er de til gengæld bedre i Skjern. Af samme pulje penge byggede Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland et lægehus til 15 mio. kr., og her flyttede praktiserende læge Lars Foged ind i slutningen af 2012 sammen med fem andre læger.

»Jeg kom fra en tremandspraksis, men vi manglede plads til en læge mere, og sammen med en anden læge i byen flyttede vi ind i huset. På den måde kunne vi servicere flere patienter, og vi har kunnet rekruttere og ansætte flere sygeplejersker. Det har stort set kun været en succes«, siger Lars Foged.

Han betaler samme husleje som i sin tidligere praksis, men til gengæld har han ingen risiko. Og det er fremtiden for de kommende læger i almen praksis, siger han.

»De unge læger vil ikke købe mursten, for så føler de sig bundet. Her får de et tidsbegrænset lejemål, en lav goodwill og en kattelemsklausul, der betyder, at hvis ikke der kommer nok læger, kan de forlade det efter et halvt år. Vi kalder det skjernmodellen, og det betyder reelt, at hvis lokummet brænder, overtager regionen lejemålet. Den tryghed har været fremmende for rekrutteringen«, siger Lars Foged, der har en bøn til sundhedsministeren.

»Når Nick Hækkerup kommer med alle sine penge, skal han sørge for at bygge husene sammen med lægerne. Det skete mig bekendt ikke i Vordingborg eller i Kalundborg, og så holder lægerne sig væk«, siger han.

Bruno Meldgaard Jensen vil ikke pege på, hvordan det perfekte sundhedshus ser ud.

»Man kan ikke lave en generisk model, for det skal tilpasses lokale behov. Og det er vigtigt at sige, at patienterne ikke nødvendigvis får bedre kvalitet i større lægehuse«, siger Bruno Melgaard Jensen.

Han sidder selv i en samarbejdspraksis med syv andre læger, som i princippet er otte solopraksis, men som deler udgifterne til sygeplejersker, sekretær og lignende. Men diskussionen om store lægehuse betyder ikke, at læger i solopraksis nu skal flytte, understreger han.

»Det er helt op til den enkelte læge at bestemme, og hvis alle læger sad samme i store lægehuse, ville der være patienter, der ville få meget langt til deres læge. Derfor skal der være plads til, at nogle læger gerne vil sidde i mindre enheder«, siger han.